Cardigan til for tidligt født barn

Meget nem og hurtig lille cardigan til en baby, der er født for tidligt. Den er i retstrikning og har nogle pyntehuller, der også fungerer som knaphuller. Her strikket i akryl (men uld eller bomuld er at foretrække til nyfødte) på pinde 4 mm. Kan også bruges til en stor dukke.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4

Af Jacqueline Gibb

Størrelse

Passer babyer på 1½-2½ kg.

Mål

Overvidde: 28 cm.
Ærmegab til ærmegab: 14 cm.
Længde: 12½ cm.
Ærmesøm: 7½ cm.

Materialer

Garn

Her strikket i Women’s Institute Premium Acrylic DK (100 % akryl; 250 m/100 g); garnforbrug 30/40 g.
(O.a.: Kan strikkes i uld eller bomuld i garn med samme løbelængde.)

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito:  Mayflower Easy Care Classic.

Strikkepinde

Jumperpinde 4 mm.

Tilbehør

2 knapper.

Sådan gør du

Venstre forstykke

  • Slå 28 m op.
  • P 1-2: Ret.
  • P 3:  Ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 27 m.
  • P 4: Hulp: 2 r, *slå om, 2 r sm, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • P 5: Ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 26 m.
  • P 6: Ret.
  • P 7-26: Som p 5 og 6 = 16 m.
  • P 27: Slå 16 m op til ærme, strik disse 16 m, strik ret til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 31 m.
  • P 28-44: Som p 6 og 5 = 23 m.
  • P 45-47: Ret.
  • Bryd garnet og sæt disse m på en holder.
© Meldoeslife

Højre forstykke

  • Slå 28 m op.
  • P 1-2: Ret.
  • P 3:  2 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 27 m.
  • P 4: Hulp: 2 r, *slå om, 2 r sm, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • P 5: 2 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 26 m.
  • P 6: Ret.
  • P 7-26: Som p 5 og 6 = 16 m.
  • P 27: 2 r, 2 r dr sm, ret pinden ud = 15 m.
  • P 28: Slå 16 m op til ærme, strik disse 16 m, strik ret pinden ud = 31 m.
  • P 29-44: Som p 5 og 6 = 23 m.
  • P 45-47: Ret.

Samling

  • P 48: 23 r, vend og slå 16 m op, vend igen og strik hen over de 23 m fra venstre forstykke på holder = 62 m.

Ryg

  • P 1-18: Ret.
  • P 19-20: Luk af for 16 m, strik ret pinden ud =30 m.
  • P 21-41: Ret.
  • P 42: Hulp: 2 r, *slå om, 2 r sm, 1 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • P 43-45: Ret.       
  • Luk af.
© glbunnyknits

Færdiggørelse

Med rets vendt mod dig syr du ærmegabene og sidesømmen og syr 2 knapper fast.

Om designeren

© 2018 Jacqueline Gibb. Original titel Preemie Crossover Cardigan. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Jacqueline.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar