To opskrifter i en: Dejligt sæt, der består af hue og halsvarmer i vævestrik. De laves i 2 eller 3 kontrastfarver og er meget hurtige og nemme. Her er de i 100 % uld på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4½
(This pattern is brought til you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Corrugated Hat and Cowl. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable til verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy til answer in English at www.purlsoho.com)
Dette sæt laves i vævestrik og er absolut ikke svært. Du strikker med 2 ngl garn, men kun med en farve ad gangen. Mønstret fremkommer ved at tage masker løst af.
Vi har valgt at strikke sættet i 2 kontrastfarver, naturfarvet og en stærkere farve. Den stærke farve er ikke den samme i halsvarmer og hue, men inden for samme farveskala. Her er valgt Red Poppy og Red Pine. Du kan vælge mellem masser af farvekombinationer (se nedenfor).
Størrelser
Hue
Baby (barn, lille voksen, medium voksen, stor voksen).
Halsvarmer
One size.
Mål
Hue
Omkreds: 36 (42, 47½, 53, 59) cm.
Højde: 16½ (19½, 24, 28, 30) cm fra rullekanten.
Halsvarmer
Omkreds: 140 cm.
Højde: 30½ cm.
Materialer
Garn
A: Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Duo
B: Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Duo
C: Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Duo
Garnforbrug:
Hue: 41 (60, 82, 105, 123) m af A og 50 (68, 100, 123, 146) m af B.
Halsvarmer: 338 m af A og 380 m af C.
Forslag til andre farvesammensætninger
A: Heirloom White; B: Persimmon Orange; C: Toasted Pecan.
A: Heirloom White; B: Mustard Seed; C: Turmeric Yellow.
A: Heirloom White; B: Green Peppercorn; C: Green Spruce.
A: Heirloom White; B: True Turquoise; C: High Tide.
A: Heirloom White; B: Alpine Rose; C: Red Plum.
A: Heirloom White; B: Cinder Gray; C: Gray Shade.
Forslag til alternativt garn på vej.
Strikkepinde
Rundpind 4½ mm, 40 cm (til hue).
Rundpind 4½ mm, 80, 100 eller 120 cm (til halsvarmer).
Strømpepinde 4½ mm (til hue).
Tilbehør
Maskemarkører. En skal afvige fra de andre.
Strikkefasthed
29 m/30 omgangspar = 10 x 10 cm i mønster.
Bemærk: Når du tæller omg, er hver omg, som du ser, faktisk 2 omg, dvs. et omgangspar.
Teknikker
Tage masker løst af: Alle masker tages løst af som vr med garnet bagved (medmindre andet nævnes).
Maskeantal: Sættet kan strikkes med et hvilket som helst lige maskeantal.
Sådan gør du
Hue
Slå 104 (120, 136, 152, 168) m op med B på rundpind 40 cm (eller strømpepinde til babystr).
Sæt den afvigende maskemarkør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: (A) *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: (B) *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Puld
Bemærk: Skift til strømpepinde, når der er for få m til rundpinden.
- Startomg: (B) *[1 løst af, 1 vr] x 13 (15, 17, 19, 21), sæt markør*. Gent fra * til * yderligere 2 gange, [1 løst af, 1 vr] x 13 (15, 17, 19, 21).
- Omg 1: (A) [2 r dr sm, flyt markør, *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til 4 m før næste markør, 1 r, 2 r sm, flyt markør, 1 løst af, flyt markør] x 4 = 8 m taget ind.
- Omg 2: (B) [2 løst af, *1 vr, 1 løst af*. Gent fra * til * til 4 m før næste markør, 1 vr, 2 løst af, 1 vr, flyt markør] x 4.
- Omg 3: (A) [2 r dr sm, flyt markør, *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til 4 m før næste markør, 1 løst af, 2 r sm, flyt markør, 1 løst af, flyt markør] x 4 = 8 m taget ind.
- Omg 4: (B) *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1-4 yderligere 3 (4, 5, 6, 7) gange = 40 m tilbage.
- Næste omg: (A) *2 r dr sm, flyt markør, [1 r, 1 løst af] x 2, 1 r, 2 r sm, flyt markør, 1 løst af, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud = 32 m tilbage.
- Næste omg: (B) *2 løst af, 1 vr, 1 løst af, 1 vr, 2 løst af, 1 vr, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud.
- Næste omg: (A) *2 r dr sm, flyt markør, 1 løst af, 1 r, 1 løst af, 2 r sm, flyt markør, 1 løst af, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud = 24 m tilbage.
- Næste omg: (B) *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Næste omg: (A) *2 r dr sm, flyt markør, 1 r, 2 r sm, flyt markør, 1 løst af, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud = 16 m tilbage.
- Næste omg: (B) *3 løst af, 1 vr, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud.
- Næste omg: (A) *2 løst af som ret, 1 r, træk de løse m over, 1 løst af, flyt markør*. Gent fra * til * omg ud = 8 m tilbage.
- Næste omg: (B) *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Bryd B.
- Næste omg: (A) Ret. Fjern alle markører, når du kommer til dem.
Bryd A med en ende på 20 cm. Tråd stoppenålen med enden og træk den gn de resterende m 2 gange. Stram den og hæft den på indersiden.
Hæft alle ender og blok huen, hvis du ønsker det.
Halsvarmer
Slå 400 m op med C på rundpind 80, 100 eller 120 cm.
Sæt den afvigende markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: (A) *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: (C) *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1-2, til arb måler 30 cm fra opslagskanten (urullet). Slut med omg 1.
Bryd A.
Luk af i rib med C således:
- Aflukningsp: 1 r, *1 vr, træk den første m over, 1 r, træk den første m over*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr, træk den første m over. Luk af for den sidste m.
Færdiggørelse
Hæft alle ender og blok halsvarmeren, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2019 Purl Soho. Original titel Corrugated Hat and Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.