...
Hjem » Strikkeopskrifter » Myr

Myr

Retstrikket tørklæde på en ny måde. Det minder om et lille, trekantet sjal med lange spidser. Der er et enkelt mønster, der er hurtigt at lære. Her strikket i 100 % uld på pinde 3½ eller 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Alma Beck og Jacie Clark

Myr betyder på ukrainsk ”fred”. Jeg håber, dette tørklæde bringer fred både til dig og til verden. Her i de ukrainske farver.

Jeg ønskede at lave et flerfarvet, retstrikket tørklæde uden de prikkede linjer, der normalt kommer på bagsiden. Det blev til dette mønster, hvis to sider er meget forskellige, fordi de to grundfarver dominerer på hver sin side.

Tørklædet er hurtigt at strikke, og mønstret er enkelt og let at lære udenad. Det kan strikkes i alle garntykkelser. Vælg den strikkepind, der passer til garnet, eller en størrelse mindre.

Du kan stoppe, før opskriften stopper, så du får et tørklæde til et barn, eller du kan lave et større tørklæde ved at fortsætte.

Tørklædets ender spidser til hurtigere end et typisk trekantet sjal.

Det viste eksempel er strikket i DK-garn. Det ene garn er et farveskiftegarn, det andet næsten ensfarvet.

Størrelse

One size. Strik til ønsket længde, eller til du ikke har mere garn.

Mål

Højde: 38 cm.
Bredde
: 152 cm.

Materialer

Garn

Shirsty Cat Designs BFL DK (100 % Blue Faced Leicester-uld; 225 m/100 g); farver:
(A) Kaput; 2 ngl.
(B) Gaia; 2 ngl.
Bemærk: I eksemplet er der brugt 1¼ ngl af hver farve. Du kan strikke tørklædet større eller mindre, som du ønsker.

Anbefalet garn (Rito.dk): Navia Duo

Strikkepinde

Rundpind 3½ eller 4 mm, 60 cm eller længere.
Det er vigtigt at bruge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

2 maskemarkører.

Strikkefasthed

25 m/32 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
25 m/40 p = 10 x 10 cm i mønster.

Teknikker

Magisk ring: Se her.
Strikkeopslag: Se her.

Kommentarer

Konstruktion: Tørklædet skal strikkes på rundpind. Du strikker 2 p med den ene farve, skubber alle maskerne ned i den anden ende af rundpinden og strikker 2 p fra den side med den anden farve. Du strikker altså de samme 2 p med hver farve, men fra hver sin side. Resultatet er et tørklæde, hvor farve A træder frem på den ene side og farve B på den anden.
Farvevalg: I dette eksempel blev der brugt et farveskiftegarn (Gaia) plus et næsten ensfarvet garn (Kaput). Kontrasten gør, at hvert garn træder frem på sin dominerende side.

Sådan gør du

Startpinde

  • P 1 (Side A): Slå 5 m op med A:
  • Dan en løkke af maskerne og strik (1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r) i den (Se Magisk ring ovenfor). Vend.
  • P 2 (Side B): Ret.
  • Drop og lad alle m glide ned i den anden ende.
  • Start B med en lang ende, der kan hæftes.
  • P 3 (Side B): (1 r, slå om) x 4, 1 r = 9 m. Vend.
  • P 4 (Side A): 4 r, sæt markør, 1 r, sæt markør, 4 r. Lad m glide ned i den anden ende.

Tørklæde

Lad både A og B være forbundet hele vejen.

  • P 5 (Side A): (A) Strik 2 m op, (1 r, slå om) x 2, (2 r sm, slå om) til markør, flyt markør, 1 r, flyt markør, slå om, 1 r, (slå om, 2 r sm) til sidste m, slå om, 1 r = 6 m taget ud. Vend.
  • P 6 (Side B): Ret. Drop og lad m glide ned i den anden ende.
  • P 7 (Side B): (B) Strik 2 m op, (1 r, slå om) x 2, (2 r sm, slå om) til markør, flyt markør, 1 r, flyt markør, slå om, 1 r, (slå om, 2 r sm) til sidste m, slå om, 1 r = 6 m taget ud. Vend.
  • P 8 (Side A): Ret. Drop B og lad m glide ned i den anden ende.
  • Gent p 5-8, til tørklædet har den ønskede størrelse. Transporter det garn, du ikke bruger, op langs siden. Slut efter p 6 eller 8.
  • Luk af på normal vis med den sidste farve, du brugte. Brug IKKE elastisk aflukning.

Færdiggørelse

  • Vask tørklædet og pres overskydende vand ud af det, uden at vride det.
  • Rul det i et badehåndklæde og pres yderligere på håndklædet for at få mere vand ud.
  • Rul håndklædet ud igen, læg det fugtige tørklæde på et fladt underlag, træk det forsigtigt i de rette mål og lad det tørre. Træk ikke for meget, da det vil ændre tørklædets facon.
  • Når det er helt tørt, hæfter du alle løse ender.

Om designeren

© 2022 Alma Beck. Original titel Myr. Udgivet i Knitty Deep Fall 2022. Fotos: Jacie Clark; Eve Wiseman. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Alma Beck.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.  

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar