Små kuverttasker i 2 størrelser. De strikkes i et vævestrikmønster, der gør dem tykke og faste. Der er 2 farver. Mønstret kan ændres ved at bytte om på farverne. Her i 100 % uld på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Af Frankie Brown
Disse små kuverttasker strikkes i et enkelt vævestrikmønster, der giver et tykt resultat. Der er instruktioner til 2 størrelser, en til en iPad og en til en Kindle, men mønstret kan tilpasses andre størrelser.
Størrelser
Stor (Lille).
Mål
Den store taske kan rumme en iPad og måler 25½ cm i højden og 19 cm i bredden.
Den lille taske passer til en Kindle og måler 14½ cm i højden og 19 cm i bredden.
Materialer
Garn
Den engelske udgave er opkaldt efter det garn, jeg brugte: Oxford Wool. Det fås fra Oxford universitets onlinebutik og findes i cremefarvet og blå. Det er tykt DK-garn; (100 % uld; 100 m/50 g); 1 ngl. af hver farve.
Til den store taske skal bruges 60 g af grundfarven og 30 g af kontrastfarven. Til den lille 40 g af grundfarven og 20 g af kontrastfarven.
2 ngl af hver farve er nok til 2 store tasker, hvis du bytter farverne om på taske 2.
O.a.: Garnet kan erstattes med andet DK-uldgarn med samme løbelængde.
• Anbefalet garn (Kreativgarn.dk): Hjertegarn Vital
Strikkepinde
Jumperpinde 3½ og 4 mm.
Tilbehør
2 knapper, ca. 17 mm.
Strikkefasthed
11 m/22 p = 5 cm i retstrikning på pinde 3½ mm.
Vævestrikmønstret strikkes på tykkere pinde, 4½ mm.
Teknikker
Kabelopslag: Se her.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Stor taske
- Med G slår du 45 m op på pinde 3½ mm med kabelopslag.
- Skift til pinde 4½ mm og start vævestrikmønster. Det strikkes i striber over 2 pinde i begge farver.
- Strik 1 p i perlestrik: 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 1-2: (G) 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
- P 3-4: (K) 1 r, *1 løst af som vr med garnet bagved, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
Dette mønster giver et tykt, fast resultat, der også ser godt ud på vrangen.
- Strik dette mønster over 4 pinde i alt 52 gange, eller indtil dit arb måler 50½ cm.
- Resten af tasken strikkes udelukkende i G.
Flap
- Skift til pinde 3½ mm og strik 6 pinde i perlestrik til toppen af tasken.
- Næste p: *2 r, 2 r sm, 3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * pinden ud = 35 m.
- Næste p: Ret.
- Næste p: Ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
- Gent sidste p, til du har 21 m tilbage på pinden.
- Strik 4 p ret.
Lav nu knaphullerne. I det følgende inkluderer antallet af masker, der strikkes efter aflukning, den maske, der allerede er på højre pind.
- P 1: 4 r, luk af for 2 m, 9 r, luk af for 2 m, 4 r.
- P 2: 4 r, slå 3 m op, 9 r, slå 3 m op, 4 r.
- P 3: 6 r, 2 r sm, 10 r, 2 r sm, 3 r.
- Strik endnu 2 p ret.
- Næste 2 p: Strik ret til de sidste 2 m, 2 r sm = 19 m.
- Luk af som ret.
Færdiggørelse
- Fold tasken midtpå, så opslagskanten passer med den sidste stribe i K.
- Sy de to kanter sm med kastesting, således at striberne på forsiden og bagsiden passer sm.
- Sy 2 knapper på, og tasken er færdig.
Lille taske
Strikkes på præcis samme måde som den store, bortset fra at vævestriksektionen er kortere.
- Strik 28 gentagelser af vævestrikmønstret, eller til du har strikket 26½ cm, før du starter på flappen.
- Jeg byttede om på farverne til den lille taske, dvs. med cremefarvet som G i stedet for blå. Det havde en interessant effekt, da det cremefarvede stadig dominerede, således at indtrykket var små firkanter i stedet for striber. (Se billede øverst)
Andre størrelser
- Hvis du ønsker taskerne i en anden bredde, er strikkefastheden i mønstersektionen 12 m/22 p = 5 cm på pinde 4½ mm.
- Udregn det antal masker, du skal bruge. Husk det skal være et ulige antal. Mål, hvor lang tasken skal være ved at ”pakke” det rundt om det, der skal være i den, før du starter på flappen.
- Når du kommer til indtagningspinden, skal du tage ca. en femtedel af de samlede antal masker ind. Slut stadig med et ulige antal. Strik den næste sektion med endnu en tredjedel indtagninger.
Om designeren
© 2013 Frankie Brown. Original titel Oxford Envelope. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Må ikke bruges til undervisningsbrug uden tilladelse. Kontakt Frankie.
Frankie Browns tilføjelse: All my ravelry patterns are free to download but, if you enjoy them, please consider making a donation to the Children’s Liver Disease Foundation, a charity which funds research and supports the families of children with a liver disease. You can do this easily by going to my fundraising page.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.