...
Hjem » Strikkeopskrifter » Pilblad

Pilblad

Trekantet sjal i estisk bladmønster med bobler. Der er et link til Garnstudio, hvor man kan se, hvordan boblerne laves. Der er en del diagrammer, men faktisk er det ikke så indviklet. Strikket i tyndt garn på pinde 2½.
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 2½
© fuzzylover

Af Denise E. M. Bartels

Størrelse

Højde: Midterlinje 78 cm.
Bredde: 165 cm.

Materialer

Garn

Homestead Hobbyists Merman Blend Laceweight (37½ % mulberry silke, 33¾ % merinould, 12½ % shetlandsuld, 12½ % seacell, 3¾ % Sparkly Gold Stellina); garnforbrug ca. 1028 m. Andet garn kan bruges.

Anbefalet garn (Rito.dk): Manos Del Uruguay Alegria

Strikkepinde

2½ mm.

Forkortelser

1 ud: Saml løkken ml 2 m op og strik den dr ret = 1 m taget ud.
Boble over 7 m: Se her.

Sådan gør du

Dette sjal er en trekant, der strikkes ovenfra og ned med udtagninger i siderne og på hver side af midtermasken. De 2 sider er spejlvendte, og det er derfor nødvendigt med forskellige diagrammer for venstre og højre halvdel af sjalet. Grundmønstret er estisk, pajulehekiri, som betyder pilblad.

© fuzzylover

Sjalet startes med et specielt opslag. Jeg kan godt lide en kant i perlestrik i stedet for retstrikning, fordi strikkefastheden ligger tættere på glatstrikning. Så slå 5 m op og strik 6 p skiftevis 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r. På den syvende p strikker du 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, vend arb 90 grader og saml 3 m op langs siden, vend igen 90 grader og saml 5 m op langs opslagskanten i perlestrik. Du kan bruge foreløbigt opslag i stedet.

Du starter hver p i højre diagram og skifter så til venstre diagram for samme p, når du har strikket midtermasken. Det grundlæggende mønster ændrer sig ikke. De mange diagrammer drejer sig mest om kanterne, efterhånden som der tilføjes masker.  Alle lige p er 1 r, 1  undtagen de lige p 202-216, hvor boblerne fra forrige p strikkes 7 sm som vr.

Start ved p 1 på diagram 1 højre og 1 venstre. På p 52 starter du diagram 2 højre og venstre. Diagram 3 starter på p 91, diagram 4 på p 123, diagram 5 på p 161, diagram 6 på p 197 og diagram 7 på p 233.

Diagrammer

Diagram 1 venstre

Diagram 1 højre

Diagram 2 venstre

Diagram 2 højre

Diagram 3 venstre

Diagram 3 højre

Diagram 4 venstre

Diagram 4 højre

Diagram 5 venstre

Diagram 5 højre

Diagram 6 venstre

Diagram 6 højre

Diagram 7 venstre

Diagram 7 højre

Tegnforklaring

Færdiggørelse

© fuzzylover

Når  diagram 7 er færdigstrikket, lukker du løst af og blokker sjalet med en nål i hver spids.

Om designeren

© 2017 Denise Bartels. Original titel Sea Willow Shawl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Denise.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar