Skøn helårssweater i perlerib. Der er 7 størrelser op til 3XL. Den har raglanærmer og bådformet udskæring. Mønstret er ikke svært. Her strikket i højlandsuld med alpaka på pinde 4½ og 5 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 6½
Af Therese Chynoweth for Cascade Yarns
Denne sweater strikkes rundt ovenfra og deles ved ærmegabene. Krop og ærmer strikkes derefter rundt hver for sig til nederste kant og manchetter.
Sweateren strikkes i perlerib.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL).
Med 10-15 cm bevægelsesvidde.
Mål
Overvidde: 87½ (98, 108, 118, 128½, 138½, 148½) cm.
Længde: 58½ (59½, 61, 62, 65, 66, 67½) cm.
Materialer
Garn
Cascade Yarns Woolpaka (60 % højlandsuld, 40 % alpaka; 200 m/100 g); farve: Summer Sky Heather; 5 (6, 6, 7, 7, 8, 9) ngl.
• Cascade Yarns kan nu fås i Danmark.
Strikkepinde
Rundpind 4½ mm, 40 og 80 cm.
Strømpepinde 4½ mm.
Rundpind 5 mm, 40 og 80 cm.
Strømpepinde 5 mm.
Det er vigtigt at bruge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Maskemarkører.
Maskeholdere eller garnrester.
Stoppenål.
Strikkefasthed
20 m/26 omg = 10 x 10 cm i ribmønster, blokket.
Mønster
Perlerib
(Deleligt med 4 m)
- Omg 1: 2 r, *1 vr, 3 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 vr, 1 r.
- Omg 2: *1 r, 3 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent omg 1-16.
Forkortelser
1 ud venstre: Stik venstre p forfra ind under lænken ml maskerne, strik masken drejet ret.
1 ud højre: Stik venstre p bagfra ind under lænken ml maskerne, strik masken ret.
Sådan gør du
Bærestykke
- Med den tynde, korte rundpind slår du 88 (96, 96, 104, 112, 120, 120) m op.
- Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: 2 r, *1 vr, 3 r*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 vr, 1 r.
- Omg 2: *1 r, 3 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Strik yderligere 5 omg i rib.
- Skift til den tykke, korte rundpind.
- Startomg (udtagning): 1 r, 1 vr, sæt markør, 1 ud venstre, strik 25 (29, 29, 33, 33, 37, 37) m i ribmønster, 1 ud højre til ryg, sæt markør, 1 vr, 1 r, 1 vr, sæt markør, 1 ud venstre, strik 13 (13, 13, 13, 17, 17, 17) m, 1 ud højre til ærme, sæt markør, 1 r, 1 vr, 1 r, sæt markør, 1 ud venstre, strik 25 (29, 29, 33, 33, 37, 37) m, 1 ud højre til forstykke, sæt markør, 1 vr, 1 r, 1 vr, sæt markør, 1 ud venstre, strik 13 (13, 13, 13, 17, 17, 17) m, 1 ud højre til ærme, sæt markør, 1 vr = 96 (104, 104, 112, 120, 128, 128) m.
- Udtagningsomg 1: 2 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik de udtagne m på forrige omg i rib, strik til markør, 1 ud højre, flyt markør, 3 r, flyt markør, strik til markør, flyt markør, 3 r, flyt markør, 1 ud venstre, strik til markør, 1 ud højre, flyt markør, 3 r, flyt markør, strik til markør, flyt markør, 1 r = 4 m taget ud.
- Udtagningsomg 2: 1 r, 1 vr, *flyt markør, 1 ud venstre, strik til markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 vr, 1 r, 1 vr*. Gent fra * til * endnu 2 gange, flyt markør, 1 ud venstre, strik til markør, 1 ud højre, flyt markør, 1 vr = 8 m taget ud.
- Skift til den tykke, lange rundpind, når der er for mange m til den korte p. Forts udtagninger til forstykke og ryg på alle omg yderligere 3 (4, 8, 10, 14, 15, 20) gange, derefter på hver anden omg i alt 16 (17, 17, 17, 17, 18, 17) gange. Samtidig forts du udtagninger til ærmer på hver anden omg yderligere 11 (13, 13, 16, 14, 21, 25) gange, derefter på hver 4. omg i alt 3 (3, 4, 3, 5, 2, 2) gange = 240 (264, 284, 308, 332, 364, 396) m. Du har nu 69 (77, 85, 93, 101, 109, 117) m til hhv. forstykke og ryg, 45 (49, 51, 55, 59, 67, 75) m til hvert ærme og 3 m i hver raglanlinje.
- Strik 1 omg. Arb måler nu ca. 18 (19, 20½, 21½, 23, 24, 25½) cm fra starten.
Opdeling af krop og ærmer
- Næste omg: Fjern raglanmarkørerne, når du kommer til dem, strik 73 (81, 89, 97, 105, 113, 121) m, sæt de næste 47 (51, 53, 57, 61, 69, 77) m på en holder eller garnrest til ærme, slå 13 (15, 17, 19, 21, 23, 25) m op, strik 73 (81, 89, 97, 105, 113, 121) m, sæt de næste 47 (51, 53, 57, 61, 69, 77) m på en holder eller garnrest til ærme, slå derefter 13 (15, 17, 19, 21, 23, 25) m op = 172 (192, 212, 232, 252, 272, 292) m. Sæt en markør for midlertidig omgangsstart.
Krop
- Næste omg: Indarbejd de nye m i ribmønstret og strik til 6 (7, 8, 9, 10, 11, 12) m før markør. Sæt en markør for omgangsstart.
- Forts i ribmønster og fjern markøren for midlertidig omgangsstart. Strik, til arb måler 34½ cm fra opslaget til ærmegab.
- Skift til den tynde, lange rundpind.
- Strik 7 omg i ribmønster.
- Luk af i mønster.
Ærme
- Sæt de 47 (51, 53, 57, 61, 69, 77) ærmemasker på holder tilbage på den tykke, korte rundpind.
- Med rets vendt mod dig starter du midt i opslagsmaskerne i ærmegabet, hvor du strikker 6 (7, 8, 9, 10, 11, 12) m op, samler 1 m op i hullet ml masker på holder og opslagsmasker, sætter markør, strikker 47 (51, 53, 57, 61, 69, 77) m i ribmønster, sætter markør, samler 1 m op i hullet ml masker på holder og opslagsmasker og til sidst strikker 7 (8, 9, 10, 11, 12, 13) m op i den sidste opslagskant = 62 (68, 72, 78, 84, 94, 104) m.
- Sæt en markør og strik rundt herfra.
- Startomg: 1 r, strik ribmønster til 2 m før første markør, 2 r sm (eller 2 vr sm, så mønstret passer), fjern markør, strik til næste markør, fjern markør, 2 r sm (eller 2 vr sm), strik til de sidste 2 m, 2 r = 60 (66, 70, 76, 82, 92, 102) m tilbage.
- Strik de første og sidste 2 m i glatstrikning på alle omg og strik 7 (7, 9, 9, 11, 11, 11) omg uden indtagninger.
- Indtagningsomg: 2 r dr sm, strik til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 2 m taget ind.
- Gent indtagningsomg på hver 12. (8., 8., 8., 6., 6., 4.) omg yderligere 4 (11, 6, 3, 13, 7, 22) gange, derefter på hver 10. (0., 6., 6., 4., 4., 2.) omg i alt 4 (0, 7, 11, 4, 13, 3) gange = 42 (42, 42, 46, 46, 50, 50) m tilbage.
Bemærk: Skift til længere strømpepinde, når der er for få masker til den korte rundpind.
- Forts uden indtagninger, til ærmet måler 40½ (40½, 42, 42, 43, 43, 43) cm fra ærmegabet.
- Indtagningsomg: 2 vr sm (eller 2 r sm), strik til de sidste 2 m, 2 r sm = 40 (40, 40, 44, 44, 48, 48) m tilbage.
- Skift til de tynde strømpepinde.
- Forts 2½ cm i ribmønster.
- Luk af i mønster.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok sweateren i de rette mål.
Om designeren
© 2024 Therese Chynoweth og Cascade Yarns. Original titel Long Trek Raglan Pullover. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Cascade Yarns.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.
Jeg kan ikke se sleve diagrammet til snefald, når jeg vil printe !! ??
Hej Sisse. Mener du Raglansweater i perlerib, som overskriften siger, eller Snefald, som du skriver i teksten? Marianne