Skøn, varm halsvarmer med rullekrave i vævestrik. Dette er voksenudgaven af Tyk ridderhals barn og Ridderhals barn (tyndere). Her strikket i alpaca, nylon og merinould på pinde 4½ og 6 mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4½, 6
Tyk ridderhals er voksenudgaven af Tyk ridderhals barn.
Den strikkes i vævestrik ovenfra. Hele halsvarmeren strikkes rundt: først rullekraven og derefter skulderstykket.
Her er en anbefalet længde, men du kan nemt gøre den længere.
Størrelse
One size.
Materialer
Garn
Garnforslag:
1 tråd Hip Wool
2 tråde Sandnes Kos
2 tråde Drops Air
2 tråde Viking Garn Bris
Her er brugt: 2 tråde Drops Air (65 % alpaca, 28 % nylon, 7 % merino; 150 m/50 g); farver:
G: 150 g.
K: 50 g.
Hvis du kun bruger 1 farve: G: 200 g.
Hvis du bruger 3 farver eller flere:
G: 150 g.
K1-X: 25 g af hver.
Hvis du bruger 2 tråde, skal du fordoble garnmængden.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Air.
Strikkepinde
Rundpind 4½ mm, 40 cm.
Rundpind 6 mm, 40/60/80 cm.
Strikkefasthed
12 gentagelser = 10 cm.
Teknikker
Udtagninger
Når du skal tage ud før og efter en markør, foreslår jeg følgende: Strik, til der er 1 m tilbage før markøren og lav en ny m ved at samle den lille m under den følgende m op. Strik den og strik så m før markøren. Efter markøren samler du den lille m op efter markøren og strikker den.
Sådan gør du
Hvis du vil bruge mere end 1 farve, skal du skifte farve, hvor der står K (kontrastfarve).
Læs opskriften igennem, før du starter.
- Slå 80 m op på rundpind 4½ mm med G.
- Strik krave således: Strik rib (1 r, 1 vr), til kraven måler 19 cm eller ønsket længde.
- Strik 1 p ret og sæt markører efter maske nr. 1, 14, 26, 40, 54, 66. Den første markør angiver omgangsstart.
Skift til rundpind 6 mm (40 /60 cm).
Vævestrik
- Omg 1: *Tag 1 løst af med garnet bagved i G, strik 1 r i K*. Gent fra * til * pinden ud.
- Omg 2: *Tag 1 løst af med garnet bagved i G, træk garnet tilbage og strik 1 vr i K*. Gent fra * til * pinden ud. Sørg for altid at have garnet bag arb, når du tager en m løst af.
- Omg 3: Strik ret i G. *Tag 1 m ud før m foran markøren og efter markøren*. Gent fra * til * før og efter alle markører. Tag ud med samme farve hver gang, så du får en udtagningslinje.
- Omg 4: Strik ret i G.
- Gent omg 1-4, men skift ml at starte omg 1 med G og med K. Skift til en længere rundpind, når det er nødvendigt.
- Strik videre, til du har 12 p med K, eller det ønskede antal. Hvis du har valgt 12 p, har du nu 224 m.
- Strik 1 omg ret, 1 omg vr og 1 omg ret med G.
- Luk af fra vrangs.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2021 Monica Knædal https://www.ravelry.com/designers/monica-kndal. Original titel Chunky Knight’s Cowl https://www.ravelry.com/patterns/library/chunky-knights-cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Monica https://www.ravelry.com/people/KnitsXMonica.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.