...
Hjem » Strikkeopskrifter » Halsvarmer på skrå

Halsvarmer på skrå

Meget nem halsvarmer, hvis enkle mønster snor sig om halsen som en spiral. Der bruges 2 farver, og den er i 2 lag. Her er den strikket i 100 % merinould på pinde  5½ mm.
Sværhedsgrad: Lav | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5½

Af Rebecca Marsh

Halsvarmeren består af to lag. Den startes med et foreløbigt opslag, og halvdelen af den glatstrikkede inderside strikkes, før mønstret begynder at sno sig rundt om halsen. Den anden halvdel af indersiden strikkes sidst, og de to ender strikkes sammen på indersiden med maskesting.

Garnet, der er brugt her, er spundet af Corriedale-uld fra en lokal farm i Australien. Her gives forslag til alternativt garn.

Størrelse

One size.

Mål

Omkreds: 60 cm.
Højde: 15 cm.

Materialer

Garn

Malabrigo Chunky (100 % merinould; 91 m/100 g)
(G) Natural; 1 ngl.
(K) Orchid; 1 ngl.

Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Montreal
G: 2 ngl K: 2 ngl.

Strikkepinde

Rundpind 5½ mm, 60 cm lang.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Garnrester.
Ekstra rundpind af samme tykkelse eller tyndere.

Strikkefasthed

13 m/20½ omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Kommentarer

Mønstret strikkes over et maskeantal, der er deleligt med 4 minus 1, så det snor sig i en spiral.

Mønster

Alle omg: 2 vr med G, 2 r med K.

Sådan gør du

  • Slå 77 m op på rundpinden med foreløbigt opslag (se her).
  • Start G og strik alle m ret. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.
  • Strik 7½ cm med alle omg i ret.
  • Næste omg: Start K og strik rundt i mønster.

Bemærk: Slutningen af omg kommer 1 m, før gentagelsen af mønstret er slut. Forts i mønster uden pause og ignorer markøren, til du har strikket 15 cm. Slut med markøren, hvor du end er i mønstret.

  • Bryd K. Strik 7½ cm ret i G, eller indtil de to ender af det glatstrikkede næsten når hinanden, når du folder det om på indersiden.

Færdiggørelse

  • Træk garnet ud af det foreløbige opslag og sæt maskerne på den anden rundpind.
  • Brug G og stoppenålen til at samle de to ender af indersiden med maskesting.

Vask halsvarmeren i hånden og læg den til at tørre fladt.
Hæft alle ender og skjul dem mellem de to strikkede lag.

Om designeren

© 2018 Rebecca Marsh. Original titel Spinal Twist. Trykt i Knitty Winter 2018. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Rebecca.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

2 kommentarer til “Halsvarmer på skrå”

  1. Hej, jeg undrer mig lidt over billedet, og beskrivelsen som siger 2 ret farve 1, 2 ret farve 2 – altså glat på rundpind. Men, på billedet ser der ud til at være vrangmasker??

    🙂
    Inge

    Svar
    • Du har da helt ret, og jeg er enormt glad for, at du fangede det. Der er faldet et v ud, så mønstret er 2 ret, 2 vr forskudt. Det er rettet nu. Tak. Marianne

      Svar

Skriv en kommentar