Hjem » Strikkeopskrifter » Vaskeklud i perlestrik

Vaskeklud i perlestrik

Smukke, farvestrålende vaskeklude i perlestrik i bomuld. Meget nemme at strikke. De hænges i en løkke af hestetømme. Her strikket i 100 % bomuld på pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4

Af Keith Foster for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Knit + Purl Washcloth. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Disse små vaskeklude strikkes i perlestrik i bomuld. De har en ribkant i en kontrastfarve i den ene ende.
Vi har lavet 4 farvebundter. Et bundt er nok til 4 vaskeklude, hvor du bruger en farve en gang som grundfarve og en gang som kontrast, eller du kan kombinere bundterne. Du slutter med en pind i den kontrastfarve, der også bruges til løkken i hestetømmen.

Størrelse

One size.

Mål

Ca. 16½ x 16½ cm.

Materialer

Garn

De følgende mængder rækker til 8 vaskeklude:

Purl Soho Cotton Chirp bundle light worsted/DK (100 % Pimabomuld; 4 ngl a 56 m/25 g); garnforbrug ca. 50 m pr. vaskeklud; ca. 36 m i grundfarven og 14 m i kontrastfarven.
Hvis du kun ønsker at strikke 4 vaskeklude, er et bundt Cotton Chirp nok.
De farver, vi brugte, kan ses her.

Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her

Pr. 1. juli er Strikkeglad overtaget af Rasende Kreativ, som består af Sara og Katrine.

Det er vores hjerteblod, at siden her skal blive ved med at være gratis for dig at bruge. Men gratis for dig betyder desværre ikke gratis for os at drive.

Hvis du er glad for vores arbejde med at finde garn-alternativer og vil hjælpe os med at holde serverne kørende, kan du støtte os ved at besøge vores webshop på www.rasendekreativ.dk. Se, om der er noget i shoppen, du kan blive fristet af – på den måde får du noget lækkert med hjem, og vi kan holde gang i strikkemaskineriet her på siden. Tusind tak for din støtte!

Anbefalet garn (Rito.dk): Lana Grossa Pima Unicolor

Strikkepinde

Jumperpinde 4 mm eller rundpind 4 mm, 40 eller 60 cm.
2 strømpepinde 4 mm til hestetømme.

Tilbehør

Stoppenål.

Strikkefasthed

20 m/35 p = 10 x 10 cm i perlestrik.

Teknik

Hestetømme: Hedder på engelsk I-cord. Den laves her over 2 m. Se her, hvor det dog er over 3 m. 

Forkortelser

G: Grundfarve.
K
: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Rib

  • Slå 33 m op med K.
  • Startp (vrangs): *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
  • P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • P 2 (vrangs): *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
  • Gent p 1-2, til arb måler 2½ cm fra opslaget. Slut med p 2.
  • Bryd K.

Klud

  • Start G på den næste retp.
  • P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Forts i perlestrik (p 1 på alle p), til arb måler ca. 16½ cm fra opslaget. Slut med en p på vrangs.
  • Bryd G.
  • Aflukningsp (rets): Sæt K til igen og luk af som ret til sidste m, 1 r, lad de sidste 2 m sidde på p.

Hestetømme

  • Med de sidste 2 m og K laver du en hestetømme på 5 cm således:
  • Aflukningsp: 2 r, træk første m over anden m og lad den falde af højre p. Gent dette.
  • Når hestetømmen måler 5 cm, bryder du garnet med en ende på 20 cm, som du trækker gennem den sidste m.
  • Tråd stoppenålen med enden. Lav en løkke af hestetømme og hæft enden ved foden af hestetømmen. Hæft derefter enden gennem løkken og tilbage i kluden.

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Blok vaskekluden, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2025 Purl Soho. Original titel Knit and Purl Washcloth. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar