...
Hjem » Strikkeopskrifter » Vævet halsvarmer

Vævet halsvarmer

Skøn og speciel halsvarmer i et vævestrikmønster. Der bruges 2 farver, og der er opskrift til 1 gang om halsen og 2 gange om halsen. Her er den strikket i uld og alpaca på pinde 4 ½ mm.

Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½

Af Susan Ashcroft

Størrelse

One size.

Mål

Halsvarmeren strikkes som en lang strimmel og sys sammen til sidst. Jeg brugte 52 m til en strimmel på 17 cm i bredden. Du kan ændre størrelsen ved at tilføje eller fjerne et maskeantal, der er deleligt med 4 (fx 48 eller 56). Jeg strikkede den 130 cm lang til 2 omslag om halsen.

Materialer

Garn

To farver (G og K) af Drops Soft Tweed DK (50 % uld, 25 % alpaca, 25 % rayon; 130 m/50 g). Din G kan være lys eller mørk. Se billederne. Du kan bruge fingering-, sport-, DK- eller worsted weight-garn.
1 gang om halsen: Ca. 100 m af både G og K.
2 gange om halsen: Ca. 200 m af både G og K.
K kan være ensfarvet garn, farveskiftegarn eller selvstribende garn, mens G er bedst i ensfarvet garn. Sørg for god kontrast mellem farverne.

Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her

Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.

Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.

Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.

Her er vores garnalternativ:

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Soft Tweed

© summerberrycrafts

Strikkepinde

Rundpind 4½ mm.

Strikkefasthed 

20 m = 10 cm. Du behøver ikke tænke på strikkefastheden, når bare du vælger en pindetykkelse, der får mønstret til at se godt ud. Brug gerne pinde, der er 1-2 str tykkere til G for at få et luftigt resultat snarere end en tæt halsvarmer. Hvis du strikkere strammere, skal du måske slå flere m op.

Teknik

Maskesting: Se her.
Foreløbigt opslag: Se her

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.

Sådan gør du

  • Slå 52 m op med foreløbigt opslag. Jeg brugte metoden med at hækle en række kædemasker i en garnrest og trække en løkke op med G i alle vrangbuler. Hvis du bruger en hæklenål 1-2 str større end din strikkepind, er det nemmere at trække løkkerne op. Jeg bruger fx 6 mm hæklenål til pinde 4½ mm.
  • Strik ret i alle de opsamlede løkker. Du skifter garn på hver anden p. Garnet hentes under det andet garn. Indimellem må du rede garnet ud, når det er meget snoet. Strik 130 cm eller så langt, du ønsker.
  • Luk af for alle m.

Når du strikker p 1, vil der opstå vrangbuler på rets, men de forsvinder, når du fjerner det foreløbige opslag. 

  • P 1 (rets): (K) 1 ud, *1 løst af med garnet foran, 1 r, 1 løst af med garnet bagved, 1 r*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 1 løst af med garnet foran, 2 r sm.
  • P 2 (vrangs): 1 løst af med garnet foran, 2vr, *1 løst af med garnet foran, 3 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 løst af med garnet foran.
  • P 3 (rets): (G) 1 ud, *3 r, 1 løst af med garnet bagved*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 1 r, 2 r sm.
  • P 4 (vrangs): 1 løst af med garnet foran, strik vr til sidste m, 1 løst af med garnet foran.
  • Gent p 1-4. Bring hele tiden det nye garn op under det gamle, så kanten bliver pæn, til du når den ønskede længde. Slut efter en p 2.
  • Til en enkelt gang om halsen skal du strikke mindst 51 cm, til halsvarmeren kan gå let over hovedet.

Sy enderne sammen

  • Når du er stoppet efter p 2, fjerner du garnresten fra det foreløbige opslag og sætter maskerne på den anden p eller i den anden ende af pinden. Når du fjerner garnresten, forsvinder vrangbulerne. Du har nu kun retm og løse m i G.
  • Sørg for at arrangere det hele på linje, før du begynder at sy. Placer de 2 p med maskerne over for hinanden. Den løse G-maske skal passe med den midterste af de 3 retm på den anden p. Vær opmærksom på skiftet i kanterne, når du arb på skrå (2 m i samme m på den ene side, 1 m bliver til 2 på modsatte side). Se billederne nedenfor.
  • Det kan være en god ide at ri dit arb, så det hele bliver holdt på plads, mens du syr.

Færdiggørelse

  • © summerberrycrafts

    Hæft alle løse ender.
  • Blok halsvarmeren let.
  • Sy enderne sammen med maskesting. Se billederne ovenfor.

Om designeren 

© 2024 Stitchnerd Designs. Original titel Just Weave It. Kun til personlig brug- Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Stitchnerd Designs. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar