Medano strandtaske

Meget anvendelig og rummelig strandtaske i 2 farver. Den er nem at strikke. Stroppen lukkes med en knude eller sløjfe. Her er den strikket i bomuld, hør eller hamp på pinde 4 eller 4½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4, 4½

Af Heidi Kirrmaier

Skuldertaske holdt sammen af en knude på stroppen. Den strikkes løst og er derfor ret elastisk. Den kan også strikkes fastere på tyndere pinde og/eller i sport weight-garn, hvis du vil have en mindre taske.

Brug kraftig bomuld, hør, hamp eller lignende garn i DK weight (ikke uld, da det strækker sig for meget).

Størrelse

Ca. 50 x 35 cm.

Materialer

Garn

250 m bomuld, hør eller hamp i DK weight i hver af farverne A og B, fx Hemp for Knitting AllhempGarnstudio DROPS Bomull-LinLouet Euroflax wet spun linenGarnstudio DROPS Lin eller Blue Sky Fibers Organic Cotton.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Drops Bomull Lin.

Strikkepinde

Rundpind 4-4½ mm, 60 eller 80 cm.
Vælg den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
Maskeholder eller garnrest.
Stoppenål.

Strikkefasthed

Ca. 20 m = 10 cm.
Hvis du ønsker en mindre taske, kan du erstatte DK-garn med sport weight-garn. Strikkefastheden er så ca. 23 m = 10 cm.

Striber

Skift farve på hver anden p.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.

Sådan gør du      

Bund

(Strikkes frem og tilbage)

  • Slå 26 m op med A. Strik glatstrikning frem og tilbage.
  • Start på rets, strik 2 p og skift så til B.
  • Strik striber ved at skifte farve på hver anden p.
  • Forts med rektanglet til bunden, i al 74 p (ekskl. opslagspinden), slut med B.
  • Luk af som vr fra rets. (Du får så en lille vrangp, der matcher opslagskanten).
  • Bryd garnet.

Sider

(Strikkes rundt)

  • Start ved midten af en af de korte sider i bunden.
  • Med B strikker du 1 m op pr. maske på den korte side (op til 1 m fra kanten = 12 m), sætter en markør i hjørnet, strikker 1 m op pr. pind langs den lange side (= 74 m) og sætter en markør ved det næste hjørne.
  • Forts på denne måde hele vejen rundt, til du har markører i alle 4 hjørner og er tilbage ved midten af den første, korte side = 196 m.
  • Forts med at strikke rundt i glatstrikning med striber over 2 p (dvs. ret på alle p).
  • Omg 2 og 6: (ret til 1 m før næste markør, 1 ud, 1 r, flyt markør, 1 r, 1 ud) x 4 = 212 m.
  • Strik videre, til arb måler 28 cm (eller mindre, hvis du laver en mindre taske) fra opsamlingskanten. Slut efter stribepind 1.
  • Næste omg: Strik ret til 11 m efter første markør, (2 r sm, 4 r) x 10, ret til 11 m efter tredje markør, (2 r sm, 4 r) x 10.
  • Strik yderligere 3 omg.
  • Næste omg (anden stribepind): Ret til 11 m forbi den første markør, luk af for de næste 46 m, så der er 11 m tilbage til næste markør. Du lukker af således: (2 r sm, 1 r, træk den forrige m over, 1 r, træk den forrige m over), til du har 11 m tilbage på pinden før næste markør. Strik ret til 11 m efter den tredje markør, og luk på samme måde af for de næste 46 m. Strik pinden ud.
  • Bryd garnet.

Stropper

(Strikkes frem og tilbage i striberækkefølge)

  • Sæt den ene gruppe med 50 m på pinden over på en maskeholder eller garnrest.
  • Sæt garnet i den rette farve til og strik ret hen over de 50 m, der er tilbage på pinden.
  • Næste vrangp: 2 vr sm, vr til der er 2 m tilbage, 2 vr dr sm.
  • Næste retp: 2 r dr sm, ret til der er 2 m tilbage, 2 r sm.
  • Forts med disse 2 indtagningsp, til der er 34 m tilbage.
  • Strik derefter indtagningsp på alle retp, til der er 20 m tilbage.
  • Strik videre, til stroppen måler ca. 40 cm fra det sted, hvor garnet blev sat til. Slut med en vrangp.
  • Lav spidsen med indtagningspinde på rets som ovenfor, til der er 12 m tilbage.
  • Forts derefter på både retp og vrangp, til alle m er brugt. Bryd garnet.
  • Flyt den anden gruppe på 50 m fra maskeholderen eller garnresten over på pinden og strik som første strop, men til den måler 64 cm, før du laver spidsen. 

Færdiggørelse

  • Hæft alle løse ender.
  • Bind en sød knude eller sløjfe på stroppen.

Om designeren

© 2009 Heidi Kirrmaier. Original titel Medano Beach. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Heidi.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar