...
Hjem » Strikkeopskrifter » Ridderhals

Ridderhals

Halsvarmer med rullekrave til små og større børn (1-12 år). Den er i familie med Tyk halsvarmer (her), men er tyndere. Den går godt ned over skuldre og bryst. Her i DK-garn på pinde 4 og 4½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4, 4½

Af Monica Knædal

Ridderhals er en halsvarmer, der også dækker en stor del af brystet og holder de små varme. Den strikkes frem og tilbage på rundpind og sys derefter sammen. Der samles masker op til rullekraven. Til sidst sættes der evt. knapper på til pynt.

Størrelse

1-3, (4-8, 9-12) år.

Materialer

Garn

Garnforslag: POP Merino (Sandnes), Double Sunday (Sandnes), Merino Wool (Viking), Lima (Drops).

(G): 50 (100, 150) g.
(K): 50 (50, 50) g.

Hvis du bruger 1 farve: (G): 100 (150, 200) g.
Hvis du bruger 3 farver eller flere: (G): 50 (100, 150) g.
For hver K 25 g (alle str).

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Lima

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 60/80 cm.
Rundpind 4½ mm, 40 cm.

Tilbehør

3-4 knapper (valgfri.)

Strikkefasthed

22 gentagelser = 10 cm.

Teknikker

Udtagninger

Når du skal tage ud før og efter en markør, foreslår jeg følgende: Strik, til der er 1 m tilbage før markøren og lav en ny m ved at samle den lille m under den følgende m op. Strik den og strik så m før markøren. Efter markøren samler du den lille m op efter markøren og strikker den.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

  • Slå 70 (70, 80) m op på rundpind 4 mm, 40 cm med G.
  • Strik 2 omg ret.
  • Sæt en markør efter maske 6, 21, 35, 49, 64 (6, 21, 35, 49, 64; 8, 24, 40, 56, 72).

Vævestrik

  • P 1 (rets): *Tag 1 m løst af med garnet bagved, strik 1 m ret i K*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2 (vrangs): *Tag 1 m løst af med garnet foran, træk garnet tilbage og strik 1 m i K*. Gent fra * til * pinden ud. Sørg for altid at have garnet foran arb, når du tager en m løst af.
  • P 3 (rets): Ret i G. Tag 1 m ud før sidste m før markøren og 1 m efter markøren. Gør det samme ved alle markører på pinden. Du tager 10 m ud på hver udtagningsp.
  • Skift til tykkere p, når det er nødvendigt.
  • P 4 (vrangs): Ret i G.
  • Gent p 1-4. Læg mærke til, hvilken farve du starter med, så de farvede vrangm i K er diagonalt og ikke lodret over hinanden.
  • Strik videre, til du har 10 (15, 20) pinde i K = 170 (220, 270) m på pinden. Strik 3 p i farve 1 og luk af fra rets.
  • Du kan nu enten sy arb sm med G, før du strikker kraven, eller du kan samle 20 (30, 35) m op fra venstre side af kanten og strikke videre i den farve, du ønsker. Jeg brugte G, og jeg strikkede 5 p i perlestrik, før jeg lukkede af.
  • Sy aflukningskanten fast til den anden kant, så halsvarmeren nu er rund.
  • Du kan sætte pynteknapper på den farvede sektion, du lige strikkede.

Rullekrave

  • Saml 76 (76, 86) m op fra halsvarmerens kant med rundpind 4½ mm, 40 cm.
  • Strik rib (1 r, 1 vr), til kraven måler 14 (17, 18) cm. Luk løst af.
  • Hæft alle løse ender.
  • Sy knapper på, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2021 Monica Knædal. Original titel The Knight’s Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Monica.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar