Dette store sjal, som er let asymmetrisk, strikkes fra siden i glatstrikning, der brydes af striber med et nemt hulmønster. Der er brugt hjemmefarvet farveskiftegarn. Her i uld på pinde 4 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4
Størrelse
One size.
Mål
Bredde: 228 cm.
Højde: 76 cm.
Materialer
Garn
The Yarn Whisperer Tarot fingering (100 % uld); garnforbrug: 800 m; farve: King of Cups; 2 ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Manos Del Uruguay Alegria
Strikkepinde
Rundpind 4 mm, 120 cm.
Tilbehør
Stoppenål.
Nåle eller wirer til blokning.
Strikkefasthed
16 m/28 p =10 x 10 cm i glatstrikning efter blokning.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Startpinde
- Slå 9 m op.
- Næste 4 p: Ret.
- Næste p: 3 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
- Næste p: 3 r, 2 r dr sm, strik ret til de sidste 4 m, 1 ud, 3 r.
- Gent de sidste 2 p, til der er 13 m på pinden.
Krop
- P 1 (rets): 3 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
- P 2 (vrangs): 3 r, 2 r dr sm, strik vr til de sidste 4 m, 1 ud, 3 r.
- P 3-16: Som p 1-2.
- P 17: 3 r, 1 ud, *slå om, 2 vr sm*. Gent fra * til * til de sidste 5 m, 5 r.
- P 18: 3 r, 2 r dr sm, *slå om, 2 vr sm*. Gent fra * til * til de sidste 5 m, 1 r, 1 ud, 3 r.
- P 19: 3 r, 1 ud, *slå om, 2 vr sm*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 4 r.
- P 20: Som p 2 = 10 m taget ud.
- Strik i alt 360 p af p 1-20 = 193 m.
- Næste p: 3 r, 1 ud, strik ret pinden ud.
- Næste p: 3 r, 2 r dr sm, strik ret til de sidste 4 m, 1 ud, 3 r.
- Strik de sidste 2 p yderligere 4 gange.
Færdiggørelse
- Luk løst af og hæft alle løse ender.
- Blok sjalet i de rette mål. Dette er vigtigt for at opnå den trekantede facon og de lige kanter samt åbne hulmønstret.
Om designeren
© 2020 Brian Smith. Original titel Tarot. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Brian.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.
Hej
Jeg er ved at strikke efter dette her opskrift. Mit spørgsmål til jer er:
Når i skriver strik i alt 320 p af p 1-20, er det så incl de første 1-20 p ELLER yderligere ? Men jeg vil aldrig få det til at passe med det antal m I skriver i opskrif-ten (193 m) Er det mig der ej forstår.?
Med hilsen
Maja
Hej Maja. Du skal skrive dit spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Det er der, opskrifterne diskuteres. Held og lykke. Marianne.