Tyk grydelap i smart konstruktion. Den er let og hurtig at strikke. Det anbefalede bomuldsgarn findes i mange dejlige farver, så strik et udvalg af grydelapperne. Her i 100 % bomuld på pinde 4 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4
Af Daniella Taylor for Purl Soho
(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Double-Thick Pot Holder https://www.purlsoho.com/create/2022/07/21/double-thick-pot-holder/. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Denne tykke grydelap strikkes rundt i retstrikning, derefter foldes den og lukkes af med aflukning med 3 pinde. Til sidst laver du en løkke, den kan hænge i. Så lægges den fladt i en firkant, du kaster over den åbne kant, og løkken gøres fast. Resultatet er en dobbelt, tyk og varmefast grydelap.
Størrelse
Ca. 18 x 18 cm.
Materialer
Garn
Purl Sohos Sunshower Cotton (100 % økologisk bomuld; 145 m/100 g); 1 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Cahlista.
Strikkepinde
Rundpind 4 mm, 40 cm.
Strømpepind 4 mm.
Tilbehør
Maskemarkører.
Strikkefasthed
19 m/36 p = 10 x 10 cm i retstrikning, ublokket.
Teknik
Aflukning med 3 pinde: Kaldes også sammenstrikning. Se fx her.
Kabelopslag: Se her.
Sådan gør du
- Slå 96 m op med kabelopslag på rundpinden.
- Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: Ret.
- Omg 2: Vrang.
- Gent omg 1-2 yderligere 21 gange eller indtil arb måler 12½ cm fra opslaget.
- Fjern markøren og fold arb midtpå, så pindene er parallelle, og der er 48 m på hver p.
- Med strømpepinden som ekstrapind lukker du af med aflukning med 3 pinde. Lad den sidste m sidde på pinden.
- Bryd ikke garnet.
Løkke
- Med kabelopslag slår du 25 m op på rundpinden = 26 m.
- Vend arb og luk af for alle m.
- Bryd garnet med en ende på 20 cm.
Søm
- Læg opslagskanterne sammen og fold arb, så de er vinkelret på aflukningskanterne, som vist på billedet. Herved får du en firkant med 2 lag.
- Med nyt garn kaster du over opslagskanterne.
- Fold løkken midtpå og brug enden til at fastgøre løkken til hjørnet af grydelappen.
Færdiggørelse
Hæft alle løse ender og blok grydelappen, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2016 Purl Soho. Original titel Double-Thick Pot Holder. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.
Er alle pinde ikke strikket ret. ?
Hej Anette. Jo, men når man strikker retstrikning rundt, er hver anden pind vrang. Ellers bliver det glatstrikning. Mh Marianne
hvor meget garn beregnes til 2 stk……………
Hej Elin. Det ved jeg ikke, men jeg ville regne med 2 ngl. Marianne