...
Hjem » Strikkeopskrifter » Striber på langs

Striber på langs

Langt tørklæde med smalle striber på den lange led. Det er meget nemt. Det strikkes i omvendt glatstrikning, dvs. at vrangsiden her er retsiden. Strikket i uld og alpaca på pinde 3 eller 3½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½

Af Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Ticking Stripe Wrap. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Langt tørklæde, der strikkes på den anden led i omvendt glatstrikning. Det har smalle striber i forskellige farver og ligner næsten klassisk madrasbolster. Der er en enkel kant foroven og forneden, som hjælper til at holde tørklædet fladt.

Størrelse

Bredde: 61 cm.
Længde: 178 cm.

Materialer

Garn
A: Purl Soho Linen Quill (50 % højlandsuld, 35 % alpaca, 15 % hør; 401 m/100 g); garnforbrug ca. 573 m; farve: Trout Brown; 2 ngl.
B: Purl Soho Linen Quill (50 % højlandsuld, 35 % alpaca, 15 % hør; 401 m/100 g); garnforbrug ca. 1250 m; farve Heirloom White; 3 ngl.
C: Purl Soho Line Weight (100 % merino; 452 m/100 g); garnforbrug ca. 40 m; farve: Yellow Yellow (eller Dandelion in Linen Quill); 1 ngl.
D: Purl Soho Linen Quill (50 % højlandsuld, 35 % alpaca, 15 % hør; 401 m/100 g); garnforbrug ca. 18 m; farve Kiln Red; 1 ngl.
E: Purl Soho Line Weight (100 % merino; 452 m/100 g); garnforbrug ca. 54 m; farve: Super Pink; 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Infinity Hearts Baby Merino

Strikkepinde

Rundpind 3 eller 3½ mm, 150 cm.

Strikkefasthed

28 m/36 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Kommentarer

Garnender ved farveskift

Vi brød garnet hver gang, vi var færdige med en farve, og hæftede det bagefter.
Du kan også strikke det ’gamle’ garn et par cm sm med det ’nye’ garn.  På denne måde bliver der ikke så mange ender at hæfte.

Lad maskerne glide

Efter en p skal du enten bare vende arb eller lade maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
At lade maskerne glide betyder, at den samme side af arb vender mod dig, og du skubber alle pindens m ned til enden af rundpinden. Uden at vende arb starter du derefter den nye p som normalt.
Husk, at hele tørklædet er i glatstrikning, så du kan se, om du vender og lader maskerne glide korrekt, dvs. strikker ret på rets og vrang på vrangs.

Sådan gør du

  • A: Slå 490 m op. (Med så mange m hjælper det at sætte en maskemarkør eller en garnrest for hver 50 m.) Start med en retp og strik 5 p i glatstrikning. Vend arb.
    Næste p: 1 vr, *med garnet foran stikker du p ind i den opslåede m lige under næste m på pinden. Sæt den opsamlede m på venstre p og strik den vr sm med næste m*. Gent fra * til * pinden ud. Bryd garnet. Vend.
  • B: Start med en vrangp og strik 4 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • C: Strik 1 p vr. Bryd garnet. Vend.
  • D: Start med en retp og strik 2 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • E: Start med en retp og strik 3 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • B: Start med en vrangp og strik 2 p i glatstrikning. Bryd ikke garnet. Vend.
  • A: Strik 1 p vr. Bryd ikke garnet. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • B: Strik 1 p vr. Bryd ikke garnet. Vend
  • A: Strik 1 p r. Bryd ikke garnet. Vend.
  • B: Strik 1 p r. Bryd ikke garnet. Vend.
  • A: Strik 1 p vr. Bryd garnet. Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
  • **B: Start med en vrangp og strik 8 p i glatstrikning. Slut med en retp. Bryd ikke garnet. Vend.
  • A: Start med en vrangp og strik 2 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend**. Gent fra ** til **, til arb måler ca. 56 cm.
  • Slut med 8 p af B. Bryd ikke garnet. Vend.
  • A: Strik 1 p vr. Bryd ikke garnet. Lad maskerne glide ned i den anden ende.
  • B: Strik 1 p vr. Bryd ikke garnet. Vend.
  • A: Strik 1 p r. Bryd ikke garnet. Lad maskerne glide ned i den anden ende.
  • B: Strik 1 p r. Bryd ikke garnet. Vend.
  • A: Strik 1 p vr. Bryd garnet. Lad maskerne glide ned i den anden ende.
  • B: Start med en vrangp og strik 2 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • E: Start med en vrangp og strik 3 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • D: Start med en retp og strik 2 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • C: Strik 1 p r. Bryd garnet. Vend.
  • B: Start med en vrangp og strik 4 p i glatstrikning. Bryd garnet. Vend.
  • A: Start med en vrangp og strik 6 p i glatstrikning. Slut med en retp. Vend.
  • Næste p: 1 vr, *med garnet foran stikker du højre p ind i masken 5 p under næste m. Sæt denne m på venstre p og strik den vr sm med næste m. Træk så den forrige m over for at lukke af for den*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Bryd garnet og træk enden gn den sidste m.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender og damp dit arb eller blok det i våd tilstand.

Om designeren

© 2016 Purl Soho. Original titel Ticking Stripe Wrap. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar