Bukser, der passer til sweateren med egernbærestykke (også på strikkeglad.dk). Egentlig er sværhedsgrad let og tidsforbrug lavt, men mønstret gør det lidt mere kompliceret. Her strikket i alpaca på pinde 4. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
Bukserne strikkes ovenfra og ned. De er højere bagpå og er sømløse. Det eneste, der skal sys, er åbningen mellem benene.
Størrelser
1-3 mdr (6-9 mdr) 1 år (2 år)
Billedet viser str 1-3 mdr og 1 år.
Mål
Livvidde: 46 (48) 50 (56) cm.
Vidde over bagen: 62 (66) 70 (76).
Længde: 36 (42) 46 (52) cm.
Længden måles fra starten af ribben foroven til midten af ribben forneden, da de skal foldes.
Materialer
Garn
Sandnes Alpakka (100 % alpaca, 110 m/50 g); 3 (3) 4 (4) ngl i grundfarven og 1 ngl i kontrastfarve.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Alpaca garn
Strikkepinde
4 mm eller den tykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
2 maskemarkører.
Strikkefasthed
22 m/24 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Sådan gør du
Ribben er ekstra lang og med 2 hulrækker til snor, så den kan foldes og snoren trækkes igennem 2 lag. Når barnet vokser, kan du folde den ud igen og nøjes med at bruge den øverste snor.
- Slå 112 (116) 124 (148) m løst op med grundfarven. Sørg for, at opslaget er elastisk.
- Sæt en markør.
- Strik 2 cm rib 2 r, 2 vr.
- Strik den første hulrække således: *2 r, slå om, 2 vr sm*. Gent fra * til * omg ud.
- Forts med rib 2 r, 2 vr, til arb måler 12 cm.
- Strik den anden hulrække således: 2 r, slå om, 2 vr sm*. Gent fra * til * omg ud.
- Strik rib 2 r, 2 vr, til arb måler 14 cm.
- Vend arb og strik den modsatte vej. Sæt en markør (midt foran) og strik 56 (58) 62 (74) m, sæt en markør (midt bagpå), strik til markør.
- Tag jævnt ud på næste omg, til du har 130 (143) 156 (169) m.
- Bukserne strikkes højere bagpå således: 13 r, vend, 26 vr, vend, 39 r, vend, 52 vr. Forts med at vende, hver gang du har strikket 13 m ret eller vrang, til du har 52 (52) 78 (78) m efter en vending.
- Strik glatstrikning over alle m, til arb måler 20 (23) 22 (23) cm midt ned foran.
- *Tag 1 m ud på hver side af markøren midt foran, strik 2 omg ret*.
- Gent fra * til * 3 (3) 5 (5) gange = 138 (151) 166 (179) m.
Arb måler nu 24 (27) 28 (29) cm midt ned foran.
Adskil til ben
- Tag 2 (2) 3 (3) m ind, strik til 2 (2) 3 (3) m før markør. Tag 4 (4) 6 (6) m ind, strik til 2 (3) 3 (4) m før markør. Tag 2 (3) 3 (4) m ind = 65, 71, 79, 85 m til hvert ben.
- Sæt en markør ved omgangsstart (indersiden af ben).
- Forts, til benet måler 2 cm.
- Tag jævnt ind, til du har 65 (65) 79 (79) m. Tag 0 (1) 0 (1) m ind på hver side af markøren for hver 3 (2) 3 (3½) cm, til benet måler 5 (8) 11 (16) cm.
- Strik diagrammet = 21 omg.
- Tag jævnt ind på omg 17, til du har 65 (65) 72 (72) m.
- Tag jævnt ind på omg 21, til du har 52 (56) 60 (64) m.
- Strik 1 omg.
- Strik rib 2 r, 2 vr, til ribben måler 10 cm.
- Luk løst af.
Gør det samme med det andet ben.
Færdiggørelse
Hæft alle ender.
Sy åbningen mellem benene.
Sæt bånd i hulkanten.
Om designeren
© 2010 Anna Nysetvold. Original titel Nøtteliten Pants. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Anna (nunnun).
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Hvor finder jeg rettelser på denne opskrift ( babybukser med egernbort ) ?
Mvh Alice
Der ser ikke ud til at være rettelser til den. Marianne