Da jeg besluttede at lære modulstrik, gik jeg i gang med dette tørklæde. Man bliver bidt af at strikke trekanter uden at skulle samle masker op eller lukke af undervejs. Her i uld på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
Materialer
Garn
Der går ca. 200 m garn til et tørklæde på 120 cm. Det nøjagtige forbrug afhænger af, hvor tykt garnet er, og hvilken størrelse pinde du strikker med. Lav det ensfarvet, i farveskiftegarn eller med forskellige farver garn, så du får en stribe- eller patchworkeffekt.
Strikkepinde
Hvis du ønsker et fast tørklæde, så brug den pindestørrelse, der anbefales på garnet. Strik med tykkere pinde, hvis du have et løsere, luftigere look. (O.a.: Jeg har brugt pinde 4½ og uldent garn på disse billeder, men har også lavet tørklædet af bomuldsgarn og på både større og mindre pinde.)
Sådan gør du
- Slå 1 m op.
- P 1: Strik r i forreste og bageste del af masken (2 m)
- P 2: Strik r i forreste og bageste del af den første m. Strik r pinden ud (3 m).
- Gent p 2, indtil siden af trekanten svarer til tørklædets ønskede bredde, ca. 12 cm. Du kan sagtens lave det smallere eller bredere, hvis du vil.
Venderækker
- P 1: Strik r i forreste og bageste del af den første m, *strik 2 m dr r sm*, vend
- P 2 og alle lige p: Ret
- P 3: Strik r i forreste og bageste del af den første m, 1 r, * strik 2 m dr r sm *, vend
- P 4: Strik r i forreste og bageste del af den første m, 2 r, * strik 2 m dr r sm *, vend
- P 5: Strik r i forreste og bageste del af den første m, 3 r, * strik 2 m dr r sm *, vend
Forts på denne måde ved at tage 1 m ud på alle ulige p mellem udtagningen i starten og indtagningen i enden. Strik, indtil de sidste 2 m er strikket sm.
- Næste p: Start forfra med 1. p af venderækkerne (dvs. uden en retp først). Fortsæt med venderækker, til tørklædet er næsten så langt, som du vil have det. Når du er færdig med den sidste omgang venderækker (slut med p 7), begynder du at tage ind:
- Tag 1 m løst af, 1 r, træk den løse m over.
- Gent denne p (hvor du tager 1 m ind i starten af hver p), til der er 1 m tilbage. Knæk garnet og luk den sidste m.
- Hæft alle ender og lav frynser, hvis du ønsker det.
Alternativ afslutning
En del strikkere i udlandet har gjort opmærksom på, at den sidste del af opskriften ikke er symmetrisk med resten af trekanterne. Her følger en alternativ afslutning på tørklædet, udtænkt af Matthew Hesson-McInnis:
Sidste trekant: Strik venderækker, til halvdelen af m er på venstre p og halvdelen på højre. Vend og strik tilbage. I stedet for at starte med en udtagning, startes nu med en indtagning (dvs. 1 r, strik 2 r sm). Forts med indtagninger i “midten” af pinden. Når der er 6 m tilbage, gøres følgende:
- 1 r, strik 3 sm, vend, 2 r
- strik 3 sm, vend, 1 r
- strik 3 sm, knæk garnet og træk det gn den sidste m.
Om designeren
© 2003 Karen Baumer. Original titel Multidirectional Diagonal Scarf. Det er tilladt at kopiere denne opskrift med angivelse af copyright. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Karen.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.