Sød og nem sommerbluse. Der er 2 længder og 7 størrelser op til XL. Den er nem at strikke, og der kan leges meget med striber og farver – se billederne. Her strikket i ret tyndt garn på pinde 3 og 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½
Løsthængende sommerbluse, som kan laves med 2½-15 cm bevægelsesvidde. Den er let at strikke og er et godt projekt for begyndere, der ikke har strikket bluser før.
Blusen strikkes nedefra og deles ved ærmegabene. Herefter strikkes forstykke og ryg hver for sig frem og tilbage.
Skuldrene laves med tyske vendepinde og sys sammen med aflukning med 3 pinde.
De korte ærmer laves ved at samle masker op og strikke ud fra kroppen.
Du kan vælge i stedet at strikke blusen omvendt og sy ærmerne fast til kroppen. Der samles masker op i halsudskæringen, og der sluttes af med en ribbort 2 r, 2 vr.
Størrelser
XS (S, M1, M2, M3, L, XL).
Mål
Overvidde: 93 (99, 105, 112, 118, 124, 131) cm.
Længde fra ærmegab: Der er 2 længder: Kort model med 29 cm kropslængde fra ærmegabet (til toppen af hoften) og lidt længere model med kropslængde 35 cm (til midt på hoften) fra ærmegabet. Der er instruktioner til begge længder.
Fuld længde: 47½ (48, 49½, 50, 51, 51½, 52) cm. Disse tal gælder den korte version, så tilføj 6 cm til den lange.
Ærmelængde: 9 (9, 9½, 9½, 10, 10, 11) cm.
Ærmeomkreds: 30½ (32, 33½, 35, 37, 38, 39½) cm.
Materialer
Garn
God til at få opbrugt rester. Strikkes i Superwash fingering weight strømpegarn i farver, der passer til hinanden.
G1: Grundfarve 1: 500 (530, 560, 600, 640, 670, 700) m.
G2: Grundfarve 2: 390 (420, 440, 470, 500, 530, 550) m.
K: Kontrastfarve: Ca. 100-140 m.
Dette garnforbrug gælder den lange version af blusen. Til den korte kan du reducere mængden af G1 med ca. 15 %.
Kommentar: Du kan også prøve med 3 farver med 2 sektioner i hver farve, eller du kan være kreativ og lave alle sektioner i forskellige farver. Ærmerne kan strikkes i en af grundfarverne. Rester kan bruges kontrastfarve, som kun bruges i overgangene.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm, mindst 80 cm.
Rundpind 3 mm til ribkanterne.
Du kan vælge at strikke ærmerne på strømpepinde eller med magic loop.
Tilbehør
Maskeholdere.
Maskemarkører.
Strikkefasthed
25½ m/38 p = 10 x 10 cm i glatstrikning efter blokning.
Teknikker
Aflukning med 3 pinde: Kaldes også sammenstrikning. Se fx her.
Tyske vendepinde: Disse bruges til at løfte nakken på blusen. De angives i opskriften med dm, som betyder dobbeltmaske.
På rets: Strik ret til den angivne m og vend arb, så vrangs vender mod dig. Sæt første m på venstre p over på højre p som vr med garnet foran. Træk garnet bagud over højre p, så det ser ud som 2 masker i stedet for 1. Træk garnet frem igen og begynd at strikke vr. Stram dm, når du strikker vr.
På vrangs: Strik vr til den m, der er nævnt i opskriften og vend dit arb, så rets vender mod dig. Træk garnet frem og sæt første m på venstre p over på højre p som vr med garnet foran. Træk garnet bagud over højre p, så der igen viser sig 2 m i stedet for 1. Dit garn sidder nu rigtigt til at strikke ret, men husk at stramme det. Når du strikker videre rundt, skal du strikke de 2 ben i dm sm som 1 m.
Forkortelser
Dm: Dobbeltmaske
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Sådan gør du
Overgangsmønster (rundt)
Masker tages løst af med garnet bagved. Du kan transportere farverne op i hver sektion og nøjes med at bryde dem, når du starter næste sektion i glatstrikning.
- Omg 1 (K): *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2 (K): *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 3-4: Brug den farve, der skal være grundfarve i næste stribe, og strik 2 omg ret.
- Omg 5 (K): *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 6 (K): *1 vr, 1 løst af*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 7-8: Brug den grundfarve, der lige blev brugt i sidste stribe, og strik 2 omg ret.
- Omg 9 (K): *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 10 (K): *1 løst af, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Overgangsmønster (frem og tilbage)
Husk, når du strikker vrangp, at alle masker tages løst af med garnet foran, så det ikke ses på rets.
- P 1 (K): 1 r, *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 2 (K): 1 vr, *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
- P 3-4: Brug den farve, der skal være grundfarve i næste stribe, og strik 1 p ret og 1 p vr.
- P 5 (K): 1 r, *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 6 (K): 1 vr, *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
- P 7-8: Brug den grundfarve, der lige blev brugt i sidste stribe, og strik 1 p ret og 1 p vr.
- P 9 (K): 1 r, *1 r, 1 løst af*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 10 (K): 1 vr, *1 løst af, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
Krop
- Med de tynde pinde og G1 slår du 232 (248, 264, 280, 296, 312, 328) m op. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Lang version
- Strik 12 omg rib 2 r, 2 vr omg ud.
- Skift til de tykke p og strik glatstrikning (alle omg ret).
- Forts, til arb måler 7½ cm fra opslagskanten.
Kort version
- Strik 8 omg rib 2 r, 2 vr omg ud.
- Skift til de tykke p og strik 1 omg ret.
Herfra er instruktionerne de samme for de 2 versioner.
- **Strik 10 omg af overgangsmønstret (rundt) i de nye farver.
- Forts med G2 i glatstrikning, til dit arb måler 9 cm fra starten af overgangen. (For mig var det ca. 26 omg.)**
- Gent fra ** til ** yderligere 2 gange. Husk, at farverne i det glatstrikkede skifter fra G1 til G2.
- I den sidste glatstrikkede omg af den anden gent, laver du en startp til ærmeopdeling således: *1 r, 1 ud venstre, 114 (122, 130, 138, 146, 154, 162) r, 1 ud højre, 1 r, sæt markør*. Gent fra * til * endnu en gang.
Herfra strikker du frem og tilbage over halvdelen af maskerne til forstykke og ryg. Først forstykket.
Forstykke
- Strik p 1 af overgangsmønstret (frem og tilbage) til første markør. Maskerne på højre p udgør nu forstykket, og du kan sætte den anden halvdel af maskerne på en ekstrapind eller en garnrest.
- Vend arb, så vrangs vender mod dig og forts med p 2 af overgangsmønstret (frem og tilbage).
- Strik de resterende 8 p af overgangsmønstret.
- Forts i glatstrikning med G1, til arb måler 9 cm fra starten af den sidste farveovergang.
- Strik de 10 p i farveovergangen (frem og tilbage). ****
- Strik 4 (6, 8, 10, 12, 12, 14) p i glatstrikning med G2.
Halsudskæring
- Næste p: 48 (51, 55, 59, 62, 66, 70) r, luk af for 22, (24, 24, 24, 26, 26, 26), strik ret pinden ud. Vend arb og strik vr tilbage til aflukningen.
Højre side
- Vendep 1: Luk af for 4 m i halskanten og strik ret pinden ud. Vend og strik vr.
- Vendep 2: Luk af for 3 m i halskanten og strik ret pinden ud. Vend og strik vr.
- Vendep 3: Luk af for 2 m i halskanten og strik ret pinden ud. Vend og strik vr.
- Gent vendep 3 p i alt 3 (3, 3, 3, 3, 3, 4) gange.
- Vendep 4: 1 r, 2 r dr sm, strik ret pinden ud. Vend og strik alle m vr.
- Gent vendep 4 i alt 1 (1, 2, 2, 2, 3, 2) gange.
- Du har nu i alt 34, (37, 40, 44, 47, 50, 53) m til højre skulder.
Vendepinde til skulder:
- Vendep 1: Strik ret til de sidste 7 (8, 8, 9, 10, 10, 11) m, vend og lav dm; strik vr tilbage.
- Vendep 2: Strik ret til 6 (7, 7, 8, 9, 9, 10) m før sidste dm; vend og lav dm; strik vr tilbage til starten.
- Vendep 3: Strik ret til 6 (6, 7, 8, 8, 9, 10) m før sidste dm; vend og lav dm; strik vr tilbage til starten.
- Vendep 4: Strik ret til 6 (6, 7, 8, 8, 9, 9) m før sidste dm; vend og lav dm; strik vr tilbage til starten.
- Vendep 5: Strik ret til 5 (6, 7, 7, 8, 9, 9) m før sidste dm; vend og lav dm; strik vr tilbage til starten.
- Næste p: Strik ret hen over alle m ved at strikke de 2 ben sm på alle dm. Bryd garnet og sæt disse m på en holder, til du er klar til at sy dem sm med ryggen med aflukning med 3 pinde.
Venstre side
- Sæt garnet til igen i højre side af arb til venstre del af halsudskæringen.
- Strik ret hen over alle m og vend arb. Du skal strikke halsudskæringen på vrangs.
- Vendep 1: Luk af for 4 m i halskanten og strik vr pinden ud. Vend og strik alle m ret.
- Gent vendep 1 en gang til alle str.
- Vendep 2: Luk af for 3 m i halskanten og strik vr pinden ud. Vend og strik alle m ret.
- Gent vendep 2 en gang til alle str.
- Vendep 3: Luk af for 2 m i halskanten og strik vr pinden ud. Vend og strik alle m ret.
- Gent vendep 3 i alt 3 (3, 3, 3, 3, 3, 4) gange.
- Vendep 4: 1 vr, 2 vr sm, strik ret pinden ud. Vend arb og strik alle m ret.
- Gent vendep 4 i alt 1 (1, 2, 2, 2, 3, 2) gange.
Du har nu i alt 34, (37, 40, 44, 47, 50, 53) m til venstre skulder.
Vendep til skulder
- Vendep 1: Strik vr til de sidste 7 (8, 8, 9, 10, 10, 11) m, vend og lav dm; strik ret tilbage til starten.
- Vendep 2: Strik vr til 6 (7, 7, 8, 9, 9, 10) m før sidste dm, vend og lav dm; strik ret tilbage til starten.
- Vendep 3: Strik vr til 6 (6, 7, 8, 8, 9, 10) m før sidste dm, vend og lav dm; strik ret tilbage til starten.
- Vendep 4: Strik vr til 6 (6, 7, 8, 8, 9, 9) m før sidste dm, vend og lav dm; strik ret tilbage til starten.
- Vendep 5: Strik vr til 5 (6, 7, 7, 8, 9, 9) m før sidste dm, vend og lav dm; strik ret tilbage til starten.
- Næste p: Strik vr over alle m ved at strikke de 2 ben sm på alle dm.
- Bryd garnet og lad disse m sidde på en holder, til du er parat til at sy dem fast til ryggen med aflukning med 3 pinde.
Ryg
- Som forstykket til ****.
- Strik 16 (18, 22, 24, 26, 28, 30) p i glatstrikning med G2. Ryggen skal nu måle det samme som forstykket til starten af vendepindene.
Nakke og skulder
Halsudskæring og skulder laves sammen på ryggen, hver side for sig.
Venstre side
- Vendep 1: 44 (47, 50, 54, 57, 60, 63) r, luk af for 30 (32, 34, 34, 36, 38, 40), strik ret til de sidste 7 (8, 8, 9, 10, 10, 11) m, vend og lav dm. Strik vr tilbage til starten.
- Vendep 2: Luk af for 4 m, strik ret til 5 (6, 6, 7, 8, 8, 9) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik vr tilbage til starten.
- Vendep 3: Luk af for 3 m, strik ret til 5 (5, 6, 7, 7, 8, 9) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik vr tilbage til starten.
- Vendep 4: Luk af for 2 m, strik ret til 5 (5, 6, 7, 7, 8, 8) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik vr tilbage til starten.
- Vendep 5: 1 r, 2 r dr sm, strik ret til 4 (5, 6, 6, 7, 8, 8) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik vr tilbage til starten.
- Næste p: Strik ret over alle m ved at strikke de 2 ben sm på alle dm. Bryd garnet med en ende, der er lang nok til at sy disse m fast til forstykket med aflukning med 3 p.
Højre side
- Vendep 1: Sæt garnet til igen på vrangs og strik vr til de sidste 7 (8, 8, 9, 10, 10, 11) m, vend og lav dm. Strik ret tilbage til starten.
- Vendep 2: Luk af for 4 m, strik vr til 5 (6, 6, 7, 8, 8, 9) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik ret tilbage til starten.
- Vendep 3: Luk af for 3 m, strik vr til 5 (5, 6, 7, 7, 8, 9) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik ret tilbage til starten.
- Vendep 4: Luk af for 2 m, strik vr til 5 (5, 6, 7, 7, 8, 8) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik ret tilbage til starten.
- Vendep 5: 1 vr, 2 vr sm, strik ret til 4 (5, 6, 6, 7, 8, 8) m før sidste dm, vend og lav dm. Strik ret tilbage til starten.
- Næste p: Strik vr over alle m ved at strikke de 2 ben sm i alle dm. Bryd garnet med en ende, der er lang nok til at sy disse m fast til forstykket med aflukning med 3 p.
Sy skuldre
- Sy skuldrene på forstykke og ryg sm med aflukning med 3 p. Hold højre forstykke og ryg sm, så rets vender mod hinanden; strik ret i første m på forreste p og første m på bageste p samtidig. Gør det endnu en gang og luk så af for 1 m på højre p på normal måde. Gent dette, til der er lukket af for alle m.
Sy venstre side sm på samme måde.
Ærme
- Start i ærmegabet med rets vendt mod dig. Med G1 strikker du 38 (40, 42, 44, 46, 48, 50) m op til skuldersømmen, derefter det samme antal m på den anden side af ærmegabet. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra.
- Strik glatstrikning, til arb måler 5 (5, 6, 6, 6½, 6½, 7) cm. Du kan her tilpasse ærmelængden.
- Strik de første 6 p af overgangsmønstret rundt.
- Næste omg: Strik ret med G1.
- Manchet: Skift til de tynde p og strik 7 omg rib 2 r, 2 vr i G1. Luk så af i rib.
Lav endnu et ærme magen til.
Halskant
- Med rets vendt mod dig starter du ved højre skulder, hvor du strikker 12 m op langs den skrå højre side af halsen bagpå, de 30, (32, 34, 34, 36, 38, 40) aflukkede m langs nakken, 12 m langs den skrå venstre side af halsen bagpå, 24 (24, 25, 25, 25, 26, 25) m langs den skrå venstre side af halsen, de 22 (24, 24, 24, 26, 26, 26) aflukkede m langs halsudskæringen foran og 24 (24, 25, 25, 25, 26, 25) m langs den skrå højre side af halsen.
- Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra. Bemærk, at maskeantallet til ribben skal være deleligt med 4.
- Strik 7 p i rib 2 r, 2 vr og luk derefter af i rib.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
- Blok blusen i de rette mål. Jeg blokkede den kun let.
Om designeren
© 2020 Sandra Buzza. Original titel Sandstone Tee. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sandra.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.