| Anden firkant til månedstæppet for 2024, denne gang med snoninger. Firkanterne kan sys sammen til et tæppe eller bruges som klude, halsvarmere, pudebetræk osv. Her i ren akryl på pinde 4 mm. |
I løbet af 2024 udgives en ny firkant til dette tæppe hver måned, både i diagram og i tekst.
Det bliver et såkaldt sampler-tæppe, dvs. et tæppe med firkanter i forskellige mønstre, der sys sammen til sidst. Firkanterne kan også bruges til klude, hatte, halsvarmere, pudebetræk osv.
Det bliver en blanding af ret/vrangmønstre, hulmønstre og snoninger. Nogle er lette, andre lidt sværere. Det er en mulighed for at lære nye mønstre på et lille projekt.
Alle firkanter måler ca. 28 x 28 cm.
Dette er firkant 2 til tæppet. Det er et snoningsmønster.
Størrelse
One size.
Mål
Bredde: 28 cm.
Højde: 28 cm.
Materialer
Garn
Her strikket i Distrifil Azurite (100 % akryl; 140 m/50 g).
Det viste eksempel er i DK-garn, men det kan nemt tilpasses andre garntykkelser ved at strikke nogle færre/flere masker/pinde til den ønskede bredde og højde. Du kan også bruge andre garntyper i samme løbelængde, fx uld eller alpaca.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Jumperpinde 4 mm.
Strikkefasthed
19½ m = 10 cm i retstrikning, blokket.
Forkortelser
C4B: Sæt 2 m på snoningsp og hold den bag arb, 2 r, 2 r fra snoningsp.
C4F: Sæt 2 m på snoningsp og hold den foran arb, 2 r, 2 r fra snoningsp.
Diagram
Snoninger
Sådan gør du
Mønstret er deleligt med 6 m (i vores firkanter betyder det mønster over 48 m + 2 ekstram i venstre side + 3 kantm i begge sider).
- Slå 56 m op på pinde 4 mm.
- Strik 6 p i ret (alle m ret) og start så diagrammet.
- P 1 (rets): Ret.
- P 2 (vrangs): 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
- P 3: 3 r *2 r, C4B* til de sidste 5 m, 5 r.
- P 4: 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
- P 5: Ret.
- P 6: 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
- P 7: 3 r, *C4F, 2 r* til de sidste 5 m, 5 r.
P 8: 3 r, strik vr til de sidste 3 m, 3 r.
- Gent p 1-8, til du har strikket et kvadrat, bortset fra retpindene foroven.
Færdiggørelse
- Slut med 6 p i ret. Luk af for alle m.
- Hæft alle løse ender eller sy firkanten sammen med resten af tæppet.
Om designeren
© 2024 Cécile Mouton. Original titel 2024 Sampler Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Cécile.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

