...
Hjem » Strikkeopskrifter » Ribstrikket bolster

Ribstrikket bolster

“Vævet” tørklæde i 2 størrelser. Det er strikket i et nemt og tæt mønster på ret tynde pinde og er nemt at drapere rundt om halsen. Her er det strikket i merinould og alpaca på pinde 3 eller 3½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½
© Cobalt turquoise

Af Katrina Walser for Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Ticking Ribbed Wrap. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Dette tørklæde eller sjal er tætvævet som et madrasbolster. Dette opnås med et enkelt vævestrikmønster. Det afsluttes med en tæt række af frynser.

Størrelser

Tørklæde (Sjal).

Mål

Bredde: Ca. 25½ (44½) cm.
Længde: 183 cm, ekskl. frynser.

Materialer

Garn

A: Purl Soho Line Weight (100 % merino; 450 m/100 g); garnforbrug ca. 890 (1550) m; farver: Lotus Flower (tørklæde) og Cobalt Turquoise (sjal); 2 (4) ngl.
B (frynser): Purl Soho Quartz (65 % merino wool, 35 % suri alpaca; ca. 384 m/100 g); garnforbrug ca. 50 (86) m; farver: Wild Lupine til tørklædet og Icicle Blue til sjalet; 1 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis

Strikkepinde

Jumperpinde eller rundpind 3 eller 3½ mm.

Tilbehør

Lille hæklenål (til frynser).

Strikkefasthed

33 m/50 p = 10 x 10 cm i mønster.

Maskeantal

Maskeantallet yil dette mønster er deleligt med 12 m.

Løse masker

Alle m tages løst af som vr med garnet bagved på rets og med garnet foran på vrangs.

Sådan gør du

  • Slå 84 (144) m op med A.
  • Startp (vrangs): Vrang.
  • P 1 (rets): 3 løst af, 2 r, 2 løst af, 2 r, *1 løst af, 4 r, 1 løst af, 2 r, 2 løst af, 2 r*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 3 r.
  • P 2 (vrangs): 3 løst af, strik vr pinden ud.
  • Gent p 1-2, til arb måler ca. 183 cm fra opslagskanten. Slut med p 2.
  • Luk af som ret med rets vendt mod dig.

Færdiggørelse

© Lotus Flower

Hæft alle løse ender og blok dit arb i de rette mål, før du sætter frynser på.

Frynser

  • *Klip 3 stykker af B på 22 cm. Med vrangs vendt mod dig stikker på hæklenålen ind i hjørnet, lige over opslagskanten. Hold stykkerne af B sammen og fold dem midtpå, så du får en løkke. Brug hæklenålen til at trække løkken igennem til bagsiden. Træk garnenderne gennem løkken og stram dem*. 
  • Gent fra * til * langs hele opslagskanten.
  • Stik hæklenålen ind 2-3 m fra den forrige frynse. Gør det samme med aflukningskanten.
  • Klip frynserne til, så kanten bliver lige.

Om designeren

© 2016 Purl Soho. Original titel Ticking Ribbed Wrap. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar