Yndig, kort cardigan med hulmønster på forstykke og ryg og ribmønster på ærmerne. Den er strikket i mohair med angora og er blød og let. Hulmønstret er ikke svært og er beskrevet i tekst (ingen diagrammer). Pinde 3½ og 4. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Feminin mohaircardigan med ribstrikkede ærmer, hulmønster på både forstykker og ryg og en hæklet kant.
Størrelse
Brystmål: 81 cm.
Færdige mål
Overvidde: 86 cm.
Længde: 45 cm.
Ærmesøm: 44 cm.
Materialer
Garn
DK mohairgarn. Jeg brugte Sublime Angora Merino (80 % merino, 20 % angora; 120 m/50 g). Desværre laves dette garn ikke mere, men der findes mange tilsvarende garntyper. Garnforbrug: 7 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Brushed Alpaca Silk
Strikkepinde
Jumperpinde 4 mm og 3½ mm.
Tilbehør
Hæklenål 3½ mm.
8 knapper.
Strikkefasthed
21 m/30 p = 10 x 10 cm i mønsterstrikning.
Forkortelser
1 ud: Strik i forreste og bageste løkke af samme m = 1 m taget ud.
fm: Fastmaske (hæklet).
km: Kædemaske (hæklet).
Sådan gør du
Ryg
Slå 89 m op på pinde 4.
Strik 4 p ret.
Start med en retp og strik 2 p glatstrikning.
Start på hulmønstret (se nedenfor) og strik de 12 p i alt 6 gange.
Hulmønster
Bemærk: Antallet af m øges på p 3, 4, 9 og 10. Tag højde for det, når du tæller masker. |
Arb måler nu 25½ cm.
Ærmegab
- Luk af for 4 m i mønster i starten af de næste 2 p.
- Tag 1 m ind i begge ender af de næste 5 p.
- Tag 1 m ind i begge ender af hver anden p 2 gange = 67 m.
Forts lige op, til ærmegabet måler 18 cm. Slut med en vrangp.
Skuldre og nakke
- Luk af for 5 m i starten af de næste 2 p.
- Luk af for 5 m i starten af næste p, strik mønster, til der er 9 m på højre p, vend. Sæt resten af maskerne på en maskeholder.
- Strik kun over de 9 m. Luk af for 4 m i starten af næste p. Luk af for de sidste 5 m.
Lad de midterste 29 m sidde på maskeholderen til nakken.
Med rets vendt mod dig sætter du garnet til de resterende 14 m og strikker mønster pinden ud.
- Luk af for 5 m i starten af næste p.
- Luk af for 4 m i starten af næste p.
- Luk af for de sidste 5 m.
Venstre forstykke
Slå 45 m op med 4 mm pinde.
Strik 4 p ret.
Start med en retp og strik 2 p glatstrikning.
Start på hulmønstret (se nedenfor) og strik de 12 p i alt 6 gange.
Hulmønster
|
Arb måler nu det samme som ryggen til starten af ærmegabene.
Ærmegab
- Luk af for 4 m i starten af næste p. Strik 1 p ret.
- Tag 1 m ind i ærmegabskanten på de næste 5 p.
- Tag 1 m ind i ærmegabskanten på hver anden p 2 gange.
Strik lige op, til der er 16 p mindre end på ryggen til efter ærmegabsindtagningerne. Slut med en vrangp.
Hals
- Strik i mønster til de sidste 14 m og vend. Sæt de 14 m på en maskeholder til halskant = 20 m.
- Tag 1 m ind i halskanten på de næste 4 p = 16 m.
- Tag 1 m i halskanten på hver anden p 2 gange =15 m. Strik 9 p lige op.
Skulder
- Luk af for 5 m i starten af næste p derefter hver anden p 2 gange.
Højre forstykke
Slå 45 m op på pinde 4. Strik 4 p ret.
Start med en retp og strik 2 p glatstrikning.
Start på hulmønstret og strik de 12 p (se nedenfor) 6 gange i alt.
Hulmønster
|
Arb måler nu det samme som ryggen til starten af ærmegabene.
Ærmegab
- Strik 1 p ret.
- Luk af for 4 m i starten af næste p.
- Tag 1 m ind i ærmegabskanten på de næste 5 p.
- Tag 1 m ind i ærmegabskanten på hver anden p 2 gange.
Strik videre, til der er 15 p mindre end på ryggen til efter ærmegabsindtagningerne. Slut med en retp.
Hals
- Strik mønster til de sidste 14 m og vend. Sæt de 14 m på en maskeholder til halskant = 20 m.
- Tag 1 m ind i halskanten på de næste 4 p = 16 m.
- Tag 1 m ind i halskanten på hver anden p 1 gang = 15 m.
Strik 9 p lige op.
Skulder
Ærmer
Slå 46 m op på pinde 3½.
- P 1: *2 r, 2 vr* til de sidste 2 m, 2 r.
- P 2: *2 vr, 2 r* til de sidste 2 m, 2 vr.
Gent p 1-2 yderligere 4 gange (i alt 10 p).
Forts med denne rib, men skift til pinde 4 og tag 1 m ud i begge ender af den næste og hver 10. p yderligere 9 gange = 66 m.
Forts uden udtagninger, til ærmet måler 40 cm. Slut med en vrangp.
- Næste p: 13 r, *1 ud, 12 r* x 3, 1 ud, 13 r = 70 m.
- Næste p: Vrang.
Start på hulmønstret (se nedenfor). Strik de 12 p en enkelt gang.
Hulmønster
|
Arb måler nu 44 cm.
Toppen af ærmet
- Luk af for 4 m i mønster i starten af de næste 2 p = 62 m.
- Tag 1 m ind i begge ender af de næste 5 p.
- Tag 1 m ind i begge ender af hver anden p 2 gange.
- Tag 1 m ind i begge ender af hver 4. p i alt 4 gange = 40 m. Strik 1 p ret. Slut med en vrangp.
- Tag 1 m ind i begge ender af næste p hver anden p 1 gang.
- Tag 1 m ind i begge ender af de følgende 3 p. = 30 m.
Luk af for de resterende m.
Færdiggørelse
Knapkant
- Med pinde 3½ og rets vendt mod dig samler du 76 m op langs venstre forstykkes forkant og strikker dem.
- Strik 4 p ret.
Luk af.
Knaphulskant
- Med pinde 3½ og rets vendt mod dig samler du 76 m op langs højre forstykkes forkant og strikker dem.
- Strik 1 p ret.
- Knaphulsp: 1 r, *2 r sm, slå om, 9 r* x 6, 2 r sm, slå om, 7 r. Strik 2 p ret.
Luk af.
Sy skuldersømmene.
Halskant
- Med pinde 3½ og rets vendt mod dig samler du 2 m op fra toppen af højre forstykkes knaphulskant og strikker dem, strikker hen over de 14 m fra maskeholderen, samler 16 m op fra højre forstykkes halskant til skulderen og strikker dem, samler 4 m op fra højre side af nakken og strikker dem, strikker hen over de 29 m til ryggen på maskeholderen, samler 4 m op fra venstre side af nakken, samler 16 m fra venstre forstykkes halskant og strikker dem, strikker hen over de 14 m på maskeholderen, samler 2 m op fra toppen af venstre forstykkes knapkant og strikker dem = 101 m.
- Strik 1 p ret.
- Knaphulsp: 1 r, 2 r sm, slå om, ret pinden ud. Strik 2 p ret.
Luk af.
Sy ærmerne fast og sy sidesømmene.
Hæklede kanter
- Med hæklenål 3½ mm og rets vendt mod dig hækler du fastmasker rundt om nederste kant.
- Vend, 1 fm, 1 km, *3 km, 1 fm i de næste 3 fm*. Gent fra * til * pinden ud. Luk af.
Gent denne kant i halsen.
Hæft alle ender og sy knapper på.
Om designeren
© 2010 Janet McMahon, Yellow, Pink and Sparkly. Original titel Olivia. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Janet.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Du har glemt at skrive at det er et single-størrelse mønster – og en størrelse ca. 14 år oveni…
God til konfirmanter og meget petite damer, men alle os andre normalstørrelser kan ikke være med.
Nydelig cardigan, ellers…
Jeg har nu ikke glemt at skrive noget – har bare oversat opskriften, som den står. Der er tydelige målangivelser, både på brystmål og på længde/bredde. De fleste størrelser kan ændres i mål, hvis man er lidt fiks på fingrene, men det er ikke min opgave. Spørg i gruppen, om der er nogen der vil hjælpe med det. Det nemmeste er at spørge i Strikkeglads venner på Facebook. Held og lykke. Mh Marianne.
Where is the English language for this pattern?.
There is a link to the original pattern at the bottom of the Danish pattern. Marianne