...
Hjem » Strikkeopskrifter » Nederdel på skrå

Nederdel på skrå

Flot og velsiddende nederdel med striber, som strikkes på skrå. Der er otte størrelser. Opskriften er ikke svær. Her strikket i 100 % uld (grundfarve) og 100 % bomuld (kontrastfarve) på pinde 5 og 6 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5, 6

Af Tina Whitmore

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL).
Vist i str M med 5 cm bevægelsesvidde.

Mål

Omkreds: 66 (71, 81, 91, 101, 111½, 122, 132) cm.
Længde: 46 (47, 48, 49½, 51, 53, 56, 58) cm.

Vælg en størrelse med en omkreds, der er 0-15 cm mindre end hoftemålet, afhængigt af hvor stram du ønsker nederdelen. Linningen får de rette mål vha. elastik. Størrelsen kan let justeres.

Materialer

Garn

(G) Noro Kureyon (100 % uld; 101 m/50 g); Farve #256; ca. 4 (4, 5, 6, 6, 7, 8, 9) ngl.
(K) Tahki Cotton Classic (100 % bomuld; 100 m/50 g); farve #3997; 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Muskat - Egyptisk bomuld

Strikkepinde

1 sæt strømpepinde 6 mm.
1 rundpind 5 mm, 60 cm lang.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør
1 maskemarkør.
Stoppenål.
Synål og sytråd.
Stor sikkerhedsnål. 
Bukseelastik, 5 cm bredt.

Strikkefasthed

16 m/28 p = 10 x 10 cm i glatstrikning med G på de tykke pinde.

Kommentarer

Du bruger 2 ngl af G samtidig. Det ene kaldes A, det andet B. Du skifter ml 2 pinde A og 2 pinde B hele tiden.  Start de 2 ngl forskellige steder i farverækkefølgen. Hvis du ender med kun at have 1 ngl tilbage, så strik fra midten af nøglet med A og ydersiden af nøglet med B. Eller du kan vinde det sidste ngl op i 2 mindre ngl.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Slå 4 m op med A. Strik 1 p ret, 1 p vr.

Udtagninger
Start B og forts således:

  • P 1 (rets): (B) 1 ud, ret til sidste m, 1 ud = 2 m taget ud.
  • P 2 (vrangs): (B) Ret.
  • P 3 (rets): (A) 1 ud, ret til sidste m, 1 ud = 2 m taget ud.
  • P 4 (vrangs): (A) Vrang.

Gent p 1-4, til højre kant på arb måler (47, 48, 49½, 51, 53, 56, 56) cm eller ønsket længde.

Strik lige ned

  • P 1 (rets): (B) 2 r dr sm, ret til sidste m, 1 ud.
  • P 2 (vrangs): (B) Ret.
  • P 3 (rets): (A) 2 r dr sm, ret til sidste m, 1 ud. 
  • P 4 (vrangs): (A) Vrang.

Gent p 1-4, til venstre kant af arb måler 66 (71, 81, 91½, 101½, 112, 122, 132) cm eller ønsket omkreds.

Indtagninger

  • P 1 (rets): (B) 2 r dr sm, ret til de sidste 2 m, 2 r sm. 
  • P 2 (vrangs): (B) Ret.
  • P 3 (rets): (A) 2 r dr sm, ret til de sidste 2 m, 2 r sm. 
  • P 4 (vrangs): (A) Vrang.

Gent p 1-4, til der er 4 m tilbage. 
Luk af for alle m. Bryd garnet med en ende på 1 m.

Færdiggørelse

Hæft alle ender undtagen aflukningsenden, der skal bruges til at sy sidesømmen.
Det strikkede er måske en smule skævt. Blok det i våd tilstand og sæt det fast med nåle i de rette mål, så det bliver et rektangel.
Sy de korte kanter sammen i siden. Hvis garnet brækker, hvilket kan ske med dette garn, kan du sy sømmen med noget andet uldgarn.

Linning
Beslut, hvilken kant du ønsker som linning. Med rundpind og K, med rets vendt mod dig, strikker du 104 (112, 128, 144, 160, 176, 192, 208) m op (4 m for hver 2½ cm) rundt i hele taljen. Sæt en markør og strik rundt herfra.
Strik 2×2 rib (2 r, 2 vr på alle p), til linningen måler 6½ cm. Luk løst af for alle m. Bryd garnet med en ende på 1½ m (små str) eller 2 m (store str).
Vend vrangen ud på nederdelen. Fold linningen ned på vrangs og sy kanten på plads med kastesting. Lad ca. 7 cm stå åben til indsættelse af elastik.
Sæt en sikkerhedsnål i den ene ende af elastikken og sæt den ind i løbegangen. Sæt de to ender sammen med en nål, prøv nederdelen på og juster længden. Sy enderne sammen med sytråd. Sy åbningen i linningen.

Hæft alle ender.

Om designeren

© 2010 Tina Whitmore. Original titel Lanesplitter Skirt . Trykt i Knitty First Fall 2010. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Tina.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

2 kommentarer til “Nederdel på skrå”

  1. Hej Elisabeth.

    Både Kureyon og alternativgarnet kan fås i mange butikker i Danmark. Prisen må du slå op på nettet eller spørge om i en garnbutik.

    Held og lykke.
    Marianne

    Svar

Skriv en kommentar