...

Katedralhue

Flot hue, der pynter og varmer godt. Snoningerne er bestemt ikke svære, og de ligner en skulptur på hovedet. Strikket i en blanding af alpaca og uld på pinde 5½.

Skottehue

Hue, der passer til den aransweater, som Strikkeglad også har oversat. Den kræver noget kendskab til snoninger, men er overkommelig. P 4½ og 5½. Her strikket i ren uld.

Aranhue

Hue i aran-mønster, som er både nem og hurtig at strikke. Der er størrelser til hele familien. Her strikket i ren uld på pinde 5½. Den ville også være flot i farveskiftegarn.

Efterårsvest

Denne anvendelige vest får et ekstra pift med lynlås i en kontrastfarve. Den er ikke svær at strikke, men lidt kringlet at montere. Her i en blanding af alpaca og merinould.

Labyrint

Dette tæppe strikkes af ens firkanter i retstrikning. De kan sættes sammen på mange måder, så der dannes forskellige mønstre. Kun fantasien sætter grænser!

Gitterværk

Dekorativ pude, som vil pynte i enhver sofa. Der strikkes kun med en farve ad gangen, og teknikken er ikke svær at lære. Her i tre farver, men man kan nøjes med en eller to.

Tychus

Denne hue er et spændende design i retstrikning og er meget velsiddende. Den strikkes med venderækker, og der skal kun sys en enkelt søm til sidst. Et hurtigt, nyt og tilfredsstillende produkt.