...
Hjem » Strikkeopskrifter » Rød zebra

Rød zebra

Nemt og hurtigt tørklæde med et interessant mønster. Det er velegnet til begyndere. Stribeeffekten kommer af det selvstribende garn. Her strikket i uld med akryl på pinde 4 og 4½ mm.

Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½, 4, 4½

Af Frankie Brown

Dette tørklæde med strukturmønster er sjovt at strikke og mønstret ser godt ud på begge sider.

Det kan strikkes af alle typer garn.

Størrelse

Bredde: 18 cm
Længde: 142 cm.

Materialer

Garn

Mit garn er rødt og stribet, og navnet leder tanken hen på en zebra.
Jeg har brugt Adriafil Zebrino farveskiftegarn (53 % uld, 47 % akryl; 125 m/50 g); Jeg valgte nr. 68 (rød, orange, grå); garnforbrug ca. 150 g; 3-4 ngl.

Tørklædet kan strikkes i andre garntykkelser. Du må så lave en strikkeprøve og regne ud, hvor mange masker du skal slå op i rib 1 r, 1 vr for at få den ønskede bredde. Dit maskeantal skal være deleligt med 4 m + 1. Husk at bruge større pinde efter ribben.

Anbefalet garn (Rito.dk): Järbo Raggi.

Strikkepinde

Jumperpinde 4 og 4½ mm. Evt. 3½ mm til aflukning.

Forkortelser

DI: Dobbeltindtagning. Tag 1 løst af som ret, 2 r sm, træk den løse m over = 2 m taget ind.

Mønster

  • P 1: 1 r, 2 r sm, *(1 r, slå om, 1 r) i næste m, DI*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, (1 r, slå om. 1 r) i næste m, 2 r dr sm, 1 r.
  • P 2: Ret.

Det, du gør i mønstret, er at tage 2 m ud med (1 r, slå om, 1 r), hvilket får 1 m til at blive til 3, og derefter tager du 2 m ind med DI.

Sådan gør du

  • Slå 51 m op og strik 5 p rib 1 r, 1 vr således:
  • P 1: 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2: 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
  • Skift til pinde 4½ mm og start mønster (se ovenfor). Strik 20 gentagelser af de 2 mønsterpinde.

Forside og bagside bliver en smule forskellige, men begge er pæne.
Det er lettest at tælle antallet af gentagelser ved at tælle de store V’er på vrangs. Efter 20 gent er arb næsten kvadratisk.

  • Skift igen til pinde 4 mm og strik 5 p rib 1 r, 1 vr.
  • Strik derefter igen 20 gent af mønstret på p 4½ mm.

Den anden mønstersektion bliver vendt, så rets nu er vrangs og omvendt. Dette gør mønstret mere interessant og forhindrer det i at trække til den ene side.

  • Forts med 20 mønsterpinde afbrudt af 5 ribpinde. Huske at skifte til tyndere p i ribben.

Færdiggørelse

  • Når dit tørklæde er langt nok (jeg strikkede i alt 8 kvadrater med mønster), slutter du med 5 p rib. Denne gang strikker du sidste p på pinde 3½ mm og lukker så af i rib. Dette forhindrer enden af tørklædet i at strutte ud.

Om designeren

 © 2017 Frankie Brown. Originaltitel Red Zebra. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Frankie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar