Alberta solskinsbluse

Kortærmet version af Alberta sommerbluse, også på Strikkeglad. Blusen er i 5 størrelser. Der er diagram til det enkle hulmønster.  Den er her strikket i 2 tråde laceweight-garn eller 1 tråd fingering-garn på pinde 3 og 3½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½

Af Sandra Buzza

Letvægtsversion af Alberta sommerbluse (også på Strikkeglad) med korte ærmer. Den kan strikkes i alle typer fingering-garn eller 2 tråde laceweight-garn holdt sammen.
Pasformen er som en klassisk T-shirt med ca. 5 cm bevægelsesvidde. Længden går til midt på hoften. Hulmønstret er en variation af det mønster, der bruges i Alberta Sommerbluse, blot mere åbent.  

Det er et godt begynderprojekt, da hulmønstret er meget enkelt, og der er ikke mange ind- og udtagninger.
Der bruges tyske vendepinde i halsudskæringen foran.

Størrelse

XS (S, M, L, XL).

Mål

Overvidde: 90 (101½, 109, 117, 127) cm.
Længde: Kroppen måler 35 cm (alle str) fra ærmegabet, men kan nemt justeres.
Ærmer: 5 cm (alle str) fra ærmegabet. De kan nemt gøres længere.

Materialer

Garn

Ca. 720 (800, 880, 960, 1060) m garn i fingering weight. Hvis du bruger 2 tråde laceweight-garn, skal du bruge det dobbelte.
Den orange version er strikket i 2 tråde laceweight-garn holdt sammen. I bærestykket er der kun brugt 1 tråd. 

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Lana Grossa Meilenweit 100 Cotton Bamboo.

© tureby

Strikkepinde

Rundpind 3 eller 3¼ mm til ribben og 3½ mm til kroppen.
Strik evt. ribben med strømpepinde eller magic loop.

Tilbehør

Maskeholdere eller garnrester.

Strikkefasthed

25½ m/ 36 p = 10 x 10 cm i glatstrikning efter blokning.

Teknikker

Kabelopslag: Se her.
Tyske vendepinde: Bruges til at hæve nakken og sænke den nederste kant på ryggen. I opskriften kaldes de dm (dobbeltmaske). Rets: Strik til den angivne m og vend arb, så vrangs vender mod dig. Flyt første m fra venstre p over på højre p som vr med garnet foran. Træk garnet bagud over toppen af højre p, så der viser sig 2 m (dm). Træk garnet frem igen ml pindene, parat til at strikke vr. Vrangs: Strik vr til den angivne m og vend arb, så rets vender mod dig. Træk garnet frem ml pindene og sæt første m fra venstre p over på højre p som vr med garnet foran. Træk garnet bagud over toppen af højre p, så der viser sig 2 m (dm). Du er nu parat til at strikke næste m ret.
Når du igen skal strikke rundt, strikkes de 2 ben i dm sammen som 1 m.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
1 ud venstre
: Stik venstre p forfra ind under lænken ml maskerne og strik denne m drejet r = 1 m taget ud. Hælder mod venstre.
Dm: Dobbeltmaske. Angiver, at her bruges en tysk vendepind.

Diagram

Sådan gør du

  • Med de tynde p slår du 108, (112, 112, 116, 120) m op.
  • Sæt en markør og strik rundt. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Denne markør angiver omgangsstart for hele kroppen og sidder midt på ryggen. 
  • Omg 1: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent denne omg yderligere 6 gange.
  • Udtagningsomg 1: *2 r, 1 ud venstre*. Gent fra * til * omg ud = 162 (168, 168, 174, 180) m.
  • Skift til de tykke p.
  • Strik 1 omg ret.

Vendepinde

  • P 1 (rets): 52 (55, 55, 58, 60) r, vend, dm.
  • P 2 (vrangs): Vrang til markør, flyt markør, 52 (55, 55, 58, 60) vr, vend, dm.
  • P 3 (rets): Ret til markør, flyt markør, ret til 5 m før sidste dm, vend, dm.
  • P 4 (vrangs): Vrang til markør, flyt markør, vrang til 5 m før sidste dm, vend, dm.
  • Gent de sidste 2 p yderligere 3 gange.
  • Næste omg: Ret til markør, flyt markør, strik ret omg ud. Strik de 2 ben i dm’er sm, når du kommer til dem. Maskeantallet forbliver det samme.

Bærestykke

De næste 2 omg udgør kædemønstret.
Tag altid m løst af som vr med garnet foran. 

  • Omg 1: *1 løst af med garnet foran, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 2: *1 vr, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 3-6: Ret.
  • Omg 7-8: Gent omg 1-2.
  • Omg 9: Udtagningsomg 2.
    • Str XS: (1 r, 1 ud) x 4, *2 r, 1 ud, 1 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, (1 r, 1 ud) x 2 = 228 m.
      Str S: *1 r, 1 ud, 1 r, 1 ud, 2 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 240 m. 
      Str M: *1 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 252 m. 
      Str L: *(1 r, 1 ud) x 14, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 264 m.  
      Str XL: *(1 r, 1 ud) x 6, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 11 m, (1 r, 1 ud) x 5, 1 r = 276 m.  
  • Omg 10-17: Strik de 8 mønsteromg 38 (40, 42, 44, 46) gange på omg.
  • Omg 18-25: Gent omg 1-8.
  • Omg 26: Udtagningsomg 3
    • Str XS: *(4 r, 1 ud) x 3, 3 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 276 m.
      Str S: *3 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 300 m.
      Str M: *3 r, 1 ud, 2 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 324 m.
      Str L: 1 r, *2 r, 1 ud, 3 r, 1 ud, 2 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 3 r = 342 m.
      Str XL: 1 r, (3 r, 1 ud) x 3, *2 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 12 m, (3 r, 1 ud) x 3 = 366 m.
  • Omg 27-34: Gent omg 10-17 (2. hulmønstersektion).
  • Omg 35-42: Gent omg 1-8.
  • Omg 43-50: Gent omg 10-17 (3. hulmønstersektion).
  • Omg 51-58: Gent omg 1-8.
  • Omg 59: Udtagningsomg 4
    • Str XS: 2 r, 1 ud, *6 r, 1 ud, 5 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 318 m.
      Str S: *5 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud= 350 m.
      Str M: *5 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud= 378 m.
      Str L: 2 r 1 ud, *5 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 2 r, 1 ud = 400 m. 
      Str XL: *4 r, 1 ud*. Gent fra * til * til de sidste 6 m, 6 r = 438 m. 
  • Strik videre i glatstrikning, til arb måler 19 (20, 20, 21, 22) cm midt foran fra opslagskanten.
  • Her kan du justere højden på bærestykket. Sæt halvdelen af dine m på en ekstrap og prøv det på. Hvis det ikke når til ærmegabet, skal du strikke mere.

Opdeling af ærmer og krop

  • Nu sætter du ærmemaskerne på en holder og slår ekstra m op til ærmegabet: 51 (58, 62, 65, 72) r, sæt de næste 58 (60, 66, 70, 76) m på en holder eller garnrest til det første ærme, vend arb og slå 12 (12, 14, 16, 16) m op med kabelopslag, vend arb igen, så rets er opad og strik 101 (115, 123, 130, 143) r, sæt de næste 58 (60, 66, 70, 76) m på en holder eller garnrest til det andet ærme, vend arb og slå 12 (12, 14, 16, 16) m op med kabelopslag, vend arb igen og strik 50 (57, 61, 65, 71) r.

Bemærk: Markøren for omgangsstart forbliver midt bagpå.
Maskeantallet til kroppen er nu 226 (254, 274, 292, 318).

  • Strik 30 cm i glatstrikning eller 4 cm mindre end ønsket længde.
  • Gent omg 1-2 af bærestykket, så du får et kædemønster. 
  • Strik 4 omg ret.
  • Gent omg 1-2 af bærestykket.
  • Strik 1 omg ret.
  • Næste omg: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent den sidste omg yderligere 6 gange.
  • Luk løst af i rib. 

Bemærk: Jeg skiftede ikke til tyndere p i ribben.

Ærme

  • Sæt de 58 (60, 66, 70, 76) m på holder over på pinden.  Du kan vælge enten strømpepinde eller magic loop med en lang rundpind. 
  • Start i midten af ærmegabet og strik 6 (6, 7, 8, 8) m op i de opslåede m, saml derefter 1-2 ekstra m op i hjørnet for at undgå huller, strik ærmem på pinden, strik 1-2 ekstra m op i det andet hjørnehul og strik til sidst de resterende 6 (6, 7, 8, 8) opslåede m.  Sæt en markør for omgangsstart. Du har nu 70 (72, 80, 86, 92) m på pinden.
  • Strik 4 omg ret. På de første par omg skal du fjerne de ekstra m, du samlede op i hullet. Brug 2 r sm i det første hul og 2 r dr sm i det andet. Gent dette på næste omg, hvis du har samlet 2 ekstra m op. 
  • Her kan du forlænge ærmet ved at strikke flere omg i glatstrikning.
  • Gent omg 1-2 af bærestykket, så du får en kæde. 
  • Strik 4 omg ret.
  • Gent omg 1-2 af bærestykket endnu en gang.
  • Skift til de tynde p.
  • Næste omg: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent sidste omg yderligere 6 gange.
  • Luk løst af i rib.
  • P 1: *3 r, slå om, 1 løst af, 2 r flyt markør, træk den løse m over, slå om*. Gent fra * til * omg ud.
  • P 2, 4, 6, 8: Ret.
  • P 3: *Slå om, 1 løst af, 2 r flyt markør, træk den løse m over, slå om, 3 r*. Gent fra * til * omg ud.
  • P 5: Som p 1.
  • P 7: Som p 3. 

Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok blusen let, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2020 Sandra Buzza. Original titel Alberta Sunshine. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sandra.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar