| Smuk stola i mange farver. Her er brugt 15 forskellige. Den kan også bruges som løber. Teknikken er intarsia, som ikke er svær, når man har lært den. Her strikket i silke og bomuld på pinde 4 og 5 mm. |
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 5
Skøn stola eller løber med mange farver, strikket i intarsia.
Størrelse
Bredde: 73 cm.
Længde: 191 cm.
Materialer
Garn
Rowan Summer Tweed (70 % silke, 30 % bomuld; 120 m/50 g). Følgende 15 farver blev brugt:
A: Reed 514 (mørk beige), 5 ngl
B: Smoulder 522 (mørklilla) , 1 ngl
C: Sunset 509 (rød), 2 ngl
D: Angel 526 (lyserød), 2 ngl
E: Exotic 512 (blå), 1 ngl
F: Blueberry 525 (gråblå), 1 ngl
G: Torrid 536 (rust), 2 ngl
H: Brilliant 528 (violet), 2 ngl
J: Rush 507 (lysegrå), 1 ngl
K: Powder 500 (lyseblå), 1 ngl
L: Choc Fudge 531 (chokolade), 1 ngl
M: Denim 529 (denim), 1 ngl
N: Summer Berry 537 (magenta), 1 ngl
P: Toast 530 (rødbrun), 2 ngl
R: Butter Ball 538 (beige), 1 ngl
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
Det foreslåede garn er uld/bomuld.
Strikkepinde
Jumperpinde 4 mm.
Jumperpinde 5 mm.
Rundpind 4 mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
2 m stof 115 cm bredt til for (Valgfrit).
Strikkefasthed
16 m/23 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 5 mm.
Teknikker
Intarsia: Kaldes også gobelinstrik. Strikketeknik til at skabe flerfarvede mønstre. Den afviger fra mønsterstrik (fair isle) ved, at det er afgrænsede områder med mønstre, der ikke trækker tråde på bagsiden. Se mere her.
Diagrammer
Diagram 1
Diagram 2
Kommentar til diagram
Alle ulige retp læses fra højre mod venstre, og alle lige vrangp læses fra venstre mod højre. Brug intarsia-teknikken med forskelligt garn til hvert farveområde og sno trådene sammen på vrangs.
For at undgå masser af ender, der skal hæftes bagefter, kan du hæfte dem på vrangs, når du starter og afslutter en farve.
Sådan gør du
- Slå 117 m op på pinde 4 mm med garn.
- Strik 4 p retstrikning. Slut på vrangs.
- Skift til pinde 5 mm.
- Start med en retp og p 1 i diagrammet. Strik mønster iflg diagram således:
- Strik p 1-324 en gang. Gent derefter p 1-111 og slut med en retp.
- Bryd alle kontrastfarver og start garn.
- Skift til pinde 4 mm.
- Næste p (vrangs): Vrang.
- Gent sidste p yderligere 2 gange.
- Luk af på rets som vr.
Færdiggørelse
Blok stolaen i de rette mål.
Sidekanter
- Med rets vendt mod dig og på rundpind 4 mm med garn P strikker du 306 m op jævnt fordelt langs en af siderne.
- Strik 2 p retstrikning. Slut med en retp.
- Luk af som ret på vrangs.
- Lav den anden sidekant på samme måde.

Om designeren
© 2008 Kaffe Fassett og Rowan Yarns. Original titel Stepped Flowers. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges uden tilladelse. Kontakt Rowan Yarns.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.




