...
Hjem » Strikkeopskrifter » Nikoleta

Nikoleta

Stribet sweater i 8 størrelser fra XS op til 4XL. Dvs. at den kan laves i store størrelser. Opskriften er let at gå til. Den strikkes ovenfra med bærestykke. Her i uld, mohair og silke på pinde 3½ og 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Claudia Q, EweKnit Toronto

Rummelig, afslappet sweater med rundt bærestykke, som strikkes ovenfra. Der er vendepinde i nakken. Der samles masker op til halskanten, så du får en fastere kant. Denne sweater er designet til at have en stor halsåbning. Der bruges strømpepinde til ærmerne, men du kan bruge 2 rundpinde eller en lang rundpind til magic loop i stedet.
Sweateren er velegnet til at få brugt dit restegarn (se billede 3). Stribemønstret laves med forskellige kombinationer af garn holdt sammen. Når du skifter farve ml striberne, bryder du kun det garn, du ikke skal bruge. Enden hæftes senere.

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL).
Designet til at have 13-25½ cm bevægelsesvidde. Vist i str 3XL.

Mål

Overvidde: 103 (109, 115½, 122, 128, 134½, 141, 147½) cm.
Kropslængde til ærmegab: 30½ (32, 32, 33, 33, 34, 34, 35½) cm.
Ærmelængde til ærmegab: 38 (38, 38, 39, 39, 40½, 40½, 40½) cm.
Overarm: 34 (37½, 39, 42, 43, 44½, 47, 50) cm.
Højde på bærestykke (forsiden): 21½ (23, 24, 25, 25½, 26, 26½, 28) cm.

Materialer

Garn

Hedgehog Fibres Skinny Singles fingering weight (100 % merinould; 365 m/100 g); farver: 2 (2, 2, 3, 3) ngl i Sage, 1 (1, 1, 1, 1) ngl i Natural.
Hedgehog Fibres Kidsilk Lace laceweight (70 % mohair, 30 % silke; 420 m/50 g); farve: 1 (1, 1, 2, 2) ngl i Pine.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Kreativgarn: Hedgehog Skinny Singles og Kremke Silky Kid.

Strikkepind

Rundpind 4 mm, 40 cm og 80 cm (eller længere):
Strømpepinde 4 mm eller 2 rundpinde eller lang rundpind til magic loop.
Rundpind 3½ eller 4 mm, 40 cm til halskant.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
Garnrester eller maskeholdere.
Stoppenål.

Strikkefasthed

19 m/29 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning med Garnpar A på pinde 4 mm, efter blokning.

Teknikker

Løkkeopslag bagom: Se her.

Stribemønster

Alle striber laves ved at holde en forskellig kombination af garn sammen i par.
Garnpar A: Skinny Singles i Sage holdt sm med Kidsilk Lace i Sage.
Granpar B: Kidsilk Lace i Sage holdt sm med Kidsilk Lace i Pine.
Garnpar C: Kidsilk Lace i Pine holdt dobbelt.

Stribemønster strikket rundt
Omg 1-6: Strik ret med Garnpar A.
Omg 7-10: Strik ret med Garnpar B.
Omg 11-14: Strik ret med Garnpar C.

Forkortelser

1 ud: Stik venstre p forfra ind under lænken ml maskerne, træk garnet igennem og strik denne maske drejet ret = 1 m taget ud.
Fold og vend: Bruges i vendepinde. Sæt næste m på højre p, før garnet til den anden side af arb ml pindene, sæt masken tilbage på venstre p. Vend arb og strik den modsatte vej.
Skjul omslaget på rets: Før højre p under omslaget og strik det sm med dets m.

© vivniv

Sådan gør du

Halskant

Med den korte rundpind og Garnpar A slår du 98 (100, 104, 104, 108, 108, 112, 112) m op. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra. Pas på, at maskerne ikke bliver drejet.
Omgangsstart er midt bagpå.

  • Strik 2 omg ret. Skift til Garnpar B til næste omg.
  • Udtagningsomg: Tag 1 (8, 4, 4, 4, 4, 8, 8 ) m ud jævnt fordelt på omg = 99 (108, 108, 108, 112, 112, 120, 120) m.
  • Strik 1 omg ret.

Vendepinde i nakken

Bemærk: Vendepindene strikkes frem og tilbage.

  •  Vendep 1 (rets): Strik 24 (27, 27, 27, 28, 28, 30, 30) r, fold og vend.
  • Vendep 2 (vrangs): Strik vr til omgangsstart, flyt markør, 24 (27, 27, 27, 28, 28, 30, 30) vr, fold og vend.
  • Vendep 3 (rets): Strik ret forbi omgangsstart til 4 m fra forrige foldede m, fold og vend.
  • Vendep 4 (vrangs): Strik vr forbi omgangsstart til 4 m fra forrige foldede m, fold og vend.
  • Gent vendep 3-4 yderligere 3 gange.
  • Næste omg (rets): Strik ret til omgangsstart, flyt markør, strik ret omg ud og strik alle omslag sm med deres maske.

Striber

Start med omg 10 af Stribemønster og forts med striber resten af vejen. Samtidig strikker du bærestykke således:

Bærestykke

  • Næste omg: Ret.
  • Udtagningsomg 1: *3 (3, 3, 3, 2, 2, 2, 2) r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 132 (144, 144, 144, 168, 168, 180, 180) m.
  • Strik 8 (10, 10, 10, 10, 10, 12, 14) omg uden udtagninger i Stribemønster.
  • Udtagningsomg 2: *2 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 198 (216, 216, 216, 252, 252, 270, 270) m.
  • Strik 16 (16, 16, 18, 18, 20, 20) omg uden udtagninger i Stribemønster.
  • Udtagningsomg 3: *3 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 264 (288, 288, 288, 336, 336, 336, 360, 360) m.
  • Strik 20 (22, 24, 24, 26, 26, 28, 30) omg uden udtagninger i Stribemønster, til bærestykket måler ca. 19 (20, 21½, 22, 23, 23½, 24, 25½) cm fra opslagskanten målt på forsiden.

Str – (-, M, L, -, 2XL, -, 4XL)

  • Udtagningsomg 4: *- (-, 24, 9, -, 28, -, 15), 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = – (- 300, 320, -, 348, -, 384) m.
© SylviaR100

Opdeling – alle str

  • Strik 41 (44, 46, 49, 52, 54, 56, 59) r, sæt de næste 50 (56, 58, 62, 64, 66, 68, 74) m på en garnrest eller holder til højre ærme. Med løkkeopslag bagom slår du 14 (14, 16, 16, 16, 18, 20, 20) m op til højre ærmegab og strikker de 82 (88, 92, 98, 104, 108, 112, 118) forstykkem ret, sætter de næste 50 (56, 58, 62, 64, 66, 68, 74) m på en garnrest eller holder til venstre ærme med løkkeopslag bagom, slår 14 (14, 16, 16, 16, 18, 20, 20) m op til venstre ærmegab og strikker ret til omgangsstart = 192 (204, 216, 228, 240, 252, 264, 276) m.

Krop

  • Forts i stribemønster uden udtagninger, til kroppen måler ca. 24 (25½, 25½, 26½, 26½, 28, 28, 29) cm fra ærmegabet eller 6 cm mindre end ønsket længde. Forsøg at slutte med omg 14 i Stribemønstret.

Nederste kant

Skift til Garnpar A.

  • Omg 1: *3 r, 3 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent omg 1, til kanten måler 6 cm.
  • Luk løst af i mønster.

Ærme

  • Flyt de 50 (56, 58, 62, 64, 66, 68, 74) m på holder til højre ærme over på strømpepinde. Start midt i ærmegabet og sæt garnet til i det passende garnpar iflg Stribemønstret og strik 7 (7, 8, 8, 8, 9, 10, 10) m op langs opslaget til ærmegab, strik 50 (56, 58, 62, 64, 66, 68, 74) r fra ærmet, strik 7 (7, 8, 8, 8, 9, 10, 10) m op langs ærmegabsopslaget til midten. Sæt en markør for at angive omgangsstart = 64 (70, 74, 78, 80, 84, 88, 94) m.
  • Strik 4 omg i Stribemønster.
  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r dr sm, strik ret, til der er 3 m tilbage, 2 r sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Gent indtagningsomg på hver 8. (7., 7., 8., 8., 9., 9., 8.) omg yderligere, 9 (10, 10, 10, 9, 9, 9, 10) gange = 44 (48, 52, 56, 60, 64, 68, 72) m.
  • Hvis det er nødvendigt, kan du strikke videre uden indtagninger, til ærmet måler ca. 38 (38, 38, 39, 39, 40½, 40½, 40½) cm fra ærmegabet eller 7½ cm mindre end ønsket længde. Forsøg at slutte med omg 14 af Stribemønstret.

Manchet

Skift til Garnpar A.

  • Omg 1: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent omg 1, til manchetten måler 7 ½ cm.
  • Luk løst af i mønster.

Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

Halskant

  • Med den tynde rundpind og Garnpar A strikker du 98 (100, 104, 104, 108, 108, 112, 112) m op jævnt fordelt rundt om halskanten.
  • Omg 1: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Gent Omg 1, til manchetten måler 2½ cm.
  • Luk løst af i mønster.
  • Hæft alle løse ender.
  • Blok sweateren i de rette mål.

Om designeren

© 2020 EweKnit Toronto. Original titel Nikoleta Sweater. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt EweKnit.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar