Arco Iris

Denne flotte cardigan kan forsynes med lynlås eller knapper efter eget valg. Det er let at tilpasse længden, og du kan også gøre den bredere over hofterne. Den er lidt svær at gå til, men der er god hjælp i tegningerne. Kan strikkes tofarvet eller mangefarvet, så bærestykket ligner en regnbue. 
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 3½ 

arcoiris3_mediumAf Regenbogenblume

Længde: Det er let at tilpasse cardiganens længde ved at slå flere eller færre m op.

Bredde: Hvis du ønsker cardiganen bredere over hofterne, kan du bruge venderækker: Mennem p 2 og 3 tilføjes i hvert panel: 45 r, vend, vr til der er 10 m tilbage, 8 r, strik kant. Det giver en bredde på 80 (96, 102, 118) cm. Hvis du ønsker cardiganen mere A-formet, så strik venderækker i hvert eneste panel eller igen mellem p 12 og 13. På den måde opnås 7 (8, 9, 10) cm mere (= 87, 104, 111, 128 cm).

I stedet for en lynlås, kan du strikke et knaphulsbånd: I starten strikker du 8 p i stedet for 4. Til sidst strikker du 4 p r, og på 4. p laver du så mange knaphuller, du ønsker (2 r sm, slå om). Strik yderligere 4 p. Luk af.

Størrelser

XS, S, M, L. 

Mål

Overvidde: 73 (88, 93, 108) cm.

schema_arcoiris

Materialer

Garn

Grundfarve (G): Noro Silk Garden Lite (45 % mohair, 45 % silke, 10 % uld; 124 m/50 g); 400-500 g.
Kontrastfarve (K): Noro Silk Garden Lite (45 % mohair, 45 % silke, 10 % uld; 124 m/50 g)); ca. 50 g.
Du kan vælge andet garn i sport weight.

Garnbutikken Rito foreslår:
Drops Brushed Alpaca Silk  

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm eller den størrelse, der skal bruges for at opnå strikkefastheden

Tilbehør

Hjælpepind.
Garnrester .
Maskemarkører.
Lynlås (som kan deles) eller knapper .
Hæklenål.

Strikkefasthed

24 m x 30 p = 10 x 10 cm i  glatstrikning

Forkortelser

G: Grundfarve.
K
: Kontrastfarve.
M: Markør. 

IMG_20130904_180800_medium2Kommentarer

Kanter

Strik til de sidste to m, tag begge løst af som vrang, vend, 2 r.

Paneler

Kryds trådene, når du vender. Strik kanter som beskrevet ovenfor.

Sådan gør du

  • P 1 (rets): Strik r til 2 m før enden, strik kanten.
  • P 2 (vrangs): Start det første panel, sæt markører: 6 r, markør 4, 31 r, markør 3, 3 r, markør 2, r til der er 10 m tilbage, markør 1, 8 r, strik kant.
  • P 3: Strik r til markør 3 i G, 31 r i K, vend.
  • P 4: Tag 1 løst af som vrang med K, 30 vr (til markør 3), 3 r med G (til markør 2), vr til markør 1, 8 r, strik kant.
  • P 5: Strik r til markør 3 i G, 24 r i K, vend.
  • P 6: Tag 1 løst af som vr i K, 23 vr (til markør 3), 3 r med G (til markør 2), vr til markør 1, 8 r, strik kant.
  • P 7: Strik r til markør 3 i G, 18 r i K, vend.
  • P 8: Tag 1 løst af som vr med K, 17 vr (til markør 3), 3 r med G (til markør 2), vr til markør 1, 8 r, strik kant.
  • P 9: Strik ret til markør 3 i G, 12 r i K, vend.
  • P 10: Tag 1 løst af som vr med K, 11 vr (til markør 3), 3 r med G (til markør 2), vr til markør 1, 8 r, strik kant.
  • P 11: Strik r til markør 3 i G, 6 r i K, vend.
  • P 12: Tag 1 løst af som vr i K, 5 vr (til markør 3), 3 r med G (til markør 2), vr til markør 1, 8 r, strik kant.
  • P 13: Strik r, til der er 2 m tilbage, strik kant.
  • P 14: Strik r, til der er 2 m tilbage, strik kant.

Venstre forstykke

  • Slå 120 (120, 130, 130) m op. Med 120 m bliver cardiganen ca. 50 cm lang, med 130 ca. 55 cm. Vælg den længde, du ønsker.
  • Strik 4 p ret. Strik kanterne som beskrevet ovenfor.
  • Strik 4 (5, 6, 7) paneler.

Venstre ærme

  • Strik ret til markør 2, fjern markør, slå 90-120 m op med midlertidigt opslag.

Antallet af m, der slås op, afhænger af den ønskede ærmelængde: 90 m giver et ærme på ca. 37½ cm, 120 m et ærme på 50  cm, målt på indersiden.

  • Sæt resten af m på en hjælpepind.

ArcoIris_1_1_dan

Ærme

P 1: 10 r, sæt markør, r pinden ud. 
P 2: Ret.
P 3: 10 r, vr til markør, 10 r. 
P 4-11: Gent p 2 og 3 tre gange. 
P 12-14: ret.
Gent p 1-11 en gang. 
Sæt alle m på maskeholder (til krop til markør 2 og ærmer)

ArcoIris_2_1_dan

  • Sæt m fra det midlertidige opslag på pinden, strik dem ret. Strik m på hjælpepind pinden ud (halskant), vend.

ArcoIris_3_1_dan

  • Start med p 2 af panelerne og strik 6 af dem (du kan lave flere, hvis du vil have bredere ærmer).
  • Adskil m fra den underste kant til markør 3 fra m fra de øverste paneler.

ArcoIris_4_1_dan

  • Luk ærmegabet med maskesting. Overhold ribmønstret. (Ærmemasker på hjælpep og de masker, der blev adskilt før).

ArcoIris_5_1_dan

Ryg

  • Strik videre med de underste m på hjælpepind og de øverste m fra skulderpanelerne. Start forneden og strik alle m ret (strik kant).
  • Start panelerne med p 2.
  • Strik 9 (10, 11, 12) paneler.

Højre ærme

Som venstre ærme.

Højre forstykke

Som venstre forstykke.

Kant

Strik 4 p ret.
Luk af.

Halskant

Lav med en hæklenål en omg kædemasker på indersiden af halskanten. Det giver halsen stabilitet og hindrer, at den flaner.

Færdiggørelse

Sy lynlåsen i, hæft alle ender og blok arbejdet.

Om designeren

© Stefanie Liener, Regenbogenblume. Original titel Arco Iris. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Stefanie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

One Comment:

  1. Hvor er den flot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *