Tørklæde i flere retninger

Da jeg besluttede at lære modulstrik, var dette tørklæde det første, jeg gik i gang med. Det er meget fascinerende at strikke i trekanter uden at skulle samle masker op eller lukke af undervejs. Man bliver bidt af det, og det er ikke svært.

Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

toerklaede1Af Karen Baumer

Materialer

Garn

Der går ca. 200 m garn til et tørklæde på 120 cm. Det nøjagtige forbrug afhænger af, hvor tykt garnet er, og hvilken størrelse pinde du strikker med. Lav det ensfarvet, i farveskiftegarn eller med forskellige farver garn, så du får en stribe- eller patchworkeffekt.

Garnbutikken Rito foreslår:
Dale Garn Falk  eller 
Bc Garn Semilla  eller
Drops Karisma  

Strikkepinde

Hvis du ønsker et fast tørklæde, så brug den pindestørrelse, der anbefales på garnet. Strik med tykkere pinde, hvis du have et løsere, luftigere look. (O.a.: Jeg har brugt pinde 4½ og uldent garn på disse billeder, men har også lavet tørklædet af bomuldsgarn og på både større og mindre pinde.)

Sådan gør du

  • Slå 1 m op.
  • P 1: Strik r i forreste og bageste del af masken (2 m)
  • P 2: Strik r i forreste og bageste del af den første m. Strik r pinden ud (3 m).
  • Gent p 2, indtil siden af trekanten svarer til tørklædets ønskede bredde, ca. 12 cm. Du kan sagtens lave det smallere eller bredere, hvis du vil.

toerklaede2Venderækker

  • P 1: Strik r i forreste og bageste del af den første m, *strik 2 m dr r sm*, vend
  • P 2 og alle lige p: Ret
  • P 3: Strik r i forreste og bageste del af den første m, 1 r, * strik 2 m dr r sm *, vend
  • P 4: Strik r i forreste og bageste del af den første m, 2 r, * strik 2 m dr r sm *, vend
  • P 5: Strik r i forreste og bageste del af den første m, 3 r, * strik 2 m dr r sm *, vend

Forts på denne måde ved at tage 1 m ud på alle ulige p mellem udtagningen i starten og indtagningen i enden. Strik, indtil de sidste 2 m er strikket sm.

  • Næste p: Start forfra med 1. p af venderækkerne (dvs. uden en retp først). Fortsæt med venderækker, til tørklædet er næsten så langt, som du vil have det. Når du er færdig med den sidste omgang venderækker (slut med p 7), begynder du at tage ind:
  • Tag 1 m løst af, 1 r, træk den løse m over.
  • Gent denne p (hvor du tager 1 m ind i starten af hver p), til der er 1 m tilbage. Knæk garnet og luk den sidste m.
  • Hæft alle ender og lav frynser, hvis du ønsker det.

toerklaede3Alternativ afslutning

En del strikkere i udlandet har gjort opmærksom på, at den sidste del af opskriften ikke er symmetrisk med resten af trekanterne. Her følger en alternativ afslutning på tørklædet, udtænkt af Matthew Hesson-McInnis:

Sidste trekant: Strik venderækker, til halvdelen af m er på venstre p og halvdelen på højre. Vend og strik tilbage. I stedet for at starte med en udtagning, startes nu med en indtagning (dvs. 1 r, strik 2 r sm). Forts med indtagninger i “midten” af pinden. Når der er 6 m tilbage, gøres følgende:

  • 1 r, strik 3 sm, vend, 2 r
  • strik 3 sm, vend, 1 r
  • strik 3 sm, knæk garnet og træk det gn den sidste m.

Om designeren

© 2003 Karen Baumer. Original titel Multidirectional Diagonal ScarfDet er tilladt at kopiere denne opskrift med angivelse af copyright. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Karen

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *