Skønt sjal, der nærmest er et langt, bredt tørklæde strikket på skrå i forskellige mønstre: et netmønster, et tofarvet stribemønster og et diagonalt hulmønster. Her i 100 % uld på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4½
Stort sjal eller tørklæde, der strikkes på skrå.
Størrelser
Lang (lidt længere).
Mål
Højde: 30 cm.
Længde: 208 (228½) cm.
Materialer
Garn
Wonderland Yarns Mad Hatter (100 % Superwash merinould; 315 m/113 g); farver:
G: Ink; 1 ngl.
K: Confused Clamour; 1 ngl.
M1-M4: Wonderland Yarns Mad Hatter Mini Skein Pack (100 % Superwash merinould; 393 m/142 g; farver: Summer’s Glory: 1 pakke (du behøver kun 4 mini-ngl.)
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Merino Extra Fine
Bemærk: Til sjalet på billederne brugte jeg lysegrøn som M1, turkis som M2, garn med farveskifte som M3, blå som M4.
Til det røde sjal brugte jeg Wonderland Yarns Unicorn (63 % silke, 23 % mohair, 11 % nylon, 3 % metalliske fibre).
Strikkepinde
Rundpind 4½, 60 cm eller længere.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Ekstrapind en str eller to større til aflukning.
Tilbehør
Stoppenål.
Maskemarkører.
Papstykke el. lille bog til at vinde garn om til frynser.
Strikkefasthed
17 m/38 p = 10 x 10 cm i retstrikning.
18 m/24 p = 10 x 10 cm i hulmønster.
Kommentarer
Dette sjal strikkes på skrå. Ved at tage 1 m ud i starten af pinden og 1 m ind i slutningen af pinden, opnår du en skrå effekt. Maskeantallet er det samme hele vejen.
Der er 3 sektioner, der gentages: Kanter med netmønster (start og slut), tofarvede retstriber og et hulmønster på skrå. Den korte version har færre retpinde, ellers er versionerne ens.
Hvis du vil gøre sjalet kortere eller længere, ændrer du på antallet af gentagelser i sektionerne med hulmønster på skrå.
Forkortelser
1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
M: Mininøgle-farve.
Sådan gør du
- Slå 80 m op med M1.
- Startp (vrangs): Vrang.
Kant med netmønster
- P 1 (rets): 1 r, 1 ud, (slå om, 2 r sm) til de sidste 2 m, 2 r sm.
- P 2: Ret.
- Gent de sidste 2 p yderligere 3 gange.
Sektion 1, retstriber
- Start G og strik de næste 2 p således:
- Retstribe p 1 (rets): 1 r, 1 ud, ret til de sidste 2 m, 2 r sm.
- Retstribe p 2: Ret.
- Strik retstriber p 1-2 med M1. Bryd M1.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2. Start K.
- *Strik retstriber p 1-2 med K.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2*.
- Gent fra * til * yderligere 10 (16) gange = 11 (17) retriller i K. Bryd K.
- Start M2 uden at bryde G. Strik retstriber p 1-2.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2.
- Bryd G.
Sektion 1, hulmønster på skrå
- Forts med M2.
- P 1 (rets): 1 r, 1 ud, 1 r, 2 r sm, slå om, (3 r, 2 r sm, slå om) til de sidste 5 m, 3 r, 2 r sm.
- P 2: 2 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.
- Gent p 1-2 yderligere 19 gange.
Sektion 2, retstriber
- Start G og strik retstriber p 1-2.
- Strik retstriber p 1-2 med M2. Bryd M2.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2. Start K.
- *Strik retstriber p 1-2 med K.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2*.
- Gent fra * til * yderligere 9 gange = 10 retriller i K. Bryd K.
- Start M3 uden at bryde G. Strik retstriber p 1-2.
- Skift til G og strik retriller p 1-2.
- Bryd G.
Sektion 2, hulmønster på skrå
- Forts med M3.
- P 1 (rets): 1 r, 1 ud, 1 r, 2 r sm, slå om, (3 r, 2 r sm, slå om) til de sidste 5 m, 3 r, 2 r sm.
- P 2: 2 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.
- Gent p 1-2 yderligere 19 gange.
Sektion 3, retstriber
- Start G og strik retstriber p 1-2.
- Strik retstriber p 1-2 med M3. Bryd M3.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2. Start K.
- *Strik retstriber p 1-2 med K.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2*.
- Gent fra * til * yderligere 9 gange = 10 retriller i K. Bryd K.
- Start M4 uden at bryde G. Strik retriller p 1-2.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2.
- Bryd G.
Sektion 3, hulmønster på skrå
- Forts med M4.
- P 1 (rets): 1 r, 1 ud, 1 r, 2 r sm, slå om, (3 r, 2 r sm, slå om) til de sidste 5 m, 3 r, 2 r sm.
- P 2: 2 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.
- Gent p 1-2 yderligere 19 gange.
Sektion 4, retstriber
- Start G og strik retstriber p 1-2.
- Strik retstriber p 1-2 med M4. Bryd M4.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2. Start K.
- *Strik retstriber p 1-2 med K.
- Skift til G og strik retstriber p 1-2*.
- Gent fra * til * yderligere 10 (16) gange = 11 (17) retriller i K. Bryd K.
- Start M1 uden at bryde G og strik retriller p 1-2.
- Skift til G og strik retriller p 1-2.
- Bryd G.
Kant med netmønster
- Gent kanten med netmønster med M1.
- Luk af med den tykke pind.
Færdiggørelse
Hæft alle løse ender.
Frynser: Jeg brugte den lysegrønne farve og lavede 2 frynser på 10 cm. Brug et stykke tykt pap eller en tynd bog, der på den ene led har det mål, du vil have på frynserne. Jeg vandt garnet 40 gange rundt om det. Jeg brugte en kontrastfarve til at binde frynserne med og syede en frynse fast i det nederste hjørne i begge ender.
Det er ikke nødvendigt at blokke sjalet, men vask det og lad det tørre fladt.
Om designeren
© 2019 Stephanie Shiman. Original titel Switch Way Shawl. Trykt i Knitty Winter 2019. Fotos: Shannon Herrick. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Stephanie.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.