Små sokker efter samme opskrift som ankelsokkerne til voksne. De er gode at øve sig på – hurtige og nemme. Strikkes enten med strømpepinde eller magic loop. Her strikket i strømpegarn på pinde 2½. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 2½
Disse små sokker er hurtige at strikke, og de er perfekte til at få brugt sine garnrester. Jeg strikker ofte 3 i stedet for 2, fordi babysokker har det med at blive væk 😉
Størrelser
Fodens omkreds:
Nyfødt: 10 cm
XS: 11½ cm
S: 12¾ cm
M: 14 cm
L: 15 cm
XL: 16½ cm
Alder | Omkreds af fod | Længde af fod |
Nyfødt | 10 cm | 8 cm |
1-3 mdr | 10¾ cm | 8¾ cm |
6-9 mdr | 11½ cm | 10 cm |
9-12 mdr | 12¾ cm | 11½ cm |
12-24 mdr | 14 cm | 12¾ cm |
Materialer
Garn
Strømpegarn, ca. 16-60 g.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower 1 Class
Strikkepinde
2½ mm strømpepinde, eller rundpind til magic loop.
Det er vigtigt at vælge den pindestørrelse, der kræves til at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Stoppenål.
Målebånd.
Saks.
Overstregningspen (til at markere den størrelse, du strikker).
Maskemarkør (valgfri).
Strikkefasthed
8½ m/10 p = 2½ x 2½ cm i glatstrikning, strikket rundt.
Sådan gør du
Rullekant
Slå 32 (36 40 44 48 52) m op og fordel maskerne jævnt på 4 pinde med 8 (9 10 11 12 13) m pr. pind, eller forbered dem til magic loop med 16 (18 20 22 24 26) m på hver side af rundpinden. Strik rundt herfra, og pas på ikke at dreje maskerne. Sæt en markør til at angive omgangsstart eller brug garnenden fra opslaget.
Strik mindst 4 cm glatstrikning (alle pinde ret). Det kan virke langt til en babysok, men små fødder har en tendens til at sparke sokker af, hvis de er for korte.
Hælflap
Strikkes over de første 16 (18 20 22 24 26) m, som bliver til vristmaskerne. De strikkes ikke igen, før hælflappen og hælvendingen er lavet. De næste 16 (18 20 22 24 26) m er hælmaskerne. Du skal strikke frem og tilbage over disse m til hælvending og hælflaps.
- P 1 (rets): *1 løst af, 1 r* over hælmaskerne. Gent fra * til * pinden ud. Slut med en retm, vend.
- P 2 (vrangs): Første m løst af, vr pinden ud, vend.
Gent p 1-2, til du i alt har strikket 16 (18 20 22 24 26) p. Slut med en vrangp.
Der skal være 8 (9 10 11 12 13) p med m, der er taget løst af i kanten.
Hælvending
Nu skal du strikke venderækker.
- P 1 (rets): 1 løst af, 8 (9 10 12 13 14) r, 2 r dr sm, 1 r, vend.
- P 2 (vrangs): 1 løst af, 3 (3 3 5 5 5) vr, 2 vr sm, 1 vr, vend.
- P 3: 1 løst af, 4 (4 4 6 6 6) r, 2 r dr sm, 1 r, vend.
- P 4: 1 løst af, 5 (5 5 7 7 7) vr, 2 vr sm, 1 vr, vend.
Forts på denne måde med at strikke 1 løst af samt ret eller vrang til 1 m før det hul, der fremkom ved vendingen på forrige p, 2 r dr sm eller 2 vr sm til at lukke hullet, 1 r eller 1 vr, vend. Gør dette, til alle m er strikket. Slut med en vrangp. Vend. Nu skal du have 10 (10 12 14 14 16) m tilbage.
Kile
Til kilen skal du samle m op på begge sider af hælflappen og strikke dem samtidig.
- Strik hælmaskerne og saml så 8 (9 10 11 12 13) m op langs kanten af hælflappen og strik dem.
- Saml endnu en m op i hjørnet mellem hælflappen og vristen, hvilket vil forebygge hul i hjørnet. Der er nu 19 (20 23 26 27 30) m på denne p.
- Strik hen over de 16 (18 20 22 24 26) vristm.
- Brug nu enten de resterende strømpepinde eller arranger masker på rundpinden og saml 1 m op i hjørnet og 8 (9 10 11 12 13) m langs hælflappens kant. Hvis du bruger strømpepinde, så strik den første halvdel af hælen (= 5 (5 6 7 7 8) m) over på den samme pind som de masker, du lige samlede op, strik derefter over resten af hælmaskerne på den næste pind.
- De 2 hælpinde har nu hver 14 (15 17 19 20 22) m. Hvis du bruger magic loop, skal du strikke over resten af hælmaskerne, og du skal have 28 (30 34 38 40 44) hæl-/kilemasker i alt.
Kileindtagninger
Start omg, hvor vristmaskerne starter.
- Omg 1: Strik de 16(18 20 22 24 26) vristm ret, 1 r, 2 r dr sm, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
- Omg 2: Ret.
Gent disse 2 omg, til du igen har 32 (36 40 44 48 52) m i alt.
Fod
Forts rundt med glatstrikning, til sokkens fod måler ca. 2½-4 cm mindre end den faktiske fod. Hvis du kan prøve sokken på barnet, skal den nu nå til bunden af lilletåen.
Tå
Der er kun en firkantet tå i denne opskrift, fordi jeg synes, det er bedst til små fødder. Hvis du vil have en rundere tå, kan du bruge instruktionerne i voksensokkerne (Ankelsokker).
- Omg 1: 1 r, 2 r dr sm, ret til de 3 sidste øverste tåmasker, 2 r sm, 2 r, 2 r dr sm, ret til de 3 sidste nederste tåmasker, 2 r sm, 1 r.
- Omg 2: Ret.
Gent disse 2 omg, til der er 12 (16 16 20 24 24) m tilbage.
Fordel maskerne jævnt over 2 pinde med 6 (8 8 10 12 12) m pr. pinde. Sy dem sammen med maskesting.
Færdiggørelse
Hæft alle ender.
Om designeren
© 2016 Mara Catherine Bryner, Orangeknits. Original titel Rose City Rollers Littles. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Mara.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Hej,
Tak for denne fine opskrift til babysokker. Jeg skal strikke til en ufødt baby, og er lidt i tvivl om, hvor lang jeg skal strikke foden, da jeg ikke har noget at måle efter. Jeg kan godt se, at der står på første siden, hvor lang foden er, men er det inka. tå eller uden. Hvis det er med, hvor lang er tåen så cirka, så jeg kan trække det fra.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Ida Jacobsen
Hej Ida. Jeg ved det ikke, for jeg har ikke selv strikket dem, kun oversat. Du kan skrive dit spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Så er der nok nogen, der svarer dig. Held og lykke. Marianne