| Denne dejlige vest i irsk perlestrik har ribborter i halsen, i ærmegabene og forneden samt V-udskæring. Der er 3 størrelser. Her i mohair og bomuld på pinde 4½ og 5 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5
Denne vest strikkes rundt nedefra. Når du når ærmegabene, strikkes den frem og tilbage. Start med den nederste rib og nederste del af kroppen. Fra ærmegabene opdeles den i forstykke og ryg. Skuldrene strikkes med maskesting med denne metode. Den afsluttes med rib i 2 dr r, 1 vr i halsen og ærmegabene.
Størrelser
S-M (L-XL, 2XL-3XL).
Mål
Overvidde: 46½ (55½, 64½) cm.
Længde: 57½ (62½, 67½) cm.
Materialer
Garn
Moda Vera Faux Mo mohair (78 % polyester, 22 % akryl; 164 m/30g), holdt sm med Loren Natural Baby (199 m/50 g; 85 % bomuld, 15 % polyester), begge i fingering weight. Hvis du vælger at strikke med en enkelt tråd, skal du vælge DK weight; garnforbrug 650 (850, 1070) m.
Strik enten med 2 tråde mohair holdt sm eller 1 tråd mohair og andet garn.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Strikkepinde
Rundpind 5 mm og 4 ½ mm.
Tilbehør
Hæklenål str G, 4 mm.
Maskemarkører.
Maskeholdere eller garnrester.
Målebånd.
Stoppenål.
Saks.
Strikkefasthed
20 m/26 p = 10 x 10 cm i irsk perlestrik.
Teknikker
Maskesting: Maskesting hedder på engelsk Kitchener Stitch, og aflukning med maskesting hedder Grafting. Det er en måde at samle to åbne kanter på med en stoppenål. Se her under Maskesting: https://strikkeglad.dk/leksikon/strikkeglads-strikkeleksikon/.
Mønstre
Irsk perlestrik
Dette mønster hedder på engelsk Irish Moss Stitch. Det er et mønster over 4 m med gentagelse af 1 r, 1 vr. Positionen skifter på hver 2. p. Det kan strikkes over et lige eller ulige antal m.
- P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent pinden ud.
- P 2 (vrangs): Strik retm ret og vrangm vr.
- P 3 (rets): *1 vr, 1 r*. Gent pinden ud.
- P 4 (vrangs): Strik retm ret og vrangm vr.
Irsk perlestrik strikket rundt
- Omg 1-2: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 3-4: *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent omg 1-4.
Irsk perlestrik strikket frem og tilbage
- P 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent omg ud, vend.
- P 2 (vrangs): *1 vr, 1 r*. Gent omg ud, vend.
- P 3 (rets): *1 vr, 1 r*. Gent omg ud, vend.
- P 4 (vrangs): *1 r, 1 vr*. Gent omg ud, vend.
- Gent p 1-4.
Bemærk: Når der står ‘strik ret i mønster’ betyder det, at du skal strikke irsk perlestrik uden indtagninger eller udtagninger. Når der står højre/venstre panel, angiver det positionen af panelet, når rets af arb vender mod dig.
Sådan gør du
Nederste rib
Hækl 186 (222, 258) m op (maskeantallet er deleligt med 3) med pinde 4½ mm og hæklenål 4 mm (se her). Da du strikker rundt, skal du sætte en markør til at markere start og slutning på omg.
- P 1-24: *(1 dr r) x 2, 1 vr*. Gent til markør = 186 (222, 258) m.
Nederste del af kroppen
Skift til pinde 5 mm.
- P 1-2: *1 r, 1 vr*. Gent til markør = 186 (222, 258) m.
- P 3-4: *1 vr, 1 r*. Gent til markør = 186 (222, 258) m.
- Gent p 1-4 til p 64 (70, 76).
Herefter opdeles arb i forstykke og ryg, og du strikker frem og tilbage i 3 dele:
- 1: Højre del af forstykke + halsudskæring.
- 2: Venstre del af forstykke + halsudskæring.
- 3: Ryg + halsudskæring.
- Lad 46 (55, 64) m sidde på arbejdspinden og sæt resten af maskerne på en maskeholder eller garnrest.
Højre del af forstykket
- P 65 (71, 77) (rets): Luk af for 3 m, strik ret i mønster til de sidste 2 m, 2 r sm, vend = 42 (51, 6) m.
- P 66-68 (72-74, 78-80): Strik ret i mønster, vend = 42 (51, 60) m.
- P 69 (75, 81) (rets): Strik ret i mønster til de sidste 2 m, 2 r sm, vend = 41 (50, 59) m.
- P 70-72 (76-78, 82-84): Strik ret i mønster, vend = 41 (50, 59) m.
- Gent p 69-72 (75-78, 81-84) yderligere 14 (16, 17) gange til p 128 (141, 152) = 27 (34, 42) m.
Bemærk: Til str L-XL springer du den sidste gent af p 78 over.
- Strik yderligere 1 p ret i mønster til str S-M og 2XL-3XL.
- Højre side af forstykket er færdigt efter p 129 (141, 151) (rets).
- Bryd garnet med en ende, der er lang nok til at hæfte.
- Sæt alle maskerne på en maskeholder.
- Sidste p gøres færdig med maskesting. Sæt alle 47 (56, 65) m fra maskeholderen eller garnresten over på arbejdspinden.
Venstre del af forstykket
- P 65 (71, 77) (rets): Sæt 1 m over på markør (midtermaske til V’et), 2 r dr sm, strik ret i mønster pinden ud, vend = 45 (54, 63) m.
- P 66 (72, 78) (vrangs): Luk af for 3 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 42 (51, 60) m.
- P 67-68 (73-74, 79-80) Strik ret i mønster, vend = 42 (51, 60) m.
- P 69 (75, 81) (rets): 2 r dr sm, strik ret i mønster pinden ud, vend = 41 (50, 59) m.
- P 70-72 (76-78, 82-84): Strik ret i mønster, vend = 41 (50, 59) m.
- Gent p 69-72 (75-78, 81-84) yderligere 14 (16, 17) gange til p 28 (141, 152) = 27 (34, 42) m.
Bemærk: Til str L-XL springer du den sidste gent af p 78 over.
- Strik yderligere 1 p ret i mønster til str S-M og 2XL-3XL.
- Venstre side af forstykket er færdigt efter p 129 (141, 151) (rets).
- Bryd garnet med ende, der er lang nok til at hæfte.
- Sæt alle maskerne på en maskeholder.
- Sidste p gøres færdig med maskesting. Sæt alle 93 (111, 129) m fra maskeholderen over på arbejdspinden.
Ryg
- P 65 (71, 77) (rets): Luk af for 3 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 90 (108, 126) m.
- P 66 (72, 78) (vrangs): Luk af for 3 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 87 (105, 123) m.
- P 67-116 (73-128, 79-140): Strik ret i mønster, vend = 87 (105, 123) m.
Venstre side af ryggen
- P 117 (129, 141) (rets): Strik 40 (47, 55) m ret i mønster, sæt disse m på en maskeholder. Luk af for 7 (11,13) m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 40 (47, 55) m.
- Sæt en markør midt i de aflukkede 7 (11,13) m til at markere starten af halsribben.
- P 118 (130, 142) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 40 (47, 55) m.
- P 119 (131, 143) (rets): Luk af for 5 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 35 (42, 50) m.
- P 120 (132, 144) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 35 (42, 50) m.
- P 121 (133, 145) (rets): Luk af for 3 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 32 (39, 47) m.
- P 122 (134, 146) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 32 (39, 47) m.
- P 123 (135, 147) (rets): Luk af for 2 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 30 (37, 45) m.
- P 124 (136, 148) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 30 (37, 45) m.
- P 125 (137, 149) (rets): 2 r dr sm, strik ret i mønster pinden ud, vend = 29 (36, 44) m.
- P 126 (138, 150) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 29 (36, 44) m.
- P 127 (139, 151) (rets): 2 r dr sm, strik ret i mønster pinden ud, vend = 28 (35, 43) m.
- P 128 (140, 152) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 28 (35, 43) m.
- P 129 (141, 153) (rets): 2 r dr sm, strik ret i mønster pinden ud, vend = 27 (34, 42) m.
- Bryd garnet med en ende på 4-5 gange skulderens bredde til aflukning med maskesting.
- Sæt maskerne på en maskeholder.
- Sæt de sidste 40 (47, 55) m til ryggen på arbejdspinden for at færdiggøre ryggen.
Højre side af ryggen
- P 118 (130, 142) (vrangs): Luk af for 5 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 35 (42, 50) m.
- P 119 (131, 143) (rets): Strik ret i mønster, vend = 35 (42, 50) m.
- P 120 (132, 144) (vrangs): Luk af for 3 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 32 (39, 47) m.
- P 121 (133, 145) (rets): Strik ret i mønster, vend = 32 (39, 47) m.
- P 122 (134, 146) (vrangs): Luk af for 2 m, strik ret i mønster pinden ud, vend = 30 (37, 45) m.
- P 123-124 (135-136, 147-148): Strik ret i mønster, vend = 30 (37, 45) m.
- P 125 (137, 149) (rets): Strik ret i mønster til de sidste 2 m, 2 r sm = 29 (36, 44) m.
- P 126 (138, 150) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 29 (36, 44) m.
- P 127 (139, 151) (rets): Strik ret i mønster til de sidste 2 m, 2 r sm, vend = 28 (35, 43) m.
- P 128 (140, 152) (vrangs): Strik ret i mønster, vend = 28 (35, 43) m.
- P 129 (141, 153) (rets): Strik ret i mønster til de sidste 2 m, 2 r sm, vend = 27 (34, 42) m.
- Bryd garnet med en ende på 4-5 gange skulderens bredde til aflukning med maskesting.
Maskesting
Hold forstykke og skulder sm med vrangs mod hinanden og saml dem med maskesting.
Rib i hals og på ærmer
Rib i hals
- P 1: Med rundpind 4½ mm samler du fra markøren midt bagpå 90 (98, 105) m op til masken på markøren på forstykket, strik ret eller vr (følg mønstret), lad markøren sidde for at markere midtpunktet og saml yderligere 89 (97, 104) m op = 180 (196, 210) m.
Bemærk: Sørg for, at du samler det samme antal m op på begge sider.
- P 2: Strik 1 vr (midten af halskanten bagpå), *(1 dr r) x 2, 1 vr*. Gent fra * til * til 1 m før markør, 2 løst af sm, 1 r, træk de løse m over (midten af halskanten foran), forts med ribmønster spejlvendt = 2 m taget ind.
- P 3: 1 vr (midt i halskant bagpå), strik rib, 1 r (midten af halskant foran), strik rib.
- Gent p 2-3 til p 11.
- P 12: Med hæklenål 4 mm lukker du af i mønster.
Bemærk: Da antallet af masker, der samles op, varierer med størrelserne, er dette diagram kun vejledende. Du når måske til p 4, 6, 8 eller 10 ved din p 2.
Rib på ærmer
- P 1: Med rundpind 4½ mm samler du fra bunden af ærmegabene 135 (147, 159) m op.
- P 2-P 5: 1 r, *1 vr, (1 dr r) x 2*. Forts i ribmønster. Slut med 1 r.
- P 6: Luk af i mønster med hæklenål 4 mm.

Lav endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2023 szeNooi. Original titel Classic V-Neck Vest. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt szeNooi.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.





