...
Hjem » Strikkeopskrifter » Havheks

Havheks

2 små strandtasker. Den ene bliver smallere foroven, den anden bredere og har en pynteblomst, der kan udelades. Taskerne er ikke så svære. Her strikket i båndgarn med silke (Sari Ribbon) på pinde 9 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 9

Af Stephanie Shiman

Disse to sommertasker er designet til at blive strikket i silke-båndgarn, som er lavet af sammensyede strimler med rå ender.

Begge tasker er ret lette at strikke. Opslagningen bliver til bunden af taskerne, og faconerne skabes med udtagning og indtagning.

Versionen med udtagninger (nedenfor i grøn) bruger akvarieslanger til at afstive åbningen og stropperne. Jeg troede, det ville være besværligt, men det tog faktisk mindre tid, end jeg forventede.

Taskerne strikkes nedefra og er ens, bortset fra udtagninger og indtagninger. Indtagningstasken strikkes med striber over 2 omgange i 2 farver. Du kan evt. bruge usynlige overgange ml striberne.

Størrelser

One size.

Mål

Taske med indtagninger (blå/cremefarvet) 

Bredde: 37 cm på bredeste sted.
Højde: 35½ cm, ekskl. strop.
Strop: 71 cm på det viste eksempel. Kan justeres.

Taske med udtagninger (grøn)

Bredde: 51 cm i åbningen.
Højde: 39½ cm, ekskl. strop.
Strop: 145 cm på det viste eksempel. Kan justeres.

Garn

Version med indtagninger (blå/cremefarvet)

Frabjous Fibers Sari Ribbon (mest silke; ca. 23 m/50 g);
(G) Sky; 5 ngl.
(K) Sand; 4 ngl.
Følgetråd: Frabjous Fibers ”Nettle” (100 % plantefiber; ca. 228 m/100 g).

Version med udtagninger (grøn)

Sari Ribbon fra Frabjous Fibers (silke/viskose; ca. 23 m/50 g); farver:
(G) Olive; 8 ngl.
(K) Sand; 2-3 ngl, afhængigt af, hvor lang du ønsker stroppen.
Følgetråd: Garnrest i lignende farve. Strikkes med hele vejen. Her er brugt Frabjous Fibers Mary Ann (85 % Superwash merino, 15 % nylon; 434 m/g).
Blomst (Valgfri – se grøn version): Frabjous Fibers Sari Ribbon (silke/viskose; ca. 23 m/50 g); farver: Orchid; 1 ngl og Salmon; 1 ngl.
Sari Ribbon er lavet ved at sy strimler af silkestof fra sarier sammen i den korte ende. Resultatet har forskellige teksturer og varierer i bredde. Jeg anbefaler at bruge en følgetråd til forstærkning, fordi sammensyningerne ikke altid er så stærke.

Anbefalet garn (Rito.dk): Infinity Hearts Ribbon.
Følgetråd ikke nødvendig.

Strikkepinde

Rundpinde 9 mm, 40 cm og 60 cm.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Hæklenål 6 mm.
5 maskemarkører, heraf den ene afvigende til omgangsstart.
Stoppenål.
Maskeholder eller garnrest.
Synål og sytråd.
Stor knap. Den viste er 3 cm.
Et lille stykke gaffatape.
Godt 4 m akvariumslange.

Strikkefasthed

10 m/14 omg = ca. 10 x 10 cm i glatstrikning med Sari Ribbon og følgetråd holdt sm.
Bemærk: Garnet er uvasket. Det er ikke meningen, at taskerne skal vaskes, blot pletrenses med vand og mild sæbe, når det er nødvendigt.

Teknik

Aflukning med 3 p: Kaldes også Sammenstrikning. Se fx paapinden.dk/strik/sammenstrikning.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Version med indtagninger

  • Med G og følgetråd holdt sm slår du 36 m op på den korte p, sætter den afvigende markør og strikker rundt. Pas på ikke at dreje garnet.
  • Startomg: 2 r, sæt markør, 14 r, sæt markør, 4 r, sæt markør, 14 r, sæt markør, 2 r.
  • Start K og hold det sm med følgetråden på omg 1-2. Strik videre med begge tråde hele vejen. Følgetråden bruges sm med både G og K.
  • Omg 1: Ret.
  • Omg 2: Ret til 1 m før markør, 1 ud, flyt markør, 1 ud, *ret til 1 m før markør, 1 ud, flyt markør, 1 ud*. Gent fra * til * yderligere 2 gange, strik ret pinden ud = 8 m taget ud.
  • Omg 3-4: Skift til G og gent omg 1-2.
  • Gent omg 1-4 endnu en gang, skift ml K og G og strik omg 1-2 igen = 76 m. Skift til de tykke p, når det er nødvendigt.
  • Strik 10 omg i stribemønster. Start og slut med 2 omg af G.
  • Næste omg (Indtagning): 2 r, *strik ret til 2 m før markør, 2 r dr sm, flyt markør, 2 r sm*. Gent fra * til * yderligere 3 gange, strik ret pinden ud = 8 m taget ind.
  • Strik 11 omg i stribemønster. Strik indtagningsomg = 60 m.
  • Strik 11 omg i stribemønster. Strik indtagningsomg = 52 m.
  • Næste omg: Opdeling til stropper: Fjern markører, når du kommer til dem, 1 r, 2 r dr sm, 1 r, sæt disse 3 m på en garnrest, luk af for 18 m = 1 m tilbage på højre p. 2 r dr sm, 2 r, 2 r sm, 1 r, luk af for 18 m = 1 m tilbage på højre p. 2 r sm, 1 r.
  • Sæt de første og sidste 3 m sm over på en ekstrap. Bryd alle tråde.
  • Sæt garnet til de 6 m i midten af omg. Med vrangs vendt mod dig strikker du stribemønster i glatstrikning. Skift farve på rets.
  • Forts til du har den ønskede længde (stroppen i det viste eksempel måler 64 cm).
  • Slut med 1 retp i modsat farve af de resterende m.
  • Med retsiderne af stroppen vendt mod hinanden fæstner du de 6 m fra modsatte side med aflukning med 3 p.

Version med udtagninger

  • Med G og følgetråd holdt sm slår du 44 m op på de korte p. Strik rundt herfra og pas på ikke at dreje maskerne. Sæt den afvigende markør for at markere omgangsstart.
  • Startomg: 6 r, sæt markør, 16 r, sæt markør, 6 r, sæt markør, 16 r.
  • Omg 1: 1 ud, *strik ret til 1 m før markør, 1 ud, flyt markør, 1 ud*. Gent fra * til * yderligere 2 gange, strik ret til sidste m = 8 m taget ud.
  • Omg 2: Ret.
  • Gent omg 1-2 yderligere 4 gange = 84 m.
  • Strik 10 omg ret.
  • Næste omg (udtagning): Strik ret til første markør, flyt markør, 1 ud, strik ret til 1 m før anden markør, 1 ud, flyt markør, strik ret til tredje markør, flyt markør, 1 ud, strik ret til 1 m før sidste markør, 1 ud = 4 m taget ud.
  • Gent de sidste 11 om endnu en gang = 92 m.
  • Strik 6 omg ret.
  • Strik udtagningsp igen = 96 m.
  • Strik 4 omg ret.
  • Gent de sidste 5 omg yderligere 2 gange = 104 m.
  • Strik udtagningsomg igen = 108 m.
  • Strik 1 omg ret.
  • Luk af for alle m.

Færdiggørelse

Version med indtagninger

Bund

  • Vend vrangen ud på tasken og brug følgetråd eller sytråd til at lukke bunden med.

Knap (valgfri)

  • Beslut, hvor du vil have din knap. På modsat side af åbningen samler du en m op med garnet og laver en kæde af luftmasker, der er lang nok til, at den kan gå rundt om knappen som en løkke. Hæft løkken på tasken. 

Version med udtagninger

Forstærk åbningen

  • Klip et stykke akvarieslange, der er 5-10 cm længere end åbningen.
  • Tråd stoppenålen med 2 tråde garn.
  • Med åbningen vendt mod dig starter du nogle cm nede ad slangen og vikler garnet rundt om slangen og ind i maskerne, lige under aflukningskanten. Slangen kommer til at ligge oven på aflukningskanten. Forsøg ikke at sy gennem garnet, men ml maskerne.
  • Forts med at sy rundt om slangen og ind i tasken. Hold garnet fladt mod slangen.
  • Når du er tilbage ved start, klipper du slangen op på langs og stikker den ene ende ind i den anden.
  • Stop enden ind 3 cm eller mere. Hold din tommelfinger på samlingen og sno den om slangen.
  • Hæft alle løse ender.

Bund

  • Vend vrangen ud på tasken og brug følgetråden eller sytråd til at lukke bunden.
  • Sy forsiden af opslaget til bagsiden af opslaget.

Stropper

  • Jeg foretrækker lange stropper, så mine strimler var 145 cm, så stropperne hver blev 68½ cm.
  • Klip 2 stykker slange i ca. den længde, du vil have. Beslut, hvor de skal sidde, og stik slangen ind ml maskerne og rundt om den færdige kant. Jeg satte mine stropper 11½ cm inde fra siden.
  • Gør det samme i den anden side.
  • Klip den ene ende af slangen op på langs som før og skub den så langt du kan ind i den modsatte side. Forstærk samlingen med gaffatape el.lign. Drej arb, så samlingen er i toppen af stroppen.
  • Med 2 tråde af båndgarnet starter du lige over den færdige kant og vikler det om slangeløkken. Forts til du kommer til selve tasken, stik garnet igennem og vikl det rundt om den anden side. Du skal vikle til lige over den færdige kant. Gør det kun på den ene side nu.
  • Når begge sider af slangen er tilstrækkeligt dækket, samler du de to sider af den.
  • Start med åbningen foroven. Brug dobbelt garn til en solid strop eller enkelt garn til den smallere strop og brug hæklenålen til at hækle rundt om stroppen.
  • Forts til du når den anden side, bryd dit arbejdsgarn og stik det gn løkken for at lukke af med en ende, der er lang nok til at vikle om den anden side.

Lav endnu en strop magen til.

Om designeren

© 2022 Stephanie Shiman. Original titel Seawitch. Udgivet i Knitty Spring + Summer 2022. Fotos: David Power, Annika Shiman. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikkede produkter må videresælges. Kontakt Stephanie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

 
Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar