| Flot tørklæde eller sjal (2 str) med dækkende hulmønster. Der er både diagram og tekstinstruktioner til mønstret. Det er her strikket i 100 % uld på pinde 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. The original pattern is at Laurel Wrap. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Dette tørklæde eller sjal præges af et smukt hulmønster med laurbærblade på en baggrund af glatstrikning. Bagsiden er også smuk og viser et viftemønster. Mønstret danner bølger i de korte ender.
Størrelser
Tørklæde (Sjal).
Mål
Bredde: 27 (43) cm.
Længde: 162 (177) cm.
Alle eksempler er strikket i den store størrelse.
Materialer
Garn
Purl Soho Good Wool sport (100 % højlandsuld; 350 m/100 g; garnforbrug ca. 672 (1157) m i alt; farve Tree Frog; 2 (4) ngl.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Jumperpinde eller rundpind 4 mm, 60 cm.
Tilbehør
Maskemarkører (valgfri).
Strikkefasthed
25 m/28 p = 10 x 10 cm i mønster.
Bemærk: Til strikkeprøve anbefaler vi, at du slår 41 m op og strikker startpinden og derefter 5 gentagelser af de 8 mønsterpinde. Prøven kommer til at måle 16 cm i bredden og 14½ cm i højden efter blokning.
Maskeantal
Mønstret er deleligt med 13 m + 2.
Løse masker
Alle masker tages løst af som vrang.
Udtagning af 5 m
Strik (1 r, slå om) x 2 i næste m. Lad den sidde på venstre p og strik 1 ud (se Forkortelser) i samme m = 5 m taget ud.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m.
Sådan gør du
- Slå 67 (106) m op.
- Valgfrit: Når du strikker næste p kan det hjælpe at sætte en markør efter hver gentagelse. Når du senere kommer til en markør, skal du bare flytte den med.
- Startp (vrangs): 1 r, *6 r, 1 vr, 6 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
- Forts enten fra diagram eller tekst.
Diagram
Mønster i diagram
- Start i nederste højre hjørne af diagrammet og strik pinde på rets (ulige p) fra højre til venstre og pinde på vrangs (lige p) fra venstre til højre.
- Strik p 1-8 i alt 56 (61) gange, eller til arb måler 162 (177) cm fra opslagskanten.
Mønster i tekst
- P 1 (rets): 1 løst af med garnet bagved, *6 vr, 5 ud, 6 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran = 92 (146) m.
- P 2: 1 r, *6 r, 6 vr, 6 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
- P 3: 1 løst af med garnet bagved, *6 vr, 6 r, 6 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran.
- P 4: Gent p 2.
- P 5: 1 løst af med garnet bagved, *(2 vr sm) x 2, 2 vr, (2 r, slå om) x 2, 2 r, 2 vr, (2 vr sm) x 2*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran = 82 (130) m tilbage.
- P 6: 1 r, *4 r, 8 vr, 4 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
- P 7: 1 løst af med garnet bagved, *(2 vr sm) x 2, (2 r sm, slå om, 1 r, slå om) x 2, 2 r sm, (2 vr sm) x 2*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran = 67 (106) m tilbage.
- P 8: 1 r, *2 r, 9 vr, 2 r.* Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
- Strik p 1-8 yderligere 55 (60) gange, eller indtil arb måler 162 (177) cm fra opslagskanten.
Færdiggørelse
- Med rets vendt mod dig lukker du af i mønster. De løse m strikkes som ret, retm som ret og vrangm som vrang.
Hæft alle løse ender og blok dit arb i våd tilstand.
Om designeren
© 2025 Purl Soho. Original titel Laurel Wrap. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.




