Skønt tørklæde med hætte i dobbelt perlestrik, som skjuler indtagninger og udtagninger. Længden af selve tørklædet er justerbar. Her strikket i uld og alpaca på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½
Dette hættetørklæde strikkes frem og tilbage nedefra med en søm bag på hætten. Det strikkes i dobbelt perlestrik.
Du skal bruge ca. 365 m garn i worsted weight. Brug oplukkelige
markører til at markere starten på hætten i højre side, så du kan
matche det med venstre side.
Mønstret i dobbelt perlestrik skjuler indtagninger og udtagninger.
Hvis du har mere garn, kan du lave det længere og sno det en ekstra gang rundt om halsen.
Størrelse
One size.
Mål
Strikkefasthed
17 m/28 p = 10 x 10 cm i dobbelt perlestrik.
Materialer
Garn
Good Karma Yarn (60 % uld, 40 % alpaca; worsted weight; 192 m/110 g); garnforbrug ca. 365 m; farve: Chamois Shirt; 2 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Lana Grossa Cool Wool Big Unicolor
Strikkepinde
Jumperpinde 4½ mm.
Tilbehør
Oplukkelige maskemarkører.
Teknikker
Vendepinde: Her bruges tyske vendepinde: Strik mønster til det sted, hvor vendepinden starter. Vend. Stik spidsen af højre p ind i første maske på venstre p og træk masken over. Træk garnet opad, til du ser 2 ben. Når du kommer til denne m på næste p, strikkes de 2 ben som 1 m. Se fx her.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af masken = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Bemærkning: Udtagninger i starten af p laves efter første m og før sidste m. Indtagninger: 1 m tages ind i starten af p og 3 m før slutningen af p.
- Slå 24 m op.
Dobbelt perlestrik
- P 1: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 2: Strik alle retm r og alle vrangm m.
- P 3: *2 vr, 2 r*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 4: Strik alle retm r og alle vrangm m.
- Gent p 1-4 til du har 52½ cm. Start så udtagninger.
- Tag 1 m ud i begge sider på hver 4. p i alt 5 gange = 34 m. Forts til tørklædet måler 68½ cm.
Hætte
- Lav så hætten. Sæt en oplukkelig markør på rets til at markere starten og forsiden.
- Tag 1 m ud i enden af hætten på hver anden p i alt 2 gange = 36 m.
- Strik 5 cm af hætten og tag derefter 1 m ud på rets på hver 4. p i alt 6 gange = 42 m.
- Samtidig, når hætten måler 10 cm, starter du med at tage ind på bagsiden.
- På rets tager du ind i enden af hver 4. p i alt 6 gange, derefter på hver anden p i alt 5 gange = 31 m.
Vendepinde
Vendepinde strikkes for at forme toppen af hætten.
- Rets: Strik mønster, til der er 3 m tilbage, vend.
- Vendep.
- Strik mønster, til der er 6 m tilbage, vend.
- Vendep.
- Strik mønster, til der er 5 m tilbage, vend.
- Vendep.
- Strik mønster, til der er 8 m tilbage, vend.
- Strik de næste 2 p i mønster og start så venstre side af hætten.
- Start på rets og lav udtagninger i enden af hætten på hver anden p i alt 5 gange, tag derefter ud på hver 4. p i alt 6 gange.
- Samtidig: Når denne side af hætten måler 15 cm, starter du indtagninger i forkanten af hætten. Tag 1 m ind på hver 4. p i alt 6 gange.
- Fire p før enden af hætten tager du 1 m ind bag på hætten på hver anden p i alt 2 gange = 32 m tilbage.
- Sæt en oplukkelig markør for at gøre det lettere at afgøre tørklædets længde.
- Strik 5 cm af tørklædet og tag så 1 m ind i hver side på hver 4. p i alt 5 gange = 24 m.
- Strik 68½ cm i mønster = samme længde som i højre side.
Færdiggørelse
- Sy hætten sammen bagpå.
- Vask dit arb og læg det til at tørre fladt.
- Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2025 Janise Kauffman & Good Karma Yarns and Soaps. Original titel Good Karma bonnet. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Janise.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.