...
Hjem » Strikkeopskrifter » Sjal med ny konstruktion

Sjal med ny konstruktion

Dejligt, stort sjal i retstrikning i en anderledes konstruktion. Det består af 2 hjørnetrekanter plus en stor dominofirkant mellem hjørnefirkanterne. Her i 100% uld på pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Af Hiromi Glover for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Cool Construction Shawl. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Spændende ny sjalskonstruktion. Sjalet startes med 2 trekanter i retstrikning. De bliver til de 2 vingespidser. Du aflukker ikke maskerne, men strikker hen over begge trekanter for at samle dem.
Med en ny farve fortsætter du over de samme masker og strikker en dominofirkant mellem de 2 trekanter (den røde i eksemplet). Du bruger dobbeltindtagninger til at skabe midterlinjen og slutter med blot 1 maske i spidsen.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 162 cm.
Længde af kort side: 117 cm.
Højde: 81 cm.

Materialer 

Garn

Purl Soho Good Wool sport (100 % højlandsuld; 350 m/100 g); farver: 
A: Teal Twilight; garnforbrug: ca. 631 m; 2 ngl.
B: Fresh Loganberry; garnforbrug ca. 612 m; 2 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): BC Garn Semilla Classic GOTS

Strikkepinde 

Rundpind 4 mm, 80 cm.

Tilbehør

Oplukkelige maskemarkører.
Maskeholdere eller garnrester.

Strikkefasthed

22 m/44 p (22 retriller) = 10 x 10 cm i retstrikning.

Teknik

Dominofirkant: Se her.
Løse masker: Alle m tages løst af som ret med garnet bagved.
Strikkeopslag: Se her.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
DI: Dobbeltindtagning: 2 løst af, 1 r, træk de løse m over.

Sådan gør du

Første hjørnetrekant

  • *(A) Slå 3 m op med strikkeopslag. Det bliver til de 3 midtermasker, hvor der på alle retp skal strikkes DI.

Bemærk: Sæt en oplukkelig markør eller garnrest på den første p til at markere vrangs.

  • Startp 1-2: 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • P 1 (rets): 1 løst af, 1 ud, strik ret pinden ud = 1 m taget ud.
  • P 2 (vrangs): 1 løst af, strik ret pinden ud. *
  • Gent p 1-2, til du har 126 m i alt. Slut med p 2.
  • Arb måler nu 58 cm langs venstre kant fra opslaget.
  • Bryd A.
  • Sæt maskerne på en holder eller garnrest og læg dem til side.

Anden hjørnetrekant

  • Strik fra * til * i første hjørnetrekant.
  • Gent p 1-2 endnu en gang = 5 m i alt.
  • Udtagningsp (rets): 1 løst af, strik ret til de sidste 3 m, 1 ud, 2 r = 1 m taget ud.
  • Næste p (vrangs): 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Gent de sidste 2 p, til du har 126 m i alt. Slut med en p på vrangs.
  • Arb måler nu 58 cm langs kanten fra opslaget.
  • Bryd ikke garnet.

Samling af hjørnetrekanter

Bemærk: Du skal nu samle hjørnetrekanterne. Først strikker du hen over den anden trekant, derefter hen over den første.

  • Med rets af anden trekant vendt mod dig i venstre ende af p sætter du m fra første trekant tilbage til højre ende af p med rets vendt mod dig.
  • Startp (rets): 1 løst af, strik ret til enden af anden trekant, forts så hen over første trekant, 1 ud, sæt markør, strik ret pinden ud = 253 m i alt.
  • Næste p (vrangs): 1 løst af, strik ret pinden ud.
  • Bryd A.

Dominofirkant

  • Start B.
  • P 1 (rets): Strik ret til 3 m før markør, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, fjern markør, 1 r, sæt markør, strik ret pinden ud = 251 m tilbage.
  • P 2 (vrangs): 1 løst af, strik ret pinden ud, flyt markør undervejs.
  • P 3: 1 løst af, strik ret til 3 m før markør, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, fjern markør, 1 r, sæt markør, strik ret pinden ud = 2 m taget ind.
  • Gent p 2-3, til der er 5 m tilbage. Slut med p 2.
  • Næste p (rets): 1 løst af, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, fjern markør, 1 r = 3 m tilbage.
  • Næste p (vrangs): Gent p 2.
  • Næste p: DI.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok sjalet i våd tilstand.

Om designeren

© Purl Soho. Original titel Cool Construction Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar