Denne tykke hue strikkes i et mønster med løse masker. Den findes i 4 størrelser. Kanten strikkes, så mønstret kommer udad, når den slås op. Her strikket i 100 % merinould på pinde 8 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 8
Designet for Purl Soho af Tayler Harris
(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Nesting Hat. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Denne hue er strikket i et vævestrikmønster med masker, der tages løst af. Mønstret vendes i kanten, så det passer med resten, når der er opslag.
Garnet Lovebird er udviklet i samarbejde med Manos Del Uruguay. Det er håndfarvet 100 % Superwash merino.
Huen strikkes hurtigt på tykke pinde i det tykke garn.
Størrelser
Baby (Barn, Lille voksen, Stor voksen).
Mål
Omkreds: 40½ (45, 51, 58) cm.
Højde uden opslag: 25 (28, 30½, 33½) cm.
Højde med opslag: 18½ (20, 23, 25½) cm.
Eksemplerne på billederne er lavet i de følgende farver og størrelser:
Materialer
Garn
Purl Soho + Manos Del Uruguay Lovebird (100 % Superwash merinould; 75 m/100 g); garnforbrug ca. 96 (119, 151, 187) m; farver: Thistle, Papaya og Strawberry Shortcake; 2 (2, 2, 3) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Andes garn.
Strikkepinde
Rundpind 8 mm, 40 cm.
Strømpepinde 8 mm.
Tilbehør
Maskemarkører, herunder 1 afvigende.
Pom Pom Maker (valgfri).
Strikkefasthed
12 m/27 omg = 10 x 10 cm i Bikubemønster.
Teknik
Løse masker
Tag alle m løst af som vr, medmindre andet angives.
Bikubemønster
(Strikkes rundt over et maskeantal, der er deleligt med 2.)
- Omg 1: *1 vr, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: Ret.
- Omg 3: *1 løst af med garnet foran, 1 ve*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 4: Ret.
- Gent omg 1–4.
Sådan gør du
Kant
- Slå 48 (52, 60, 68) m op på rundpind.
- Sæt den afvigende markør og strik rundt. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: *1 r, 1 løst af med garnet bagved*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: Vrang.
- Omg 3: *1 løst af med garnet bagved, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 4: Vrang.
- Gent omg 1-4, til arb måler ca. 7 (7½, 7½, 8) cm fra opslagskanten. Slut med omg 4.
- Næste omg: Ret.
Puld
- Strik omg 1–4 af Bikubemønstret, til arb måler ca. 21 (24, 26, 28½) cm fra opslagskanten. Slut med omg 2.
Top
Bemærk: Skift til strømpepinde, når det er nødvendigt.
- Startomg: (Strik 12 (13, 15, 17) m i mønster, sæt markør) x 3, strik pinden ud.
- Indtagningsomg: 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, (strik ret til næste markør, flyt markør, 2 løst af, 1 r, træk de løse m over) x 3, strik ret omg ud = 8 m taget ind.
- Forts i mønster og gent indtagningsomg på hver anden omg yderligere 4 (4, 5, 6) gange = 8 (12, 12, 12) m tilbage.
- Bryd garnet og tråd stoppenålen med enden. Træk den 2 gange gennem de resterende m og stram den. Træk enden ind på indersiden og hæft den.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok huen i våd tilstand, før du evt. sætter pompon på.
- Fold kanten op, så rets af mønstret vender udad.
Pompon (valgfri)
- Hvis du laver en pompon, skal du sætte den fast ved at trække enderne fra den gennem toppen af huen og ind på indersiden. Bind en knude på de 2 ender, træk dem op gennem pomponen igen og klip dem af, så de passer i længde med pomponen.
Om designeren
© 2022 Purl Soho www.purlsoho.com. Original titel Nesting Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.