...
Hjem » Strikkeopskrifter » Kagestykker

Kagestykker

Meget enkelt sjal strikket i retstrikning af 6 “kagestykker” (trekanter) med spidser. Der er små huller fra vendemasker, der ikke foldes. Her strikket i en blanding af silke og uld på pinde 5 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5

Af Lorna Miser

Dette sjal strikkes i ”kagestykker” med vendepinde. Det er meningen, at det skal ligne hulmønster, så fold ikke vendemaskerne som normalt, men lad dem lave små huller.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: Ca. 142 cm.
Længde: Ca. 71 cm.

Materialer

Garn

Lorna's Laces, Helen’s Lace (50 % silke, 50 % uld; 1143 m/113 g); garnforbrug: ca. 1100 m.
(O.a. Garnet laves desværre ikke mere, men kan erstattes af andet med samme løbelængde.)

Anbefalet garn (Rito.dk): Kremke Soul Wool Baby Alpaca Lace.

Strikkepinde

Jumperpinde eller lang rundpind 5 mm.
Vælg den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Strikkefasthed

16 m = 10 cm i retstrikning efter blokning. Det er meningen, at strikningen skal være åben og løs.

Sådan gør du

  • Slå 112 m op meget løst.
  • P 1-2: 4 r, slå om, ret til de sidste 2 m, vend og strik 2 ret, sæt en markør, ret pinden ud.
  • P 3-8: 4 r, slå om, ret til markør, fjern markør, vend og strik 2 ret, sæt markør, ret pinden ud.
  • P 9-10: Luk af for 4 m, strik ret til markør, fjern markør, vend og strik 2 r, sæt markør, ret pinden ud.
  • Disse 10 p udgør en sektion. Der er 4 omslag (på 8 p) pr. sektion og 4 aflukkede m, hvilket skaber en spids.
  • Forts mønstret og gent p 1-10 til p 109. (Hver gang du kommer til p 1, hvor du allerede har sat en markør, skal du strikke den som alle andre ulige p, hvor du fjerne markøren og sætter den igen.)
  • Der bliver færre og færre m pga. vendepindene.
  • P 109-110: Luk af for 4 m, strik ret hen over alle m (fjern markør), vend, ret pinden ud.

Dette udgør 1 ”kagestykke”. Der er 11 spidser pr. ”kagestykke”.

  • Gent p 1-110 yderligere 5 gange = 6 ”kagestykker”.
  • Luk af meget løst.

Færdiggørelse

  • Blok sjalet med damp ved at sprede det ud på gulvet eller en anden flad overflade. Sæt en nål i hver spids og langs den øverste kant. Det tørrer hurtigt.

Om designeren

 © 2005 Lorna Miser, Lorna's Laces. Original titel Free and Easy Wedge Pie. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket product må videresælges. Kontakt Lorna. 

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar