...
Hjem » Strikkeopskrifter » Silkedrøm

Silkedrøm

Lækker, let og luftig sommerbluse i silke. Den kan selvfølgelig strikkes i andet tyndt garn. Den har bådformet udskæring og små vingeærmer. Her strikket i 100 % silke på pinde 3½ mm.

Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½

Af Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Silken Straw Summer Sweater. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Størrelser

S/M (M/L).

Mål

Hoftemål: 96 (106) cm.
Overvidde: 93 (103) cm.
Længde fra ærmegab til nederste kant: 46 cm.
Det er nemmest at justere størrelsen ved at ændre på strikkefastheden.

Materialer

Garn

Alchemy Silken Straw (100 % silke; 216 m/40 g); farve: Cornflower Blue; 4 ngl (gælder begge str).

Anbefalet garn (Rito.dk): BC Garn Soft Silk.
Garnet har en væsentlig anden struktur end originalgarnet.

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm, 60 cm.
2 strømpepinde 3½ mm.

Tilbehør

Maskemarkører.

Strikkefasthed

Ublokket: 26 m = 10 cm i glatstrikning.
Blokket: 24 m = 10 cm i glatstrikning.

Teknikker

Kabelopslag: Se her.

Forkortelser

1 ud højre: Saml lænken op ml maskerne bagfra og strik den vr i forreste løkke = 1 m taget ud.
1 ud venstre: Saml lænken op ml maskerne forfra og strik den vr i bageste løkke = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Krop

  • Slå 228 (252) m op på rundpinden. Sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Strik ret, til arb måler 14 cm fra nederste kant (rul kanten ud for at måle).
  • Næste omg: 114 (126) r, sæt markør, ret omg ud.
  • *Indtagningsomg 1: Ret til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 1 m taget ind.
  • Indtagningsomg 2: 1 r, 2 r sm, ret til 3 m før markør, 2 r dr sm, 1 r, flyt markør, 1 r, 2 r sm, ret omg ud = 3 m taget ind.
  • Strik 7 omg ret.*
  • Gent fra * til * yderligere 4 gange = 208 (232) m.
  • Strik 14 omg ret.
  • *Udtagningsomg 1: Ret til sidste m, 1 ud højre, 1 r = 1 m taget ud.
  • Udtagningsomg 2: 1 r, 1 ud venstre, ret til 1 m før markør, 1 ud højre, 1 r, flyt markør, 1 r, 1 ud venstre, ret omg ud = 3 m taget ud.
  • Strik 7 omg ret.*
  • Gent fra * til * yderligere 2 gange. Slut sidste omg 6 m før markør = 220 (244) m.

Ærmegab

  • Luk af for 12 m (fjern markør), ret til 7 m før næste markør, luk af for 12 m (fjern markør), 98 (110) r til de første aflukkede m = 196 (220) m.

Ærme

  • Sæt en ny markør for omgangsstart. Vend vrangs mod dig og slå 60 (65) m op med kabelopslag. Vend rets mod dig og sørg for, at maskerne ikke er drejet. Strik 98 (110) m ret (til de næste aflukkede ærmegabsm). Med vrangs vendt mod dig slår du 60 (65) m op med kabelopslag. Med rets vendt mod dig (igen uden at dreje maskerne) strikker du ret omg ud (str M/L) eller ret til de sidste 2 m, 2 r sm (str S/M) = 315 (350) m.
  • Strik ret, til ærmet måler 5 cm fra kanten med kabelopslag.
  • Indtagningsomg: *3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til omg ud = 252 (280) m.
  • Strik videre, til ærmet måler 10 cm fra kanten med kabelopslag.
  • Indtagningsomg: *2 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til omg ud = 189 (210) m.
  • Strik videre, til ærmet måler 12½ cm fra kanten med kabelopslag.

Strik endnu et ærme magen til.

Halsudskæring

  • Omg 1: 56 (63) r, luk af for 18 m, ret til markør, fjern markør, ret til starten af halsaflukningen = 171 (192) m.

Bemærk: Herfra strikker du frem og tilbage i pinde (ikke omgange). Alle pinde slutter ved halskanten.

  • P 1 (vrangs): Luk af for 3 m, vr pinden ud = 168 (189) m.
  • P 2 (rets): Luk af for 3 m, ret pinden ud = 165 (186) m.
  • P 3: Luk af for 2 m, vr pinden ud = 163 (184) m.
  • P 4: Luk af for 2 m, ret pinden ud = 161 (182) m.
  • P 5: 1 vr, 2 vr sm, vr til de sidste 3 m, 2 vr dr sm, 1 vr = 159 (180) m.
  • P 6: 1 r, 2 r dr sm, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r = 157 (178) m.
  • P 7: *1 vr, 2 vr sm*. Gent fra * til * til de sidste 4 m, 1 vr, 2 vr dr sm, 1 vr = 105 (119) m.
  • P 8: Gent p 6 = 103 (117) m.
  • P 9: Vrang.
  • Gent p 8-9 yderligere 2 gange = 99 (113) m.

Luk løst af.

Færdiggørelse

Nederste kant

  • Slå 3 m op på en strømpepind (det bliver pænest med foreløbigt opslag, se her).
  • Strik en hestetømmekant rundt om den nederste kant: Saml 1 m op for hver opslået m og strik hestetømme. Se her.
  • Du afslutter således: Luk af og sy enderne sammen. Hvis du startede med et foreløbigt opslag, samler du starten og enden med maskesting.

Ærmegabskanter og halskant

  • Lav hestetømmekanter til ærmerne og rundt i halsudskæringen. Saml 1 m op for hver opslået eller aflukket m, i halskanten for hver kantmaske.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender.
  • Blok blusen ved at gennemvæde den i lunkent vand med en smule vaskemiddel. Tryk det overskydende vand ud først med hånden, derefter ved at rulle blusen i et håndklæde. Læg så blusen fladt på et andet håndklæde. Stræk den i de rette mål og lad den tørre helt.

Om designeren

© 2011 Purl Soho www.purlsoho.com. Original titel Silken Straw Summer Sweater. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar