...
Hjem » Strikkeopskrifter » Pipa-huen

Pipa-huen

Dejlig hue i en størrelse, der passer de fleste. Den er strikket med 2 tråde med bred, dobbelt kant. Mønstret er zigzagrib. Der kan sættes en pompon i toppen. Her i uld og silke/mohair på pinde 5 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 5

Af Kati Gumenius

Sport weight-garn af uld og lace weight-garn af silke og mohair holdes sammen til denne hue. Kanten er dobbelt med glatstrikning på indersiden og zigzagrib på ydersiden. Ribben fortsætter helt op til toppen. Du kan strikke den enten i ensfarvet garn eller i kontrastfarver. Sæt evt. en pompon på.

Størrelse

One size, passer større børn og voksne.

Mål

Mål fremgår ikke af opskriften, kun at den passer de fleste fra større børn til voksne. Du kan gøre huen større eller mindre ved at fjerne eller tilføje et maskeantal, der er deleligt med 9. Huen kan give sig meget. 

Materialer

Garn

A: Sport weight, non-superwash uldgarn, 75 g.
B: Lace weight kid mohair/silk, 20 g.
Du kan bruge ensfarvet garn, garn i samme nuancer eller kontrastfarvet garn.

A: • Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Extrafine Merino 150
B: • Anbefalet garn (Rito.dk): Mayflower Super Kid Silk

© jenjoy

Strikkepinde

Strømpepinde 5mm eller lang rundpind til magic loop.

Tilbehør

Maskemarkør.
Stoppenål.

Strikkefasthed

20 p/28 m = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Jeg anbefaler at lave en strikkeprøve for at finde den rette strikkefasthed. Vælg evt. pinde i en større eller mindre tykkelse. 

Forkortelser

1 ud: Strik i forreste og bageste lænke af samme maske = 1 m taget ud.

Sådan gør du

  • Slå 99 m op med begge typer garn og sæt en markør. Strik rundt herfra.
  • P 1-22: 99 r, flyt markør.
  • P 23: 99 vr, flyt markør.
  • © jenjoy

    P 24: *1 vr, 2 r*. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 25: *1 vr, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m*. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 26-47: Gent p 24-25 yderligere 1 gange.
  • P 48: Saml første m i opslagskanten op på venstre p og strik den sm med den første m på arbejdspinden som 2 r sm. Gent dette med alle maskerne på opslagskanten, flyt markør. Du har nu strikket inderkanten af huen sm med det yderste lag og kan forts med resten af huen.
  • P 49: *1 r, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m*. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 50: 99 r, flyt markør.
  • P 51-72: Gent p 49-50 yderligere 1 gange.
  • P 73: *1 r, 2 r sm, 1 r, 2 r sm, 1 r, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m*. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 74: 77 r, flyt markør.
  • P 75: *5 r, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m*. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 76: 77 r, flyt markør.
  • P 77: *2 r sm, 1 r, 2 r sm, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m *. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 78: 55 r, flyt markør.
  • P 79: *3 r, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m *. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 80: k55, flyt markør.
  • P 81: *2 r sm, sæt m tilbage på venstre p, 2 r dr sm, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m *. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 82: 33 r.
  • P 83: *1 r, 1 løst af, 1 ud, træk den løse m over de 2 m *. Gent fra * til * pinden ud, flyt markør.
  • P 84: 33 r.
  • P 85: *2 r sm*. Gent fra * til *, til der er 1 m tilbage, 1 r.
  • P 86: Bryd arbejdsgarnet med en ende på 20 cm og træk det gn maskerne med stoppenålen. Stram garnet og bind en knude på indersiden af huen, så åbningen lukker sig. Hæft enden.

Færdiggørelse

  • Du kan vælge at blokke huen let i våd tilstand og evt. lave en pompon og sætte den på toppen.

Om designeren 

© 2018 Kati Gumenius / KVGWoolworks. Original titel Pipa Beanie. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kati.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

 
Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar