Kortærmet stumpebluse med flot snoning ned over forstykke og ryg. Den er slet ikke ikke så vanskelig. Den findes i 9 størrelser op til 5XL. Her strikket i bambus og bomuld på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½
Denne korte bluse strikkes lige op og ned i ret. Den har ribkanter og en snoning foran og bagpå. Forstykke, ryg og ærmer strikkes frem og tilbage nedefra. Skuldrene samles med aflukning med 3 pinde.
Størrelser
XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL, 5XL).
Vist i str S med 11 cm bevægelsesvidde.
Mål
- Overvidde: 86 (97, 108, 119, 130, 141, 152, 163, 174) cm.
- Længde: 42½ (44, 45, 47, 48, 49½, 51½, 53, 54) cm.
Materialer
Garn
Universal Yarn Bamboo Pop (50 % bambus, 50 % bomuld; 265 m/100 g); farve: Silken; 3 (3, 4, 4, 4, 5, 5, 6, 6) ngl.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Kremke Morning Salutation.
Her foreslået et bomuld/tencelgarn.
Strikkepinde
Jumperpinde 3½ mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Stoppenål.
Maskemarkører.
Oplukkelige markører.
Maskeholdere eller garnrester.
2 snoningspinde.
Strikkefasthed
22 m/35 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
Diagrammer
Snoninger
Kryds
3×3 VK (venstre kryds): Sæt de næste 3 m på snoningsp og hold den foran arb, 3 r fra venstre p, 3 r fra snoningsp.
3×3 HK (højre kryds): Sæt de næste 3 m på snoningsp og hold den bag arb, 3 r fra venstre p, 3 r fra snoningsp.
3x1x3 VK (venstre kryds): Sæt de næste 3 m på snoningsp og hold den foran arb, sæt de næste 3 m på snoningsp og hold den bag arb, 3 r fra venstre p, 1 vr fra bageste snoningsp, 3 r fra forreste snoningsp.
Rib
(Strikkes over 6 m)
- P 1: *3 r, 3 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
- Gent p 1.
Midterpanel
(Strikkes over 13 m)
- P 1 (rets): 6 r, 1 vr, 6 r.
- P 2-16 (vrangs): 6 vr, 1 r, 6 vr.
- P 3, 7, 11, 15 (rets): Gent p 1.
- P 5: 3×3 VK, 1 vr, 3×3 HK.
- P 9: 3 r, 3x1x3 VK, 3 r.
- P 13: 3×3 HK, 1 vr, 3×3 VK.
- Gent p 1-16.
Sådan gør du
Nederste kant på ryggen
- Slå 97 (109, 121, 133, 145, 157, 169, 181, 193) m op.
- Startp 1 (vrangs): (3 r, 3 vr) i alt 7 (8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15) gange, sæt markør, 6 vr, 1 r, 6 vr, sæt markør, (3 vr, 3 r) 7 (8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15) gange.
- P 1 (rets): (3 vr, 3 r) til markør, flyt markør, strik p 1 af midterpanelet til markør, flyt markør, (3 r, 3 vr) pinden ud.
- P 2: (3 r, 3 vr) til markør, flyt markør, strik p 2 af midterpanelet til markør, flyt markør, (3 vr, 3 r) pinden ud.
- P 3: (3 vr, 3 r) til markør, flyt markør, strik næste p af midterpanelet til markør, flyt markør, (3 r, 3 vr) pinden ud.
- P 4: (3 r, 3 vr) til markør, flyt markør, strik næste p af midterpanelet til markør, flyt markør, (3 vr, 3 r) pinden ud.
- Gent p 3-4, til arb måler 3 (3, 3, 4, 4, 4, 4½, 4½, 4½) fra opslagskanten. Slut med en vrangp.
Krop
- P 1 (rets): Strik ret til markør, flyt markør, strik næste p af midterpanelet til markør, flyt markør, strik ret pinden ud.
- P 2 (vrangs): Strik ret til markør, flyt markør, strik næste p af midterpanelet til markør, flyt markør, strik ret pinden ud.
- Gent p 1-2, til arb måler 26 (26, 26, 26½, 26½, 26½, 27, 27, 27) cm fra opslagskanten. Sæt en oplukkelig markør på hver side til at angive ærmegab.
- Strik videre i mønster, til arb måler 39 (40½, 42, 43, 44½, 45½, 47, 48, 49½) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.
Halskant
- P 1 (rets): (3 vr, 3 r) til markør, flyt markør, strik næste p af midterpanelete til markør, flyt markør, (3 r, 3 vr) pinden ud.
- P 2: (3 r, 3 vr) til markør, flyt markør, strik næste p af midterpanelet til markør, flyt markør, (3 vr, 3 r) pinden ud.
- Gent p 1-2, til arb måler 42½ (44, 45, 47, 48, 49½, 51½, 52½, 54) cm fra opslagskanten. Slut med en vrangp.
- Næste p: Strik videre i mønster over de 21 (27, 33, 39, 45, 51, 57, 63, 69) skuldermasker, luk af for de 55 halsmasker, strik videre i mønster over de 21 (27, 33, 39, 45, 51, 57, 63, 69) skuldermasker. Sæt skuldermaskerne på holder eller garnrest.
Forstykke
Strikkes som ryggen.
Ærmer
Manchet
- Slå 72 (78, 84, 90, 96, 102, 102, 108, 114) m op.
- Strik 2½ (2½, 2½, 3, 3, 3, 4, 4, 4) cm rib.
Ærme
- Strik retstrikning, til arb måler 8 (9, 9, 10, 10, 11, 11, 11, 11½, 11½) cm fra opslagskanten. Luk af for alle m som ret.
- Lav endnu et ærme magen til.
Færdiggørelse
- Blok blusen i de rette mål og hæft alle løse ender.
- Med rets vendt mod dig samler du skuldrene med aflukning med 3 pinde.
- Sy aflukningskanten af ærmerne fast til kroppen.
- Sy ærmesømme og sidesømme.
- Hæft de sidste ender.
Om designeren
© 2018 Rachel Brockman og Universal Yarn. Original titel Cora Crop. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Universal Yarn.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelaf designeren. Translated with permission.
Tak for masser af inspirerende opskrifter. Det må være et kæmpe arbejde
Er det muligt at betale for at abonnere og så slippe for reklamerne???
Desværre nej. Jeg kan godt forstå, de irriterer dig, men det er vores eneste mulighed for at tjene en smule penge, da alt er gratis på strikkeglad. Mh Marianne
Jeg vil lige tilføje, at hvis du printer opskrifterne ud eller gemmer dem som pdf, er der ingen reklamer. Marianne
Hej Kirsten. Tak for de pæne ord. Jeg kan forsikre dig, at reklamerne irriterer mig lige så meget som dig, men desværre har vi ingen abonnementsordning uden reklamer. Mh Marianne