Dejlig halsvarmer med mønsterstrik. Den er ret tætsiddende. Der er bred rib foroven og forneden. Den er ikke svær at strikke, og der er diagram til mønstret. Her i 100 % merinould på pinde 3½ og 4 mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4
Denne halsvarmer strikkes i mønsterstrik i 2 farver. Vælg kontrastfarver i worsted weight-garn.
Halsvarmeren strikkes nedefra. Jeg anbefaler blokning.
Størrelse
One size.
Materialer
Garn
Grundfarve (G) og kontrastfarve (K) i Malabrigo Rios (100 % merinould; 192 m = 100 g) eller Tanis Fiber Arts Pure Wash Worsted (100 % merinould; 187 m = 113 g); 135-180 m af hver.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Kremke Bebe Softwash.
Strikkepinde
Rundpinde 3½ mm og 4 mm, 60 cm.
Tilbehør
Maskemarkør.
Blokningsmåtte.
Sprayflaske.
16-20 blokningsnåle.
Strikkefasthed
Ikke afgørende.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Diagram
Sådan gør du
- Slå 144 m (eller et andet antal, der kan deles med 8) op med G på de tykke pinde med et elastisk opslag. (Jeg bruger dette).
- Sæt en markør for omgangsstart. Strik rundt herfra og pas på ikke at dreje maskerne.
Nederste rib
- Strik 10 omg rib 2 r, 2 vr.
Mønsterstrik
- Strik derefter diagrammet. Gent de 8 m hele vejen rundt.
- Strik det ønskede antal omg. Slut efter enten omg 4 eller 8. Det ideelle er 48-60 omg.
Øverste rib
- Skift til de tynde p og strik med K 10 omg rib 2 r, 2 vr.
- Luk af i rib.
Færdiggørelse
Jeg anbefaler let blokning, da det udjævner både kanterne mellem mønsterstrikken og ribkanterne og mellem kontrastfarverne.
- Spray dit arb med rent vand og læg det fladt til tørre. Sørg for, at din omgangsstart løber ned langs den ene side.
- Sæt halsvarmeren fast til underlaget med nåle langs kanten, hvor det mønsterstrikkede og ribkanterne mødes.
- Lad det tørre helt.
Om designeren
© 2018 Marianne McKinnon. Original titel Criss-Crosshatch Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Marianne.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.