Caora

Enkel hverdagssweater i glatstrikning med retstrikkede kanter og raglanærmer. Den er let at strikke på halvtykke pinde – der er ingen diagrammer. Der er 10 størrelser. Her i håndspundet uld og angora på pinde 5½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5½

© bentekrull

Af Littletheorem

Enkel sweater i glatstrikning med retstrikkede kanter. Der er 10 størrelser. Garnet i det grå eksempel er håndspundet. Sweateren strikkes rundt ovenfra med raglanærmer. Der bruges Magic Loop.

Mål

Overvidde: 81 (86, 91½, 96½, 101½, 106½, 112, 122, 132, 142) cm.
Længde (fra ærmegab til nederste kant): 45½ (48, 51, 53½, 56, 58½, 61, 66, 68½, 71) cm.
Ærmelængde (fra ærmegab til manchet): 40½ (40½, 43, 43, 45½, 45½, 48, 48, 51, 51) cm.

Materialer

Garn

Ewes-ful Fiber Arts Handspun Wool and Angora (75 % uld, 25 % angora; løbelængde ikke opgivet).
Garnforbrug: 660 (745, 825, 915, 1010, 1110, 1210, 1430, 1610, 1800) m.
Det er den grå sweater, der er strikket i dette garn. Garn til den blå er Drops Air.

Strikkepinde

Rundpind 5½ mm, 100 cm.

Tilbehør

Garnrester.
4 oplukkelige maskeholdere.
5½ mm hæklenål.
Små knapper (valgfri). 

Strikkefasthed

14 m/21 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pind 5½ mm.

Forkortelser

1 ud højre: Saml lænken ml maskerne op bagfra, sæt den på venstre p og strik den ret = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Saml lænken ml maskerne op forfra, sæt den på venstre p og strik den dr ret = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Bærestykke

  • Slå 84 (84, 86, 86, 90, 90, 92, 96, 98, 102) m op og strik rundt. Pas på, at maskerne ikke drejer.
  • Startomg: Sæt markør for omgangsstart, 14 (14, 14, 14, 15, 15, 15, 16, 16, 17) r, sæt markør, 28 (28, 29, 29, 30, 30, 31, 32, 33, 34) r, sæt markør, 14 (14, 14, 14, 15, 15, 15, 16, 16, 17) r, sæt markør, 28 (28, 29, 29, 30, 30, 31, 32, 33, 34) r.
  • Omg 1: Vrang.
  • Omg 2: *Flyt markør, 1 r, 1 ud venstre, strik ret til 1 m før næste markør, 1 ud højre, 1 r*. Gent fra * til * omg ud = 8 m taget ud.
  • Gent de sidste 2 omg yderligere 13 (15, 16, 18, 19, 21, 22, 25, 28, 31) gange. Strik så omg 1 endnu en gang = 196 (212, 222, 238, 250, 266, 276, 304, 330, 358) m.
  • Næste omg: Flyt markør, sæt alle m til næste markør på en garnrest, flyt den markør, du står ved, strik til næste markør (behold den markør), sæt alle m til næste markør på en anden garnrest, fjern den markør, du står ved, strik omg ud.

Maskerne på garnresten er til ærmet. Maskerne på pinden er til kroppen. Du skal have 112 (120, 126, 134, 140, 148, 154, 168, 182, 196) m og 2 markører på pinden (en til omgangsstart og en midt på omg).

Krop

  • Strik 5 (5, 5, 5, 5, 7½, 7½, 7½, 7½, 7½) cm glatstrikning.

Tag derefter ind:

  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, ret til 3 m før næste markør, 2 r dr sm, 1 r, flyt markør, 1 r, 2 r sm, ret til der er 3 m tilbage, 2 r dr sm, 1 r = 4 m taget ind.
  • Strik 5 (5, 5, 5, 5, 7½, 7½, 7½, 7½, 7½) cm videre.
  • Strik endnu en indtagningsomg.

Tag nu ud for hver 5 (5, 5, 5, 5, 7½, 7½, 7½, 7½, 7½) cm x 3 således:

  • Udtagningsomg: 1 r, 1 ud venstre, ret til 1 m før næste markør, 1 ud højre, 1 r, flyt markør, 1 r, 1 ud venstre, ret til der er 1 m tilbage, 1 ud højre, 1 r = 4 m taget ud.
  • Strik 10 (12½, 15, 15, 17½, 7½, 10, 12½, 15, 17½) cm videre. Strik herefter 10 (10, 10, 12½, 12½, 12½, 12½, 15, 15, 15) cm retstrikning. Luk af for alle m. Hvis du vil have knapper på, sætter du dine 2 markører fast nederst på sweateren samme sted, som de var på pinden.

Ærmer

  • Sæt ærmemaskerne fra garnresten over på pinden og strik rundt med magic loop. Sæt en markør for omgangsslut. Du skal have 42 (46, 48, 52, 55, 59, 61, 68, 74, 81) m.
  • Strik rundt i glatstrikning og strik en indtagningsomg for hver 5 cm over de næste 20 (20, 20, 20, 25½, 25½, 25½, 25½, 30½, 30½) cm således:
  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Efter 20 (20, 20, 20, 25½, 25½, 25½, 25½, 30½, 30½) cm skal du have 34 (38, 40, 44, 45, 49, 51, 58, 62, 69) m.
  • Strik nu 12½ (12½, 15, 15, 12½, 12½, 15, 15, 12½, 12½) cm glatstrikning uden indtagninger.
  • Næste omg: Tag 5 (5, 5, 6, 6, 6, 7, 7, 7, 7) m ind jævnt fordelt over omg.
  • Strik 7½ cm retstrikning.
  • Luk af for alle m.

Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

  • Sy evt. en lillebitte knap på hver ”vrangbule” lige over markørerne hele vejen op langs den retstrikkede del forneden. Fjern derefter markørerne.
  • Hækl en kant af fastmasker rundt i halskanten med en 5½ mm hæklenål. Hæft alle ender.

Om designeren

© 2013 Littletheorem.Original titel Caora. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Littletheorem.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

One Comment:

  1. har du et mønster til caora, den vil jeg gerne strikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *