Lærke Bagger 1

Strik

Af Lærke Bagger
(Gyldendal 2021).

Anmeldt af Katrine Nordestgaard

Kender du Lærke Bagger? Hvis ikke, kan jeg fortælle, at hun er vild! Hun strikker helst i de grimmeste rester, hun binder knuder, og hun er ikke bange for at strikke en “pels” på flere kilo. Hun er i min optik den største danske komet på den internationale strikkehimmel, og hun har fart på!

Jeg har gået rundt om denne anmeldelse som katten om den varme grød. Bogen var udsolgt fra forlaget, inden jeg overhovedet nåede at få et anmeldereksemplar, og først ved 2. oplag var der en bog til mig. Mit Instagram-feed har i mellemtiden været lyserødt af billeder fra tilfredse læsere og strikkere, og jeg har bogstaveligt talt tjekket min postkasse flere gange dagligt for at se, om den ikke snart nåede frem. 

Lad mig bare være fuldstændig ærlig! Jeg ELSKER Lærke Bagger! 

Sådan, så er det sagt, og når det er sagt, bør det også være tydeligt, hvorfor lige præcis denne anmeldelse er så svær for mig. For jeg gør mig store anstrengelser for at være så objektiv som overhovedet muligt, når jeg anmelder, og må erkende, at det nok ikke er muligt denne gang. Ikke med mit fangirl-niveau. Så er du advaret: Det følgende vil indeholde jubelscener, der næppe er en voksen kvinde værdig, og nok mest af alt hører hjemme ved en Justin Bieber-koncert (er det egentlig stadig ham, der er populær?). Jeg får også mere end almindeligt svært ved at holde mig indenfor den vante længde, så betragt dette som et boganmeldelsesblogindlæg. 

Sagen er den, at man ikke kan anmelde bogen uden også at anmelde Lærke, for hun har skrevet en bog, der nærmest er en hybrid mellem en strikkebog og en fortælling om hendes liv og vejen til den anerkendelse, hun i dag har. Ikke bare den del af livet, der omhandler uddannelse og karriere, men også en stor og personlig del af alle de ting, der har indflydelse på en karriere, men som oftest forbliver private. Her ser vi ikke bare vejen, men også alle stenene på vejen, alle omvejene. Hun har blandt andet et afsnit om kropsbillede og størrelser og nøjes ikke med at komme med konklusionen, men fortæller helhjertet om en spiseforstyrrelse, der har bragt hende til den holdning, hun har til størrelsesangivelse i dag. 

Man kan ikke sige Lærke Bagger uden at sige Instagram, og det var da også her, undertegnede først stiftede bekendtskab med hende. Og straks blev lidt pigeforelsket. Instagram får skyld for meget, blandt andet at platformen er et sted, hvor man kun viser de smukke sider, at det bliver uærligt og falsk. Det var faktisk i sin tid grunden til, jeg fulgte Lærke. Her er INTET poleret. Det er ærligt, råt, upoleret og lige til at spejle sig i. Bogen er en slags forlængelse af hendes profil og båret af samme upolerede billedsprog. Hvor andre tager 100 selfies, finder den bedste, beskærer og redigerer, så har man indtrykket af, at Lærke tager to og vælger den med det mest fjogede ansigtsudtryk eller positur og smider den op, som den er. Hvor andre holder privaten privat, får vi her et (k)ærligt indblik i livet som designer og mor. Hvor andre deler billeder af gourmet, får vi befriende ærlige billeder af dåsebajere og flæskesvær. Du er ikke i tvivl: Her er et helt ægte menneske, og personligt synes jeg, det er noget af det mest befriende, jeg har set, både på Instagram, i strikkeverdenen og i strikkebøger.

Det var Lærke, hvad så med hendes strik? 

Jeg har snakket med en del gamle (ja, i alder og i forhold til strikkeskole) og garvede strikkere, der alle lader til at dele holdningen: “Det kan jeg da også lave”, og “vi har da altid strikket i rester”. Og begge dele er sandt. Og så langt fra sandheden, som vi kommer. Lærkes strik er herligt befriet for indviklede teknikker. En hel del af det er i høj grad begynderstrik. Så her KAN vi vitterligt alle være med. Der, hvor det adskiller sig fra almindeligt restestrik, er designprocessen, og her kan vi altså ikke alle sammen “bare lige”. Jeg kan godt klippe mine børns hår, men det bliver jeg ikke frisør af. Teknikkerne er ikke svære, men det er tydeligt, at et design kan tage utroligt lang tid, for noget af det, der går igen, er villigheden til at lade den gode ide vinde over mageligheden, og noget af det, jeg personligt er blevet mest inspireret af. I bogen er en trøje helt besat med små perler et glimrende eksempel på dette. Mange garvede strikkere udfordrer sig selv gennem årene med mere og mere komplicerede teknikker. Hører man til disse, vil man næppe finde megen udfordring i bogens teknikker. Til gengæld får man så rigeligt udfordring på komfortzonerne, og det er bestemt også noget værd. 

Kigger man nærmere efter, er det tydeligt, at Lærke ikke bare er designer af uddannelse, hun er også virkelig talentfuld i sit fag. I bogen får vi opskrifter på en del af de designs, vi har set på Instagram, men vi får også tankerne bag og principperne for, hvordan vi selv kan skabe noget lignende eller noget helt andet. Bogen indeholder de gængse strikketeknikker, men også teknikker til farvevalg, materialesammensætning og andre designprincipper, der ophæver værker fra restetrøjer til små kunstværker. 

Om du kan lide stilen eller ej, så er bogen et kæmpe kig værd. Bogen slår fast med syvtommersøm, at “den nye strikketid” er begyndt, og hvor andre designere med samme mission i langt højere grad lægger sig op ad traditionerne, tager Lærke nu endelig springet på vegne af os alle. Som alle andre pionerer deler hun vandene, og jeg SAGDE det jo på forhånd: jeg er TOTALT på JA-HOLDET!

272 sider, vejl. pris: 399,95 kr, ISBN: 9788702316353