| Sød og nem hue, der passer til det tidlige forår. Spiralmønstret gør, at den er meget velsiddende. Den kan varieres efter behag mht. garnvalg – evt. kan man bruge farveskiftegarn. Kan strikkes med eller uden perler. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt| Pinde: 3½, 4
Versionen med perler er for let øvede
Alt ved denne hue minder mig om en klar forårsdag i Odessa: farven, en tro kopi af blomstrende syrener over hele byen, spiralerne, der får mig til at tænke på solen, der titter ud gennem skyerne, og folks smil og tindrende øjne, der hilser de kommende sommermåneder.
Odessa er et projekt, der er nemt at gå til. Huen strikkes rundt, og man bruger kun et nøgle Rowan Cashsoft DK, der er meget lidt at hæfte og sy sammen, og huen kan tages i brug med det samme. Garnets naturlige elasticitet gør, at huen kan bruges af mange hovedstørrelser – fra 50 cm (stort barnehoved) til 58 cm (stort voksenhoved). Perlerne er en smuk detalje, men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man kan kvæles i dem. Brug din dømmekraft. Hvis man udelader perlerne og vælger en passende garntype og farve, vil Odessa helt sikkert også være tiltrækkende for mænd.
Størrelse
50-58 cm hoved.
Materialer
Garn
Rowan Cashsoft DK (57 % merinould, 33 % mikrofiber, 10 % cashmere; 115 m/50 g); 2 ngl.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Rundp 3½ og 4 mm.
Strømpep 4 mm.
Tilbehør
150 små perler.
Bemærk: Hvis du udelader perlerne, skal P1r-maskerne bare strikkes ret.
Forkortelser

Mønster
Almindelig pind: *2 r drejet sm, 6 r, slå om, 2 r*. Gent fra * til * til enden af omgangen.
Pind med perler: *2 r drejet sm, 3 r, P1r, 2 r, slå om, 2 r*. Gent fra * til * til enden af omgangen.
Sådan gør du
Før du starter, skal du sætte 150 perler på garnet. Efterhånden som du strikker, føres de forsigtigt en for en hen mod den ende, du strikker med.
- Slå 110 m op på en rundp str. 3,5. Strik herefter rundt. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Strik 3 r, 2 vr hele vejen rundt, indtil arbejdet måler 2,5 cm fra opslaget. Strik 2 r og sæt en markør, som angiver starten på alle runder herfra. Skift til rundp str. 4.
- Forts således i mønster: Strik 2 omg, *1 omg med perle, 3 omg uden perle*. Gent fra * til *, til arbejdet måler 14 cm fra opslaget. Hvis huen skal være højere, kan du strikke yderligere 2-5 cm.
Begynd at tage ind (skift til strømpep, når det bliver for svært med rundp). Hver linje gentages en fuld omgang:
- P 1: 2 r dr sm, 4 r, P1r, 1 r, slå om, 2 r = 110 m tilbage.
- P 2: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 5 r, slå om, 2 r = 99 m tilbage.
- P 3: 2 r dr sm, 5 r, slå om, 2 r.
- P 4: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 4 r, slå om, 2 r = 88 m tilbage.
- P 5: 2 r dr sm, 3 r, P1r, slå om, 2 r.
- P 6: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 3 r, slå om, 2 r = 77 m tilbage.
- P 7: 2 r dr sm, 3 r, slå om, 2 r.
- P 8: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 2 r, slå om, 2 r = 66 m tilbage.
- P 9: 2 r dr sm, 2 r, slå om, 2 r.
- P 10: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, 1 r, slå om, 2 r = 55 m tilbage.
- P 11: 2 r dr sm, 1 r, slå om, 2 r.
- P 12: 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, slå om, 2 r = 44 m tilbage.
- P 13: 2 r dr sm, 2 r = 33 m tilbage.
- P 14: 2 r dr sm, 1 r = 22 m tilbage.
- P 15: 2 r dr sm = 11 m tilbage.

Færdiggørelse
Blok huen forsigtigt.
Om designeren
© 2008 Grumperina. Original titel Odessa. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Grumperina.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
