Mosaikklud

Vævestrikket klud i mosaikmønster. Der bruges 3 farver af ensfarvet garn. Den er meget nemmere, end den ser ud. Strikket i 100 % vinterbomuld (worsted weight) på pinde 4½.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4½

Af Kay Gardiner

Denne klud er inspireret af de geometriske mønstre i linoleumsgulve, der var populære i 50’erne.

Det er et vævestrikmønster, som er godt til at skrubbe med. På bagsiden ser det pænt og vævet ud.

Størrelse

22 x 22 cm.

Materialer

Garn

Peaches & Creme worsted weight (100 % cotton, 112 m/71½ g; svarer til vinterbomuld); 3 ensfarvede ngl i farverne A, B og C.

Strikkepinde

4½ mm.

Strikkefasthed

20 m = 10 cm.

Kommentarer

Mønstret går over 28 p. Kluden har 3 gentagelser af dette mønster. I 2. gentagelse erstatter du B med C. I 3. gentagelse skifter du tilbage til B.

Sådan gør du

Slå 43 m op med A. Strik 1 p ret.

  • P 1 (rets): (B) 1 r, *1 løst af, 9 r*. Gent fra * til * til der er 2 m tilbage, 1 løst af, 1 r.
  • P 2 og alle vrangp (vrangs): Gent forrige p, men hold garnet foran arb, når du tager løst af.
  • P 3: (A) 3 r, *(1 løst af, 1 r) x 3, 1 løst af, 3 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 5: (B) 2 r, *1 løst af, 7 r, 1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til der er 1 m tilbage, 1 r.
  • P 7: (A) 4 r, *(1 løst af, 1 r) x 2, 1 løst af, 5 r*. Gent fra * til * til der er 9 m tilbage, (1 løst af, 1 r) x 2, 1 løst af, 4 r.
  • P 9: (B) (1 r, 1 løst af) x 2, *5 r, (1 løst af, 1 r) x 2, 1 løst af*. Gent fra * til * til der er 4 m tilbage, (1 løst af, 1 r) x 2.
  • P 11: (A) 5 r, 1 løst af, 1 r, 1 løst af, *7 r, 1 løst af, 1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til der er 5 m tilbage, 5 r.
  • P 13: (B) 2 r, 1 løst af, 1 r, 1 løst af, 3 r, *(1 løst af, 1 r) x 3, 1 løst af, 3 r*. Gent fra * til * til der er 6 m tilbage, 1 løst af, 1 r, 1 løst af, 2 r.
  • P 15: (A) 6 r, *1 løst af, 9 r*. Gent fra * til * til der er 7 m tilbage, 1 løst af, 6 r.
  • P 17: Gent p 13.
  • P 19: Gent p 11.
  • P 21: Gent p 9.
  • P 23: Gent p 7.
  • P 25: Gent p 5.
  • P 27: Gent p 3.

Variation: Du kan prøve at strikke alle retm som vr på vrangs, undtagen de første og sidste m. Dette giver glatstrikning på rets, og vrangs bliver hurtigere at strikke. Du kan også skifte mellem ret og vr på vrangs.

Færdiggørelse

© mitten3

Strik 2 p med A og luk af på rets.
Hæft alle ender.

Om designeren

© 2008 Kay Gardiner, Mason-Dixon Knitting. Original titel Linoleum Dishcloth. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kay.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer er velkomne…
Har du kommentarer til opskriften, kan du bruge formularen nedenfor. Der gives ikke support til indholdet af opskriften.
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

2 Comments:

  1. Hvis jeg vil strikke en større klud, skal maskeantallet så bare være et ulige antal , eller hvordan beregnes det? Mvh Solveig Olsens

    • Marianne Holmen

      Du kan se på det maskeantal, der står mellem stjernerne i mønstret. Det er 10. Så du skal øge med 10, 20, 30 osv. masker. Mh Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.