Meget nem og hurtig lille cardigan til en baby, der er født for tidligt. Den er i retstrikning og har nogle pyntehuller, der også fungerer som knaphuller. Her strikket i akryl (men uld eller bomuld er at foretrække til nyfødte) på pinde 4 mm. Kan også bruges til en stor dukke. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4
Størrelse
Passer babyer på 1½-2½ kg.
Mål
Overvidde: 28 cm.
Ærmegab til ærmegab: 14 cm.
Længde: 12½ cm.
Ærmesøm: 7½ cm.
Materialer
Garn
Her strikket i Women’s Institute Premium Acrylic DK (100 % akryl; 250 m/100 g); garnforbrug 30/40 g.
(O.a.: Kan strikkes i uld eller bomuld i garn med samme løbelængde.)
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Classic
Strikkepinde
Jumperpinde 4 mm.
Tilbehør
2 knapper.
Sådan gør du
Venstre forstykke
- Slå 28 m op.
- P 1-2: Ret.
- P 3: Ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 27 m.
- P 4: Hulp: 2 r, *slå om, 2 r sm, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 5: Ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 26 m.
- P 6: Ret.
- P 7-26: Som p 5 og 6 = 16 m.
- P 27: Slå 16 m op til ærme, strik disse 16 m, strik ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 31 m.
- P 28-44: Som p 6 og 5 = 23 m.
- P 45-47: Ret.
- Bryd garnet og sæt disse m på en holder.
Højre forstykke
- Slå 28 m op.
- P 1-2: Ret.
- P 3: 2 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 27 m.
- P 4: Hulp: 2 r, *slå om, 2 r sm, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 5: 2 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 26 m.
- P 6: Ret.
- P 7-26: Som p 5 og 6 = 16 m.
- P 27: 2 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 15 m.
- P 28: Slå 16 m op til ærme, strik disse 16 m, strik ret pinden ud = 31 m.
- P 29-44: Som p 5 og 6 = 23 m.
- P 45-47: Ret.
Samling
- P 48: 23 r, vend og slå 16 m op, vend igen og strik hen over de 23 m fra venstre forstykke på holder = 62 m.
Ryg
- P 1-18: Ret.
- P 19-20: Luk af for 16 m, strik ret pinden ud =30 m.
- P 21-41: Ret.
- P 42: Hulp: 2 r, *slå om, 2 r sm, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 43-45: Ret.
- Luk af.
Færdiggørelse
Med rets vendt mod dig syr du ærmegabene og sidesømmen og syr 2 knapper fast.
Om designeren
© 2018 Jacqueline Gibb. Original titel Preemie Crossover Cardigan. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jacqueline.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.
Hejsa..
Den opskrift på strikket cardigan til for tidligt fødte kan den laves om til en str 50/56?
Hvor mange masker skal jeg så slå op?
Den slags spørgsmål skal du stille i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Eller skrive til designeren om. Jeg oversætter bare. Mh Marianne