Skønne forårsgule påskeliljer til kransen. Du skal lave 12 af dem og placere dem rundt omkring i alle bladene. Der er forslag til en buket af påskeliljer til en vase. Strikket i nylon/akryl på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½
Solgule påskeliljer er et sikkert tegn på forårets komme.
De strikkede blomster kan bruges i Forårskransen eller som andre former for dekoration, fx i en buket (se nedenfor).
De vil også være flotte brocher.
Der laves 12 påskeliljer til kransen.
Mål
Ca. 5 cm i diameter.
Materialer
Garn
Jeg strikkede mine påskeliljer i Sirdar Snuggly DK (55 % nylon, 45 % akryl; 165 m/50 g, farve 416) til blomsterbunden og en lysere farve (418, laves ikke mere) til kronbladene.
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Classic
Strikkepinde
3½ mm.
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
1 udfb: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
DI: Dobbeltindtagning: 1 løst af som ret, 2 r sm, træk den løse m over.
Sådan gør du
Blomsterbund
Strikkes i en mørkere gul nuance.
- Slå 6 m op.
- P 1: Vrang.
- P 2: 1 r, (1 ud, 2 r) x 2, 1 ud, 1 r = 9 m.
- Strik 5 p i glatstrikning. Start med en vrangp.
- Næste p: = 1 udfb) x 9 = 18 m.
- Luk af som ret med en lang ende.
- Hæft opslagsenden. Brug aflukningsenden til at sy sidekanterne sammen og rynke opslagskanten sammen. Du har nu en klokkefacon.
- Lad enden hænge til fastsyning af påskeliljen til kransen.
Kronblade
Strikkes i lysere gult.
- Slå 1 m op og strik ret i forreste og bageste lænke af den = 2 m.
- P 1: 1 udfb, 1 r = 3 m.
- P 2: Ret.
- P 3: Ret.
- P 4: 1 udfb, 2 r = 4 m.
- P 5: 1 udfb, K3 = 5 m.
- P 6: Ret.
- P 7: Ret.
- P 8: Slå 5 m op, 10 r.
- P 9: Slå 5 m op, strik ret til de sidste 2 m, 2 r sm = 14 m.
- P 10-14: Strik ret til de sidste 2 m, 2 r sm = 9 m.
- P 15-20: 1 udfb, strik ret pinden ud = 15 m.
- P 21: Luk af for 5 m, strik ret pinden ud = 10 m.
- P 22: Luk af for 5 m, strik ret pinden ud = 5 m.
- P 23: Ret.
- P 24: Ret.
- P 25: 3 r, 2 r sm = 4 m.
- P 26: 2 r, 2 r sm = 3 m.
- P 27: Ret.
- Luk af med DI.
- Hæft opslagsenden, men lad en lang aflukningsende sidde.
Sådan skal det se ud:
Jeg ved godt, at kronbladene faktisk er en flad stjerne med 6 spidser, men de bliver rynket sammen til 6 kronblade.
Før enden af garnet ned langs siden af spidsen og hæft den med et lille sting. Træk nu maskerne sammen rund om bunden af de 6 kronblade. Tag en lille m op lige under det punkt, hvor kronbladene mødes og fra bunden af hvert kronblad. Træk dem sammen, til du har et bæger i blomstermidten.
Før nu enden i midten af blomsten gennem midten af kronbladene og hæft den med nogle få små sting. Lad enden hænge til fastsyning af blomsten til kransen.
Sæt påskeliljerne på plads med nåle og sy dem derefter fast. Du behøver kun at sy midten af blomsterne.
Buket af påskeliljer
Jeg kunne ikke lade være med at sætte stilke på nogle af mine påskeliljer, så jeg kunne lave en buket. Jeg brugte Sirdar Snuggly DK i farven Kelly Green (198). Gør således:
- Slå 30 m op.
- Strik 3 p i glatstrikning. Start med en vrangp. Luk af som ret.
- Sno den strikkede strimmel rundt om 2 piberensere på 15 cm med vrangs vendt udad.
- Piberenserne er længere end det strikkede, men det er lettere at klippe dem til efter syning.
- Hæft enden nu og luk enderne, før du syr den færdige stilk fast til midten af påskeliljen.
- Hvis du skal lave en buket i en vase, kan du binde stilkene sammen med en elastik. På den måde kan du arrangere dem, som du vil.
Om designeren
© 2013, Frankie Brown. Original titel Springtime Wreath, Daffodils. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisning uden tilladelse. Kontakt Frankie .
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.