Creek

Dejlig hverdagssweater i falsk rib. Der er 8 størrelser. Den har lave ærmer og bådformet udskæring. Foroven er der en glatstrikket trekant (diagram). Den er ikke svær. Her er den strikket i en blanding af uld og bomuld på pinde 3½ og 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½, 4

Af Berroco Design Team

Denne sweater er i falsk rib med en indsat, glatstrikket trekant. Den strikkes rundt i et stykke op til ærmegabene, derefter deles den til forstykke og ryg, som strikkes frem og tilbage. Ærmemasker samles op, og ærmerne strikkes nedad på rundpind. 

Mål

Overvidde: 102 (112, 122, 132, 142, 152, 162, 172) cm.
Længde: 56 (56, 57, 58½, 59½, 61, 62, 63½) cm.
Vist i overvidde 112 cm med 10-15 cm bevægelsesfrihed.

Mål i cm
A (Overvidde): 102 (112, 122, 132, 142, 152, 162, 172)
B (Hals, bredde): 25½
C (Skulderbredde): 13½ (16, 18½, 21, 23½, 26, 28½, 31)
D (Ærmegab): 18 (18, 19, 20, 21½, 23, 24, 25½)
E (Hals, højde): 5
F (Diagramhøjde): 7½
G (Ærmelængde): 46
H (Manchet): 5
I (Ærmeomkreds): 35½ (35½, 38, 40½, 34, 45½, 48, 51)
J (Håndled): 23 (23, 24, 24, 25½, 25½, 25½, 25½)
K (Længde ærmegab til nederste rib): 40½ 
L (Nederste rib): 5

Materialer

Garn

Berroco Arno (57 % bomuld, 43 % uld; 145 m/50 g); farve: Sangria; 10 (11, 12, 13, 15, 16, 17, 18) ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Bc Garn Selba

Strikkepinde

Rundpind 3½ og 4 mm, 75 cm.
Rundpind 3½ mm 40 cm.
Strømpepinde 3½ og 4 mm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

1 maskemarkør.
1 maskeholder.
Garnrester.

Strikkefasthed

24 m/34 p = 10 x 10 cm i brækket rib på de tykke pinde.

Mønster

Falsk rib (strikket rundt)

(Lige antal masker)

  • Omg 1 (rets): Ret.
  • Omg 2: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.

Gent disse 2 omg.

Falsk rib (strikket frem og tilbage på forstykket)

(Ulige antal masker)

  • P 1 (rets): Ret.
  • P 2 (vrangs): 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.

Gent disse 2 p.

Falsk rib (strikket frem og tilbage på ryggen)

(Ulige antal masker)

  • P 1 (rets): Ret.
  • P 2 (vrangs): 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.

Gent disse 2 p.

Sådan gør du

  • Slå 242 (266, 290, 314, 338, 362, 386, 410) m op på den tynde rundpind 75 cm. Sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Strik 5 cm rib 1 r, 1 vr. Skift til den tynde rundpind 75 cm og strik videre i falsk rib (rundt), til arb måler 40½ cm fra starten. Slut med omg 2.

Opdeling til ærmegab

  • Næste p (rets): Strik p 1 af falsk rib (frem og tilbage) over 121 (133, 145, 157, 169, 181, 193) m; sæt de resterende 121 (133, 145, 157, 169, 181, 193) m på en garnrest til ryggen. 

Forstykke

  • Start med p 2 af mønstret og strik videre over 121 (133, 145, 157, 169, 181, 193, 205) m i falsk rib (frem og tilbage), til ærmegabene måler 5 (5, 6½, 7½, 9, 10, 11½, 12½) cm fra opdelingen. Slut på en retp.

Start diagram

Strik fra højre mod venstre på retp og fra venstre mod højre på vrangp.
  • P 1 (vrangs): Strik p 2 af falsk rib (frem og tilbage) over 49 (55, 61, 67, 73, 79, 85, 91) m, sæt markør, strik p 1 af diagrammet over 23 m, sæt markør, strik p 2 af falsk rib (frem og tilbage) pinden ud.
  • P 2 (rets):  Strik p 1 af falsk rib (frem og tilbage) til første markør, flyt markør, strik p 2 af diagram til sidste markør, flyt markør, strik p 1 af falsk rib (frem og tilbage) pinden ud.
  • Strik videre i mønster, til ærmegabene måler ca. 12½ (12½, 14, 15, 16½, 17½, 19, 20) cm, og diagrammet er strikket færdig. Slut med en vrangp.
  • Fjern markører og strik alle m i falsk rib (frem og tilbage) herfra.

Halsudskæring

  • Næste p (rets): Strik 38 (44, 50, 56, 62, 68, 74, 80) m og sæt disse m på en holder til venstre side; luk af for de midterste 45 m, strik pinden ud = 38 (44, 50, 56, 62, 68, 74, 80) m.

Højre side

  • Strik 1 vrangp.
  • Indtagningsp (rets): 1 r, 2 r sm, strik pinden ud = 1 m taget ind i halskanten.
  • Gent indtagningsp på alle retp yderligere 6 gange = 31 (37, 43, 49, 55, 61, 67, 73) m.
  • Strik videre, hvis det er nødvendigt, til ærmegabet måler 18 (18, 19, 20, 21½, 23, 24, 25½) cm. Slut med en retp.
  • Skulder: Luk af for 11 (13, 15, 17, 19, 21, 23, 25) m i starten af næste vrangp, derefter for 10 (12, 14, 16, 18, 20, 22, 24) m i starten af de næste 2 vrangp.  Luk af.

Venstre side

  • Sæt de 38 (44, 50, 56, 62, 68, 74, 80) m fra holderen over på den tykke p. Sæt garnet til på vrangs og strik 1 vrangp.
  • Indtagningsp (rets): Strik til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 1 m taget ind i halskanten.
  • Gent indtagningsp på alle retp yderligere 6 gange = 31 (37, 43, 49, 55, 61, 67, 73) m.
  • Strik videre, hvis det er nødvendigt, til ærmegabet måler 18 (18, 19, 20, 21½, 23, 24, 25½) cm. Slut på vrangs.
  • Skulder: Luk af for 11 (13, 15, 17, 19, 21, 23, 25) m i starten af den næste retp, derefter for 10 (12, 14, 16, 18, 20, 22, 24) m i starten af de næste 2 retp. Luk af.

Ryg

  • Sæt de 121 (133, 145, 157, 169, 181, 193, 205) m fra garnresten over på den tykke rundpind.
  • Sæt garnet til på rets, overhold mønstret og strik videre i falsk rib (frem og tilbage), til ærmegabene måler 18 (18, 19, 20, 21½, 23, 24, 25½) cm fra opdelingen. Slut med en vrangp.
  • Samtidig: På sidste p sætter du markør om de midterste 33 (39, 45, 51, 57, 63, 69, 75) m i hver side.

Skuldre og hals

  • Næste p (rets): Luk af for 11 (13, 15, 17, 19, 21, 23, 25) m, strik til første markør, sæt de 22 (26, 30, 34, 38, 42, 46, 50) m, du lige har strikket, på en holder.
  • Luk af for de midterste 55 m (fjern markørerne) til højre side, strik pinden ud = 33 (39, 45, 51, 57, 63, 69, 75) m.

Venstre side

  • Næste p (vrangs):  Luk af for 11 (13, 15, 17, 19, 21, 23, 25) m, strik pinden ud = 22 (26, 30, 34, 38, 42, 46, 50) m. 
  • Luk af for 10 (12, 14, 16, 18, 20, 22, 24) m i starten af de næste 2 vrangp.
  • Samtidig tager du 1 m ind i halskanten på retp 2 gange. Luk af.

Højre side

  • Sæt de 22 (26, 30, 34, 38, 42, 46, 50) m fra holderen på den tykke p.
  • Sæt garnet til på vrangs og strik 1 vrangp.
  • Luk af for 10 (12, 14, 16, 18, 20, 22, 24) m i starten af de næste 2 retp.
  • Samtidig tager du 1 m ind i halskanten på retp 2 gange. Luk af. Sy skuldersømmene.

Ærme

  • Med rets vendt mod dig og med de tykke strømpepinde starter du ved ærmegabet og strikker 84 (84, 90, 96, 102, 108, 114, 120) m op rundt om hele ærmegabskanten.
  • Fordel maskerne på 3 p. Sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Strik falsk rib (rundt), til ærmet måler 2½ cm.
  • Indtagningsomg: 1 r, 2 r sm, strik til de sidste 3 m, 2 r dr sm, 1 r = 2 m taget ind.
  • Overhold mønstret og gent indtagningsomg på hver 8. (8., 6., 6., 6., 4., 4., 4.) omg yderligere 14 (14, 16, 19, 20, 23, 26, 29) gange = 54 (54, 56, 56, 60, 60, 60, 60) m.
  • Strik videre, til ærmet måler 40½ cm.
  • Skift til de tynde strømpepinde og strik 5 cm videre i rib 1 r, 1 vr. Luk af i rib.

Strik endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

Halskant

  • Med rets vendt mod dig og med 40 cm rundpind starter du venstre skuldersøm, strikker 12 m op langs venstre halskant foran, 45 m langs forstykket, 12 m langs højre halskant foran og derefter 61 m langs nakken = 130 m. Sæt en markør og strik rundt herfra.
  • Strik 2½ cm rib 1 r, 1 vr.  
  • Luk af i rib.

Hæft alle ender og blok sweateren, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2019 Berroco Design Team. Original titel Creek. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Berroco.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Berroco. Translated with permission. 

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar