Meget nem halterneck-top i glatstrikning. Den lukkes i nakken med 2 trykknapper. Der er kun 1 størrelse, som kan give sig. Her strikket i bomuld med elastan på pinde 5 og 6 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5, 6
Denne top strikkes rundt nedefra. Du starter med en kant i drejet rib, hvorefter du strikker kroppen og tager ind undervejs op til toppen. Til sidst strikker du halskanten og syr trykknapper på. Modellen er i one size.
Størrelse
One size.
Mål
Ikke opgivet.
Materialer
Garn
Veritas Felis (100 % bomuld; 85 m/50 g); farve: Blanc Fantôme; 2 ngl.
(O.a.: Dette garn indeholder en smule elastan. Det kan ikke fås i DK, så find noget andet tilsvarende.)
• Anbefalet garn (Rito.dk): Lana Grossa Soft Cotton Unicolor
Strikkepinde
Rundpind 5 mm, 60 eller 80 cm.
Rundpind 6 mm, 60 eller 80 cm.
Tilbehør
Maskemarkør.
2 trykknapper, ca. 1,3 cm i diameter.
Strikkefasthed
17 m/26 p i glatstrikning.
Toppen strikkes med 1 tråd garn.
Teknikker
Drejet rib: Kan strikkes på 2 måder: *1 dr r, 1 vr* eller *1 dr r, 1 dr vr*. Vælg den metode, du bedst kan lide.
Italiensk aflukning: Se her. Det minder meget om at sy maskesting.
Sådan gør du
Nederste kant
- Slå 126 m op på rundpind 5 mm.
- Sæt en maskemarkør i starten af pinden og strik rundt herfra.
- Start med 1 p ret.
- Strik 12 p drejet rib således: *1 dr r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- Skift til rundpind 6 mm.
- Strik 10 omg rundt.
Ryg
Start med at opdele ryggen på p 11. Herfra strikker du frem og tilbage. P 1 er en retp.
- P 1: 1 løst af som vr, 2 r, 2 r dr sm, strik ret til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r. Vend.
- P 2: 1 løst af som vr, 2 vr, 2 vr sm, strik vr til de sidste 5 m, 2 vr dr sm, 2 vr, 1 r.
- Gent de 2 p i alt 16 gange. Du har nu lavet V-indtagningen på ryggen.
- Forts med 32 p frem og tilbage uden at tage ind for at lave forsiden.
Indtagning på forsiden
Den næste p er en retp. Du strikker således:
- P 1: 1 løst af som vr, 2 r, 2 r dr sm, strik ret til de sidste 5 m, 2 r sm, 3 r. Vend.
- P 2: 1 løst af som vr, strik vr til sidste m, 1 r.
- Strik 30 p med disse 2 p.
Hals
- Slå 10 m op på rundpind 5 mm. Du skal nu strikke venstre side af halsudskæringen.
Med den samme p samler du de resterende m på pind 6 mm op og slår endnu 10 m op til højre del af halsudskæringen.
- Strik først 10 p frem og tilbage i drejet rib (1 dr r, 1 vr).
Færdiggørelse
- Luk af med italiensk aflukning.
- Sy 2 trykknapper i kanten af halsen.
Om designeren
© 2024 Alice Levert. Original titel Halter Neck Summer Top. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Alice.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.